Bæredygtighedsstrategi og det grønne flag:

Fem fokuspunkter:

1. Inventar og indretning

Vi undersøger om møbler, og andet til indretning, kan indkøbes som genbrug, forudsat at disse ikke indeholder giftige stoffer. Vi reparere før vi køber nyt, og finder løsninger, der er cirkulært funderet og med laveste klima aftryk. Vi investerer i naturlige materialer, der også tilgodeser æstetik og lang levetid.
Vi tænker i og eksperimenterer med anderledes, ukonventionel indretning af skolen, så vi både tilgodeser børns og voksnes behov og samtidig sparer på verdens ressourcer.

2. Mad:

Vi laver økologisk vegetarisk mad. Ved festdage, arbejdsdage hvor forældre ankommer med retter til sammenskudsgilder, oplyser vi om skolens politik, men det er ikke et krav. Børnenes madpakker og anden medbragt mad hjemmefra er op til de enkelte forældre, vi vejleder og underviser i madlavning og indkøb, hvor vi bruger, overskudsvarer, lokale madvarer og i det hele taget har husholdningsøkonomi som fokus. Skolen har egne produkter fra haven, og bruger vilde planter, indsamlede urter og frugter.

3. Byggematerialer:

Vi har et halmhus, bygget hovedsageligt af genbrugsmaterialer og vægge med åndbare materialer, træuld, permeabel dampspærre i pap og ler, fibergips, lerpuds, lermaling og silicat maling. Vi anvender ikke plastik, fugemasser, stål, gips, isoleringsmateriale af sten eller glas, plastikmaling og lignende konventionelle byggematerialer. Vi forpligter os på at bygge så miljørigtigt, som den nyeste uafhængige forskning dikterer.

4. Affaldssortering:

Skolen har affaldssortering i alle de kategorier, der lige nu er tilgængelige for erhverv. Børnene sorterer og er med til at udvikle sorteringsmetoder. Vi genbruger og sender overskud til genbrug fx. glemt tøj og sko, bøger og brugte møbler.

5. Fagenenes integration i skolehaven og skolehaven som læringsrum:
( Se beskrivelse under Projekt: VI cirkler om livets kredsløb og biologi i vores nærområde)