Nyhedsbrev Uge 9
25. februar 2017
Nangijala
Nyhedsbrev Uge 11
12. marts 2017

Nyhedsbrev Uge 10

Kæreste børn og voksne på Skolen For Livet
Der er både spræl i ben og forår i disse uger, hvor vi leger, læser, skriver og lytter i lange baner. Vi læser mange forskellige historier fra Astrids Univers – Mio min Mio, Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte, Pippi, Emil, børnene i Bulderby, Lotte og biografier om Astrids eget liv. Husk at lave et grønt blad til læsetræet, når du har afsluttet en bog.

Vi har arbejdet med og tænkt over nogle af Astrids temaer som: barndom, ensomhed, natur, leg, ondskab og godhed. Vi har haft plutifikation, hørt ‘de store’ fortælle om Astrids liv, oversat svenske tekster, sunget svenske sange, skrevet digte, danset, set film og dramatiseret fortællinger. Vi har også været på tingfindertur, haft Emil snitteværksted, syet eventyrlige ting til vores scenetæppe, hørt lærken synge og set hvordan den kan holde stille i luften, mens den flyver med vingerne.


I Næste Uge skal vi i gang med vores teater. Vi skal arbejde i forskellige værksteder – manuskriptforfatter/skuespiller, kostume/scenekunst, film/special effects, sang/stomp. Du skal tænke over til skolemødet på mandag, hvilke værksted du primært vil arbejde i. For at vi får god tid til teater, er perioden på tre uger, med forestilling torsdag d. 23 marts. Tid og sted bliver I informeret om, som forestillingen skrider frem.

Wwoofnyt
Ugen der gik bød på to på gensyns farveller og et goddag.
Clarisa, der har været hos os siden september, har fundet arbejde og rejser nu til Kbh i en periode.
Tim var forbi med kys og kram, han rejser tilbage til Australien.
Daniele fra Italien ankom i mandags og bliver hos os i et par måneder – tag godt imod ham!

Oprydning
Garderoben er ofte noget ordentlig rod – ikke et sted for Mios plejeforældre! Hjælp hinanden – børn og forældre – med at rydde jeres pladser op og i det hele taget holde orden, så I kan finde jeres ting og alle kan holde ud at være der – det er jeres ansvar!
Vi ønsker jer en god weekend med masser af  træklatring og herlig leg!

Billedresultat for astrid lindgren citater

Hu jeda jeda mej fra os voksne på skolen