Skolen for livet står sammen mod mobning
HVAD ER MOBNING? ( Definition ifølge Helle Rabøl Hansen)
Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt Barn i klanen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen. På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop. Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og dommer over en anden person, som man forsøger at skade.
Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt.
Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved:
at latterliggøre, blandt andet at bruge nedladende øgenavne
at udstille en anden negativt, for eksempel at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden
at sprede skadelige rygter
at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
at ignorere den anden person bevidst, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig bort
at true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
at tage eller ødelægge den andens ting
at slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil osv.
Andre definitioner af mobning
Der findes forskellige definitioner af mobning. De fokuserer på forskellige elementer, såsom systematik og tidsperspektiv og har enten en overvejende psykologisk eller sociologisk tilgang.
Her præsenteres nogle af de mest gængse definitioner af mobning.
“Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig” Helle Rabøl Hansen: Grundbog mod mobning, 2005.
“En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer” Dan Olweus: Mobning i skolen, 2000:15 (orig. 1992)
“Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager hende” Helle Høiby: Ikke mere mobning, 2002:11
“Samvær hvor en eller flere personers handlinger (sproglige og ikke-sproglige) eller mangel på handlinger over en vis tid er negativt rettet imod et individs personlighed og selvværd, med henblik på at udstøde denne fra gruppen” Luise Bæk Iversen og Tanja Kirkegaard: Jamen, hvorfor mobber de? Børns Vilkår, 2006:8
“Mobning sker, når en person systematisk forfølges af en gruppe på et sted, hvor man er tvunget til at være”
Red Barnet Kilde: www.sammenmodmobning.dk
Sammen mod mobning, Børnerådets unge panel (2008)
Dem der kigger på
Ved siden af dem, der mobber, og dem, der bliver mobbet, eksisterer der en tredje position i en mobbesituation, nemlig tilskuerne. I litteraturen om mobning påpeges, at der i en mobbesituation vil være flest, der indtager denne tilskuerrolle (se fx Rabøl Hansen 2005). Dette billede ses også i en sammenligning af hyppigheden af at befinde sig i en af de tre mobbe roller, henholdsvis mobber, mobbeoffer og tilskuer.
Tilskuere til mobning er ikke én homogen gruppe, men kan opdeles i to typer; den ene gruppe tager mobbernes parti fx ved at grine med, mens den anden gruppe forholder sig neutral (Rabøl Hansen 2005). Disse typer eksisterer i mere eller mindre ren form, og der vil derfor ofte være tale om glidende overgange mellem de forskellige tilskuer typer. Disse forskellige positioner inden for tilskuer gruppen ses også i elevernes opfattelse af tilskuerne. Vi har spurgt eleverne om deres holdning til dem, der ’bare ser på’, at der mobbes. Det hyppigst forekomne svar (45 pct.) er, at ’de burde stoppe mobningen, men de tør ikke’, men andre (18 pct.) indtager holdningen ’de burde stoppe mobningen, men de er ligeglade’ og dermed giver udtryk for en opfattelse af tilskuerne som værende på mobbernes side eller i det mindste ikke imod.
Gruppen af tilskuerne kan også betegnes passive mobbere (jf. Dan Olweus), idet deres passivitet ved ’bare at se på’ er med til at normalisere mobningen. Denne karakteristik af tilskuer gruppen er flere af eleverne i denne undersøgelse enige i, idet 15 pct. giver udtryk for holdningen ’de (tilskuerne) er lige så meget med til at mobbe som dem, der aktivt mobber’, mens det blot er 3 pct., der svarer ’det er i orden, at de ser på, bare de ikke mobber’.
Hvad mobbes der med
Det er ikke muligt at opremse en fast liste bestående af, hvad der mobbes med, da dette afhænger af normen i klasserne. Men overordnet set er mobningens genstand udtryk for en afvigelse fra gruppens definerede værdier, afvigelse fra fælles livsstil eller afvigelse fra fælles modebilleder (Rabøl Hansen 2005). Det, der mobbes med, er altså det anderledes; det der skiller sig ud. I følgende citat hentet fra en stil påpeges sammenkoblingen mellem mobning og at være anderledes, men citatet illustrerer samtidig, hvordan årsag og genstand blandes sammen:
Grunden til mobning kan være, at offeret er anderledes på en eller anden måde (dreng, 6. klasse). At der i klasserne eksisterer definerede værdier og livsstile fremgik af interviewet, der er gengivet ovenfor, hvor Kasper fortæller, at der er krav, som en ny person skal opfylde for at være en del af fællesskabet. At disse krav ’bare sådan nogle man har i forestillingen’ gør det svært gennemskueligt.
