Skolen-for-Livet-logo-02 (Celtic Hand)Skolen-for-Livet-logo-02 (Celtic Hand)Skolen-for-Livet-logo-02 (Celtic Hand)Skolen-for-Livet-logo-02 (Celtic Hand)
  • Undervisning
  • Vision
  • Information
    • Medarbejdere
    • Tilsyn
    • Dokumentation
    • Skolepenge
    • Bestyrelsen
    • Udskrivning
    • Vedtægter
    • Presse
  • Kalender
  • Nyhedsbreve
  • Forældre
    • Indmeldelse
    • Forældre ABC
    • Forældreengagement
  • Kontakt
Nyhedsbrev Uge 9
23. februar 2020
Nyhedsbrev Uge 11
8. marts 2020
1. marts 2020

Kære børn og forældre på Skolen for Livet

Mellem regnbygerne, kan vi nu høre håbefulde forårstegn fra sanglærker og bogfinker, der, hjemvendt fra syden, atter fylder den danske luft med sang og glæde. I Sidste Uge afsluttede vi vores håndværksuger og i kølvandet følger nu et teaterprojekt med nyt skema.
Begge dele varer i fem uger frem til påske.
Skema for hver klan er vedhæftet nyhedsbrevet.

I Næste Uge skal vi sige hjertelig velkommen til Birgit, der starter som ny dansk-, engelsk-, projektlærer og som kontaktlærer for Nord.

Det samme skal vi sige til Tilde og Peter, der starter som gæstelærere på onsdag to dage om ugen i hele teaterperioden. På onsdag er vores første teaterdag, hvor vi alle sammen skal tune os ind på – Hvad er teater? Og hvordan kan vi skabe en forestilling?
Vi har endnu ingen forestilling om, hvad det ender med, men vi ved, det ender med en forestilling.
Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen d. 1 april 🙂

Fastelavn
I Øst har vi malet fine Erantis og bemærket, at vores grene er sprunget ud – der er både blomster og små fine blade. Endelig skulle vi bage – vi gennemgik opskriften; hvor meget skulle vi bruge og hvad stod der på pakkerne med de forskellige ingredienser. Vi vejede mel af på vægten og duftede… eller lugtede til gær. Så var det ellers hænderne i bolledejen. Utroligt, at sådan en gang sjask kan ende med dejlige boller og andre sjove former – som vi nåede at smage, lune med smør på. Der var nok til dagen efter med glasur. Vi har også lavet kartoffel løb og sat hale på katten med bind for øjnene. Vi rundede fastelavnsdagene af med bål og snitteri. Tak for nogle hyggelige dage.

Byggeby
Sikke mange fine idéer og huler, der er dukket op på den mudrede mark. Der er blevet slæbt, hamret, savet, målt, skruet, flettet pil, lerklinet og lavet huller og så har vi fået flyttet alt værktøjet ned i Byggeby og ordnet det i en stor kasse. Selvom vejret i denne uge heller ikke viste sig fra sin gode side og vi efterhånden står i mudder til op over anklerne, så er der blevet arbejdet godt igennem. Det har været en fornøjelse at følge med i de mange idéer og at se, hvordan I er blevet mere fortrolige med værktøjet og hele byggeprocessen. Værkstedet “Byggeby” er slut, men kan fortsætte som fritidsbyggeplads og da alle stadig mangler en hel del, så der er i hvert fald arbejde nok helt til sommerferien ☺

Uldværksted
Alle sanser har været på spil i uldværkstedet. Finmotorikken blev udfordret, lugten af råuld, følelsen af lanolin og ikke mindst de mange farveindtryk, der er på spil i produktionen af fine, flotte filteprojekter, vild, vovet vævning, kringlet karteflor og sjovt og spændende strik. Vi fik også kartet og spundet de fineste, fine tråde på spinderok og håndtene. Til sidst takkede vi Jane og Helle for deres trofaste, kyndige og kærlige hjælp i uldværkstedet – TUSIND TAK!

Pileflet
På fletteholdet nåede vi alle at afslutte vores rullepølsekurve. Vi har nu lært Klaus’ selvopfundne fletteteknik, som opstod dengang han boede i Østberlin og ikke havde mere tykt og godt pil at flette med. Han havde bare små korte stykker pil til rådighed og opfandt derfor teknikken, hvor man hele tiden tilføjer nye pil og ruller dem sammen i et bestemt mønster. Pileflet kræver fordybelse, koncentration, tålmodighed og fingerfærdighed – Vi klarede det hele! Og sikke nogle flotte kurve det blev til! Vi afsluttede og takkede Klaus med fredgsgrinebidderhumør og dejlig hjemmelavet koldskål med kammerjunker.
Stor TAK til Klaus Tietze.

Øst: Knokler med egne opgaver, samt lidt talquiz og ‘Simon siger’ i morgenbånd. I rytmik danser, synger og leger vi balance- og koordinationslege.

Syd/Vest: Samlæses i tre-lærerordning i morgenbånd. Alle arbejder individuelt i grammatikbøger, læser skønlitteratur eller skriver historier i hånden og på computer. Samlæsningen fungerer rigtig fint og alle arbejder i stille morgenkoncentration. I Rytmik/Musik øver vi sang, dans, samspil og chachacha.

Vest: I madkundskab lavede vi krydrede kikærter i ovnen. Og vi lærte, at 1 tsk chilipulver måske for kan være for meget for nogle. I næste uge går vi videre med 10-madssnack, denne gang bliver det gulerodskugler.

Nord morgenbånd: Nogle er færdige med Geogebra, andre er ikke. I næste uge afslutter vi Geogebra og arbejder i egne individuelle bøger.

Legeri
Det regner fortsat meget, hvilket ikke altid opfordrer til udendørs leg. Men så er det godt, at der både er plads til fysisk udfoldelse, vild leg og samspil i den ene ende af huset og fordybelse, fællesskab og ro i den anden ende. Dog er der nogle, der trodser kulde og blæst og er ude i alt slags vejr.
Derfor er det Vigtigt, at I alle har rigeligt med skiftetøj – Tag en stund og tænk på, om du mon har skiftetøj i din garderobe?

HJÆLP til at flytte KLAVER
Findes der et par stærke mænd eller kvinder, der vil hjælpe med at flytte et klaver fra Lisebyvej til skolen? Det kræver en bil med trailer, et rullebræt, skinner til traileren og voila – klaver kan flyttes. Vi har alle remedier.
Skriv til post@skolenforlivet.nu eller stik hovedet ind på kontoret, hvis du vil hjælpe.

Go weekend

Bedste hilsner fra alle os voksne på skolen.

Del

Relaterede indlæg

1. marts 2021

Nyhedsbrev Uge 9


Læs mere
22. februar 2021

Nyhedsbrev Uge 8


Læs mere
8. februar 2021

Nyhedsbrev Uge 6


Læs mere
  • Video
  • WWOOF’ere
  • De støtter Os
  • 0
    Nyhedsbrev Uge 9
    1. marts 2021
  • 0
    Nyhedsbrev Uge 8
    22. februar 2021
| www.skolenforlivet.nu | © 2021 | Persondata og cookiepolitik | Email: post@skolenforlivet.nu |