Juni - 2024

Vi er en lille grøn friskole på Møn med vidunderlig stor grund, et smukt halmhus, skønne kreative bygninger lige i Lendemarke tæt på Stege, bassinerne, fjorden, sukkerfabrikken, filmfabrikken, filmhøjskolen Møn, Rødkilde teaterhøjskolen, teater Møn og meget mere. 

Vi har store ambitioner om at basere skolekulturen på dannelsen af det enkelte menneske i fællesskab, hvor stemninger, omgangstone og relationer er afgørende for børnenes trivsel og læring. Vi har ambitiøs klimaundervisning der indeholder en grøn profil, en bæredygtighedsstrategi, det grønne flag, en skolehave som et helt særligt læringsrum, musik hver dag, filosofi, vidunderlige traditioner, et stærkt demokratisk fundament og vi arbejder med undersøgelsesbaseret i en projektorienteret tilgang. (PBL)

Velkommen til en dannelsesrejse, hvor Vi på skolen for livet gerne vil opnå at man kan mærke på hele skolen , at eleverne er glade og trygge, at de fagligt trives, hvor mangfoldigheden lever og alle føler sig som en del af et fællesskab med bæredygtighed indlejret i tilgangen til hvordan vi passer på naturen, ressourcerne og hinanden.

Vi ønsker at den enkelte tager ansvar og løfter i fællesskab, har digital dømmekraft og anvender kritisk tænkning som en naturlig del i hverdagen.
At det enkelte menneske oplever sig helt rigtigt, som det er og bliver mødt i nærmeste udviklingszone for derigennem at kunne udvikle sig som et sundt og helt menneske. At nysgerrighed og motivation og tro på at kunne håndtere sit eget liv i fællesskab med andre dyrkes. At alle voksne opleves som hjælpere, der støtter og guider, er nærværende, nysgerrige og troværdige.

En skole hvor man føler sig tryg, kan prøve sine meninger af og opleve at der er plads til forskellighed og uenighed i et stærkt fællesskab.

Vi starter alle dage med morgensamling

Til morgensamlingen samles alle på skolen, og her øver vi os i fælles opmærksomhed i et større fællesskab. Vi finder vores stemmer og skaber en positiv atmosfære og fællesskabsfølelse. Vi deler tanker med hinanden – fx hvad der sker i hjernen, hvad der kendetegner den aktuelle årstid eller højtid, eller hvilke noder, man skal kende for at forstå den rytmiske struktur i musikken og de sange vi synger. Vi læser sangtekster, spiller musik og synger. Om mandagen er der desuden fokus på verdensmål og torsdag er der fokus på fortælling.

Efter morgensamling er der tjek ind i grupperne

Vi tjekker vi ind med hinanden og fokus er på social interaktion og resonans, fælles intention for dagen, opbygning af psykologisk tryghed gennem deling med og læring af hinanden. Dette skaber en god overgang til resten af dagen, så alle børn lander som en del af deres klan, med en god fornemmelse i maven.