Nyhedsbrev Uge 17
22. april 2019
Nyhedsbrev Uge 19
5. maj 2019

Kære børn og forældre på Skolen for Livet

TAK til Jonas, Christoffer, Saria og Frederik fra Ollerup Fri Lærerskole for at komme til Møn i en hel uge og lære os om permakultur.

Og Sikke en uge vi har haft med sol i hovedet og jord under negle og fødder.
Hver morgen har vi først læst tekster og så gået i haven og arbejdet, med det vi læste om, alle sammen i samarbejde. Vi har lært, at planter samarbejder i fællesskaber ligesom os, at de har brug for masser af gode ting at gro på og at de Elsker deres venner. Og hold nu op en masse trillebøre fuld af jord og ålegræs vi har kørt til Hugelbedet med de spiselige planter. Og til Lasagnebedet med pap, hestemøg, god kompostjord og ålegræs. Og planterne kan, som I, godt være stolte af de fine portrætter og navneskilte, de har fået ude i haven.
Til sidst var vi enige om, at det var sjovt at hente ålegræs, plante planter, hente vand, sige Hugelbed og Lasagnebed, lære om, hvordan vi skaber en sund, levende jord og især – at planter rigtig godt kan lide hinanden.

I Næste Uge skal vi have …

Morgenbånd
I matematik Øst skal vi lege med tallene fra 11 – 20: finde tal rundt i huset, der giver bestemte resultater, som vi skriver på tavlen, lave tal med kroppene, gætte hvilke tal, der er fjernet fra talrækken osv. Og så skal vi selvfølgelig arbejde videre i bøgerne.
I Vest skal vi afslutte fokus på geometri i matematik. Vi arbejder med areal, omkreds og repeterer, hvad vi har lært. Derudover skal vi arbejde i vores individuelle matematikbøger.
I Nord fortsætter vi med små skriveøvelser, egne bøger og opsamling i dansk.

Projekt Colombia
I Øst og Syd skal lave egne små foldede fagbøger i kardus om selvvalgte dyr fra Colombias regnskov. Vi skal skrive om udseende, levested, føde og formering og selvfølgelig tegne, male og farve en flot forside.
Vest skal samle op, hvor vi slap; I vores teoretiske del, skal vi læse videre, lave produkter og forberede vidensdeling. Vi skal også have madkundskab og lave mere colombiansk mad. Onsdag skal vi finde opskrifter, lave indkøbsseddel og handle ind. Torsdag skal vi lave mad.
I Nord skal vi arbejde videre med Colombia, gøre os endnu klogere på egne emner og forberede vidensdeling. Onsdag og torsdag eftermiddag skal vi fremtrylle Sydamerikas puls i Sambaen. Vi skal holde tungen lige i munden, for selv om vi har travlt med at øve til indvielsen, så må pulsen og hjerteslaget jo aldrig løbe fra os i musikken.

MandagsTur for Nord
På mandag skal Nord på tur til Nykøbing og måle cykelbane op. Vi skal, med initiativ fra Laurits, etablere en cykelbane på skolen. Og flere fluer får vi med i smækket – for opmålingen bringer vi selvfølgelig med ind i matematikken og vice versa. – se yderligere info om turen i særskilt mail.
Vi glæder os til at hel dag sammen.

Tirsdags Farvel til Enu, Luigi og kaptajn Jens
På tirsdag kl. 13.15 mødes vi i salen for at sige farvel til Luigi, Enu og Jens.
Alle forældre eller venner er hjertelig velkomne.
Vi ønsker jer alle tre held og masser af lykke og eventyr på jeres videre vej i livet.

Bedste hilsner fra alle os voksne på skolen