Dem der bliver mobbet Isoleret set er det at blive mobbet ingen positiv situation at være i, og for at gøre slemt værre synes de elever, der bliver mobbet, samtidig at have det svært på andre områder.
Det sociale liv uden for skoleregi synes mere fattigt for de elever, der har oplevet at blive mobbet, idet mobbeofrene ikke så ofte er sammen med venner uden for skolen sammenlignet med de øvrige elever. Mobbeofrene mobber også.
Der er sammenhæng mellem at være offer for mobning og selv udøve mobning; jo hyppigere man oplever at være mobbeoffer, des større er sandsynligheden for, at man også mobber (den nærmere årsagssammenhæng og hvad der kommer først tidsmæssigt, vides ikke). Det er oftere mobbeofrene end de øvrige, som indtager tilskuerrollen til mobning, ligesom mobbeofrene adskiller sig mht. spørgsmålet om tanker om tilskueren; bl.a. er der flere blandt ofrene, der vælger kategorien ’de burde stoppe mobningen, men de tør ikke’ – en holdning, der kan tænkes at kendetegne deres egen tilskuerposition. Mobbeofrene klarer sig fagligt set dårligere i skolen end de øvrige.
Sammenhængen mellem mobbeofre og faglighed i skolen er undersøgt ud fra et spørgsmål, der angår egen vurdering af faglighed i skolen og et spørgsmål, der angår deltagelse i specialundervisning mv. Der ses også en sammenhæng mellem, hvornår eleven er startet i klassen, og om eleven oplever at have været udsat for mobning i løbet af sit liv; de elever, der altid har gået i klassen, oplever ikke i sammen omfang som de øvrige at have været udsat for mobning.
Oplevelsen af at gå i skole og af klassens sociale atmosfære og tolerance viser sig også forskellig hos mobbeofrene sammenlignet med de øvrige. Sammenlignet med de elever der ikke har været eller er udsat for mobning, så er mobbeofrene:
- ikke så ofte glade for at gå i skole,
- synes i mindre omfang at forskellighed accepteres i klanen,
- oplever i mindre omfang, at der er en rar omgangstone i klanen,
- oplever i mindre omfang, at der er et godt sammenhold i Klanen
- oplever i langt mindre omfang, at kammeraterne kan lide dem, som de er,
- synes mere sjældent, at de hjælper hinanden i klanen.
Samlet set tegner der sig et billede af en gruppe børn, som ikke i samme grad som andre trives, hverken socialt eller fagligt; de tilbringer ikke så meget tid sammen med deres venner, de befinder sig også oftere i de øvrige mobbe roller (mobbere og tilskuere), de klarer sig mindre godt fagligt set, de har en mere negativ opfattelse af skolen og af klassens sociale miljø og tolerance, og så har de typisk skiftet skole – her er det værd at huske på, at ’den nye i klanen’ fremtræder som en meget udsat position i børnenes fortællinger.
Dem der mobber
De elever, der svarer, at de har mobbet eller mobber andre, adskiller sig også på flere områder fra de øvrige elever. I modsætning til mobbeofrene, så fordeler mobberne sig forskelligt, når det angår kønnet. Der er flere drenge end piger, der svarer, at de mobber eller har mobbet andre. Dette resultat er set før, og ifølge Helle Rabøl Hansen betyder det ikke nødvendigvis, at flere drenge end piger mobber, men måske nærmere at den typiske form for mobning blandt piger er sværere at afkode, og at pigerne derfor ikke er helt bevidste om deres egen mobbe rolle, mens det forholder sig anderledes blandt drenge: dels nemmere at afkode mobningen, og måske også i nogle tilfælde ligefrem sejt at indrømme, at man mobber (Rabøl Hansen 2005).
