Velkommen til Skolen for livet
11. marts 2016
Nyhedsbrev uge 13
28. marts 2016

Nyhedsbrev Uge 11

Kære børn og forældre på Skolen for Livet

I SIDSTE UGE startede vi på Teater. Vi arbejder med Siri Facchini fra egnsteatret Cantabile 2, der med professionel, mild og opfindsom kundskab guider os fra en fortalt historie til at udtrykke den med sceniske virkemidler.

Gennem leg og lyd øver vi os på at vække vores krop og stemme. Som livet og legen ofte gør det, fører skuespillet os rundt i vores følelsers manege, her går frygt og fryd tur med hinanden. I skuespillet øver vi os på at arbejde sammen, sætte os i en andens sted, være noget andet, vi skærper lytning og lærer følelser at kende. Vi har arbejdet på skolen, men fredag flyttede vi undervisningen til Cantabile 2’ teatersal i Stege.

Nyhedsbrev Uge 11 2016 aOver middag har vi haft tromme/rytme- og fløjte/nodeundervisning. Vi er ved at blive rigtig gode til at finde fælles puls og rytme i musikken. Musik skaber bevægelse både indeni – og iblandt os.

Vi arbejder bl.a. med musikalske samspil for at fremme vores opmærksomhed, koncentration, emotionelle samvær og sociale kompetencer.

Iblandt teater og musik har der også været tid til læseforståelsesopgaver om fortælling/skuespil, kreative skriveøvelser, meditation og skolerengøring.

I NÆSTE UGE er al teaterundervisning flyttet ind på Cantabile 2 i Stege.

Vi MØDES derfor I STEGE hver dag I NÆSTE UGE og tager tilbage på skolen til frokost.

På mandag skal vi være statister i et TV- indslag for TV2 øst på Camønoen – Møns nye pilgrimsrute. For at få nok tid til teater, er MØDETIDEN på MANDAG KL. 8.30. Vi har teater til kl. 10.30, hvorefter vi vandrer en rute på volden med en guide fra Møns museum, der fortæller os om historiske begivenheder, mens der er tv på. Vi ender på museet, hvor vi spiser frokost og kigger på udstillingen, inden vi tager tilbage til skolen.

TIRSDAG har vi tromme/rytme med Bibi efter frokost.

ONSDAG fløjte/node med Sofie. – Enkelte har matematik med Kaspar.

TORSDAG kreativ skrivning. – Enkelte skal bage med Amy.

FREDAG er Den Store Premieredag. Vi starter med at øve på teatret, hvorefter vi tager tilbage og holder en god lang frokostpause på skolen. Kl. 14.15 kører vi tilbage til Cantabile og varmer op til premieren.


Kjære Forældre, Bedsteforældre, Venner og andet Godtfolk

I inviteres hermed til

PREMIERE på forestillingen:

PRINSEN MED ÆSELØRER opført af børnene på Skolen for LIvet.

FREDAG D. 18/3 Kl. 16.00.

På Sukkerfabrikken i Stege, Den Bøhmiske hal i Cantabile 2’ teatersal.

Af  hensyn til stoleopsætning og eventuel ekstra forestilling er det nødvendigt med Tilmelding på sms 52656754 om det antal I kommer – senest onsdag.

  • Vi har brug for forældre, der vil være behjælpelige med Sfo + rengøring mandag og torsdag – sms til Kaspar 52656754.
  • På tirsdag kommer Eddy fra Frankrig og wwoofer hos os.

God weekend og vel mødt til endnu en spændende uge i livets teater!

Bedste Hilsner fra

Kaspar, Elvira, Amy, Siri og Tina