Der viser sig en stærk sammenhæng mellem mobbere og tilskuerrollen; mobberne indgår oftere i gruppen af tilskuere sammenlignet med de øvrige. Det kan måske tænkes, at de her vil tilhøre de tilskuere, som tager mobbernes parti (jf. de forskellige karakteristikker af tilskuerne i afsnittet Dem der kigger på), men der ses ingen sammenhæng ved, hvilke tanker mobberne sammenlignet med de øvrige gør sig om tilskueren.
Den tredje position i en mobbesituation, tilskuerne, tildeles en vigtig rolle: Dem der kigger på er hele problemet, dem der kigger på kan gøre en forskel mht. mobning. Dem der kigger på – Tilskueren
Tilskueren skiller sig ikke ud fra de øvrige mht. familietype og etnicitet, men til gengæld ses det, at der er flere drenge end piger, der svarer, at de indtager tilskuerrollen. Det sociale liv synes ikke forskelligt for tilskuerne sammenlignet med de øvrige. Tilskuere svarer også oftere, at de mobber andre, eller selv har været udsat for at blive mobbet.
Gruppen af tilskuere fremtræder således ikke som en homogen gruppe, hvilket også påpeges af Rabøl Hansen, som skelner mellem forskellige tilskuer typer mht. partiskhed i en mobbesituation. Der ses ingen entydige sammenhænge mellem dem, der svarer, at de kigger på, at andre bliver mobbet, og hvilken holdning de har til gruppen af tilskuere.
ANTIMOBBESTRATEGI
DET BETYDER:
at vi møder alle børn med empatisk nysgerrighed
at alle handler, når de er vidne til mobning
at alle lærer at tage ansvar for at opbygge positive, tillidsfulde, udviklende og bæredygtige fællesskaber med plads til alle
Målet med antimobbestrategien er at øge børnenes generelle trivsel, herunder at der i alle klaner arbejdes med veldefinerede og alderssvarende viden inden for digital dannelse
SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING:
Vi har fokus på læring med afsæt i anerkendelse, respekt og fællesskab, og giver plads til fejl. Skolen sørger for at have viden om forskning, værktøjer og erfaringer mv. om antimobning både hos pædagogerne, lærerne, ledelsen og i forældregruppen. Skolen lytter som udgangspunkt til den enkelte barns oplevelse og er opmærksomme på forskellige børns måder og muligheder for at ytre sig. Skolen har retningslinjer for, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden, og retningslinjerne er synlige og kendte af alle.
Skolen kommunikerer tydeligt og jævnligt med børnene/de unge og forældrene om børnenes trivsel og sikrer et respektfuldt samarbejde med forældrene i fælles alliance for at styrke børnenes trivsel. Skolen har et særligt fokus på at støtte klanernes fællesskab i forbindelse med modtagelse af nye børn, dynamiske klaner, aldersintegrerede og overgange.
Skolen har undervisningsforløb om mobning i alle klaner og inddrager materialer og inspiration fra fx
DCUM.dk, Fri for Mobberi, Trivsel fra Sex & Samfund, Red Barnet og Børns Vilkår.
Skolen henter viden og ideer i relevant forskning og hos forskere på området. Skolen benytter sig også af ekstern ekspertise og fælles nationale tilbud og arrangementer om trivsel og digital dannelse, som fx:
Vordingborg kommunes temapakke om digital dannelse.
Nationale arrangementer som ”Sikker internet-dag” og ”Uge Sex”.
Red Barnets: Mobningens ABC. SSP-initiativer om digital dannelse . Sikkerchat.dk
Skolen inddrager eksterne eksperter, hvor det er relevant. Skolen har taget stilling til, hvilke fag der har ansvaret for forskellige tematikker og opmærksomhedspunkter inden for digital dannelse. En særlige ressource medarbejder uddannes og har ansvaret for hvordan der konkret kan arbejdes med dette.
Lærerne og pædagogerne videndeler om gode materialer og gode forløb, der fremmer børnenes trivsel og digitale dannelse og organiserer skolens viden om digital dannelse. Lærerne/pædagogerne er opmærksomme på deres sprog, og hvordan de snakker til hinanden og om hinanden, til forældrene og om forældrene, til børnene og om børnene.
PAUSERNE:
SAMARBEJDET MED SKOLE OG LEGERIET:
Der er en tæt kontakt mellem skole og legeriet om trivselsmæssige udfordringer og samarbejde om løsninger. Der kommunikeres om børnenes trivsel på tværs i det omfang, der er behov.
Der samarbejdes på tværs af faggrupper om, at:
Skabe et solidt fundament af fællesskab i og på tværs af klaner, så børnene møder hinanden med et åbent sind.
Løse op for udfordringer, der opstår i samspil mellem børn/unge og mellem børn/unge og voksne.
INDDRAGELSE AF BØRNENE
Skolen inddrager og opfordrer børnene til, fx gennem skolemødet, at arbejde med klanernes trivsel og skolens antimobbestrategi. Skolen inddrager børnene i planlægningen af skolens aktiviteter og indsatser mod mobning. Fx en årlig trivselsdag på skolen, eks. Red Barnets initiativ: Min Skole – min ven for at markere betydningen af børnenes trivsel. Det sker på tværs af klaner for at øge fokus på børnenes trivsel og inspirere og motivere til fællesskab og samhørighed. Skolen opfordrer til, at alle børn får besøg og selv besøger andre ud fra tanken om, at kendskab giver venskab. For at styrke børnenes generelle sociale trivsel (herunder digital trivsel), henvender skolen sig oprigtigt spørgende og nysgerrigt til børnene, fx gennem skolemødet og klantid, for at få belyst, hvad finder svært, og hvad de ønsker hjælp til. Skolen arbejder løbende med digital dannelse for at styrke alle børn i at agere sikkert og hensynsfuldt på de digitale medier.
FORÆLDRESAMARBEJDET
Skolen er opmærksom på, at forældresamarbejdet er særlig vigtigt for at imødegå mobning, der kan finde sted både i skolen og fritiden. Samarbejdet på tværs af hjem, skole og legeriet får derfor stor betydning. I forhold til at imødegå digital mobning opfordrer skolen forældrene til at vise interesse for- og følge med i børnenes færd på de digitale medier og griber ind over for dårlig omtale af andre og dårlig opførsel, fx ved at bruge Din Digitale Vejviser.
Skolen opfordrer til og forventer, at alle forældre er gode rollemodeller og støtter op om klanens trivsel ved at deltage i forældremøder, skolelørdage, forældre akademi og andre fælles tiltag i klanen. Skolen opfordrer til og forventer åbenhed omkring udfordringer og et fortroligt rum forældrene imellem. Skolen har klanens trivsel, herunder trivsel på de digitale medier, som et fast punkt på alle forældremøder. Skolen opfordrer til og forventer sociale fest- og fødselsdag regler, der sikrer, at alle børn til arrangementer i klanen, og tilskynder børnene til at deltage i hinandens arrangementer. Skolen opfordrer til og forventer, at forældre har et øje på, at deres barn leger bredt i klanen og ikke altid med de samme. Børnene skal hjælpes til at udforske nye relationer.
LEDELSEN
Skoleledelsen spiller aktivt sammen med skolebestyrelsen om antimobbestrategien. Skoleledelsen sørger for at have den fornødne viden om, hvordan medarbejdere forstår mobning og bedst muligt håndterer mobning på skolen. Skoleledelsen tager initiativer, som kan udvikle en fælles digital kultur på skolen med implikationer for både medarbejdere, børn og skoleledelsen. Kulturen tager udgangspunkt i skolens værdier og virker rammesættende og retningsgivende for både lærer- og børne udfordringer samt sikrer en ensartet måde at håndtere digital mistrivsel på. Skoleledelsen arbejder med at eksplicitere de særlige forhold og opmærksomhedspunkter, som gør, at digitale problematikker ”stikker af” fra skolens generelle trivselspolitik. Skoleledelsen er tydelig omkring, hvem der har hvilke opgaver i forhold til forebyggende og indgribende indsatser i relation til mistrivsel på de digitale medier. Dette indebærer at organisere og beskrive de lokale kommandoveje og de forskellige ansvarsposter. Skolens ledelse sikrer, at skolens ritualer (i forbindelse med fx sidste skoledag) ikke skaber utryghed.
HÅNDTERING AF MOBNING
Tiltag skal ikke rettes mod enkeltindivider, men skal rettes mod den destruktive kultur i klanen. Der findes ikke et offer og en ond, men et usundt fællesskab. Håndtering af mobning kan ske via tre trin:
1. En analyse af problemet forud for valg af håndteringsstrategi.
2. Planlægning af tiltag, herunder med fokus på, om man risikerer at udsætte allerede udsatte børn yderligere.
3. Evaluering og opfølgning – hold øje med hvad det er, skolen gør. Der findes ingen ”quick fix”- løsninger på mobning.
INDSATSEN – HVAD KAN MAN GØRE?
Skolen skelner mellem initiativer, der er kortvarige og som har karakter af ”brandslukning”, og initiativer, der imødegår det bagvedliggende problem bag det konkrete tilfælde af mobning. Begge dele er nødvendige. Skolen opfordrer børn, der er tilskuere til mobning, til at gå til en voksen. Skolen kommunikerer tydeligt med børn og forældre og involverer dem i arbejdet med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd. Skolen spotter opmærksomhedspunkter i den årlige trivselsundersøgelse, sætter målrettet ind og følger udviklingen.
Skolen lytter til det enkelte barns/unges oplevelse og anerkender, at alle har ret til at få deres oplevelse taget alvorligt og blive lyttet til. Skolen er opmærksomme på børns/unges forskellige måder at ytre sig. Skolen kommunikerer tydeligt, at fælles ansvar, værdighed og respekt er centrale elementer til at bryde uhensigtsmæssige mønstre.
Skolen involverer forældrene til de berørte børn/unge i processen. Det gøres på en tryg og fornuftig måde. Skolen støtter børnene i at indgå positivt i klassefællesskabet. Skolen opfordrer forældre, der får kendskab til mobning, til hurtigt at kontakte kontaktperson eller skoleleder. Skolen opfordrer til konstruktiv og opbyggelig dialog om udfordringer på forældremøder og i andre møderegi. Der tales om håndtering af problemer og ikke om problembørn. Skolen henstiller til at forældre taler pænt om andre børn, andre forældre og skolens voksne.
Skolen gør det meget tydeligt for både lærere, pædagoger, børn/unge og forældre, hvad man gør, hvis man oplever problemer med mobning, herunder digital mobning. Det indebærer et overblik over, hvem man skal henvende sig til, og hvor man kan få hjælp – både internt og eksternt. Skolen udarbejder en handleplan med konkrete tiltag indenfor 10 arbejdsdage, efter der er konstateret problemer med mobning eller det psykiske undervisningsmiljø. Skolen informerer forældrene om, hvordan de kan klage over skolens håndtering eller afgørelse af en sag om mobning.
HANDLEPLANEN (lovkrav)
Der skal være udarbejdet en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet og skal både forholde sig til hele børnegruppen og de direkte involverede parter. Tiltag, der blot forholder sig til de direkte involverede parter, vil ikke nødvendigvis stoppe mobningen og kan reelt medføre en forværring af mobningen. Børne-/ungegruppens rummelighed og sammenhold skal styrkes, og nøglepersoner i håndtering af mobning og trivsel skal inddrages, herunder forældre, ressourcepædagog eller SSP medarbejdere.
Der findes ikke én måde at håndtere mobning på, da det altid vil være afhængigt af den aktuelle situation og børne-/ungegruppe. Derfor skal handleplanen udarbejdes på baggrund af det konkrete tilfælde. Indsatserne i handleplanen kan være kort- eller langsigtede og kan ligge på både skole-, klan- og individniveau. Skolen skal selv vurdere, hvilke tiltag der bedst muligt kan løse problemerne i det konkrete tilfælde. Skolen kan få sparring fra Børn og Unge / Center for Pædagogisk Viden og Udvikling (CPU).
KLAGEADGANG
Børn og deres forældre har mulighed for at klage over skolens indsats omkring det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Det kan være, hvis skolen ikke har en antimobbestrategi, ikke laver en handleplan ifm. mobning eller hvis der bliver reageret utilstrækkeligt ved konkrete tilfælde af fx mobning.