Sommerferie
4. juli 2017
Nyhedsbrev Uge 34
20. august 2017

Nyhedsbrev Uge 33

Velkommen til et nyt skoleår!

Kæreste børn og forældre på Skolen for Livet

Vi håber I har haft en forrygende dejlig sommerferie, hvor I har nydt det frie liv med lange, lyse sommeraftener, dage med familien og tid til at gøre lige, hvad I havde lyst til. Vi voksne har været i gang hele sidste uge for at gøre skolen klar til os alle. Det er skolens tredje år og vi bliver mange på vores lille gård: 36 børn, fem lærere, en madmor og en masse frivillige. De frivillige er fra rundt om i verden, de taler forskellige sprog – tysk, spansk og italiensk, de bor på skolen og hjælper til med alt arbejdet på gården f.ex. haven, oprydning, madlavning og skoletimerne. Og så er der alle jer forældre, der også skal være med både mandag morgen og til mange andre spændende og dejlige ting i løbet af et skoleår.

Nogle af jer har gået på skolen siden den startede, nogle har gået på andre skoler og er flyttet eller skal nu flytte skole, andre af jer skal starte i skole for allerførste gang. Hvis du er ny på Skolen for Livet, så læser du måske dit første nyhedsbrev. Første del skal du og en af dine voksne læse sammen hver uge, hvad enten du selv kan læse eller ej – og anden del af nyhedsbrevet er til forældre og har flere praktiske oplysninger.

Første skoledag
Vi skal allesammen, børn, lærere og forældre, starte i skole mandag morgen d. 14. august kl. 9.00 i salen. Hvis du har gået på skolen før, så ved du, at du skal finde det sted, hvor din taske og tøj skal være i garderoben, krydse dig ind i protokollen i entréen og hilse på en masse – Så kom i god tid! Når vi har holdt fælles velkomst, skal vi ud i grupper – imens er der the og kaffe til forældre udenfor. Herefter er der åbningsceremoni for alle og senere frokost for børn og lærere; forældre, der bliver på skolen, skal huske madpakke. Skoledagen slutter kl. 12.

Legeriet er åbent til kl. 16.00. Helle er i Legeriet hver dag sammen med frivillige. I skal huske, at give Helle hånd til farvel og krydse jer ud af protokollen, inden I går hjem.

OG SÅ er vi i gang med det nye skoleår.

Årets første projekt hedder : Venskab og det gode liv
I skoleårets første uge skal vi undersøge, hvad venskab er for noget. Vi skal falde til i fællesskabet, lege og lære hinanden at kende. Mandag og fredag i denne uge slutter skoledagen kl. 12.00 for alle.

Medbring penalhus og en kop med hank
I skal have et penalhus med i skole. Der skal være navn på, blyanter, viskelæder, saks og blyantspidser i. Ingen tudser! Men gerne farveblyanter. I skal også medbringe jeres helt egen kop med hank, som skal blive på skolen og som I skal bruge til at drikke vand af – masser af vand 🙂

Dyr på gården
I løbet af sommeren har vores hane og to høns fået 9 kyllinger. Den lille familie går nu rundt på gården i ro og mag, spiser orm og støvbader i jorden. De er ikke vant til mange børn og mennesker, så når I starter på skolen, er det er vigtigt, at I ikke jagter kyllingerne. Selvom de er MEGET søde og man får lyst at tage dem op, skal I nøjes med at kigge på dem, se hvad de laver, hvordan de spankulerer rundt og ellers lade dem have deres liv i fred og ro. Der er også kommet to killinger. De kan godt lide børn, men ikke at blive fanget, så kæl dem forsigtigt på jorden uden at tage dem op – det elsker de!

Vi glæder os til at se jer på mandag!

Alt det bedste fra os voksne på skolen


Kære forældre

Arbejdsdag og rengøring
På lørdag – d. 12/ 8 kl. 10.00 – Er der arbejdsdag, hvor I forældre er inviteret til at klargøre det sidste inden skolestart.
I må meget gerne medbringe rengøringsartikler. Klude/spande/vinduesskrabere/støvsuger/støvkoste m.m.
Nanna (Storm Mor) er tovholder på dagen. Opgaverne er mest rengøring og opsætning efter en lang sommerferie og malerarbejde. I det nye skoleår får vi en rengøringsmand, Andy Goggin, to gange om ugen, plus frivillige, der hjælper med den daglige rengøring. Mind jeres barn om at rydde op, inden de forlader Legeriet! Hjælp dem – også til at holde orden i garderoben!

Parkering
Når vi starter det nye skoleår, er vi dobbelt så mange børn og dermed også dobbelt så mange biler til at hente og bringe ift. sidste år. Vores godkendte parkeringsplads er enten i lommen i starten af indkørslen eller i lommen til venstre længere nede ved stalden. Sørg for at køre helt ind i parkeringsområdet, parker tæt og undgå at blokere indkørselsvejen.

I må IKKE parkere til højre i indkørslen eller på landevejen.
Men nu er vi jo en Grøn Omstilling Skole og vil derfor – sammen med parkerings problematikken – opfordre jer alle sammen til at cykle, gå, ride eller tage bussen – den kører direkte til døren. Hvis I sender jeres børn med bus, kan I lave en aftale med skolen, at en voksen henter dem, når de stiger af bussen på den anden side af landevejen.

Glemt tøj
Vi har ryddet garderoben, der var fyldt med glemt tøj og gamle madpakker. Alt sammen ligger i `glemt kasser’ ovre i rummet mellem keramik og laden. Dette rum er et opbevaringsrum, hvor der også findes et stort tøjbytte skab. Her kan I bytte tøj lige som I vil! HUSK blot ALTID at efterlade skabet pænt og ryddet til de næste, der kommer.

Sygemelding eller andet fravær
I tilfælde af sygdom sendes en sms til skolens telefon: 52656754.
Er der tale om andet fravær, så send en mail til skolen: post@skolenforlivet.nu

Madmor
Vi er så privilegerede, at vi udover de frivillige, der ellers laver mad til os hver dag, har ansat Sys Keller i virksomhedspraktik i en måned. Sys har ansvaret at varetage køkkenet `fra jord til bord’. Sys er uddannet lærer og cand. pæd. og derudover en passioneret grøn madaktivist. Vi byder Sys Hjertelig Velkommen

Mad Penge
Det koster 300 kr/måned for alt mad på skolen. Pengene skal afleveres i postkassen der hænger i entréen – i en konvolut med navn på. Udgiften for mad på skolen er fordelt ud over hele året og betales fra august-juni måned.


Nyt fra bestyrelsen

Som bestyrelse vil vi gerne bringe jer tættere på vores arbejde. Vi har besluttet, at der i det første nyhedsbrev fra lærerne, efter hvert bestyrelsesmøde, vil være en kort orientering. Så I alle føler ejerskab og medinddragelse i vores alle sammens skole.

Vi kan orientere, at der lige nu er indmeldt 36 børn på skolen til skolestart. Der bliver fyldt godt op i de små klaner, men det er en udfordring at tiltrække børn, som er fra 6. klasse og op. Vi (eller dvs. lige nu er det Liselund Slot Holding) har netop overtaget Kostervej 26 pr. 1. august. Her det første år skal Linea og hendes forældre bo til leje i huset. Der er sendt diverse ansøgninger afsted til Vordingborg kommune; til Vejdirektoratet og til kommunen ang. landzonetilladelse i første omgang. Der er ikke kommet svar retur endnu. Vi har i det første halvår af 2017 overholdt budgettet. Så økonomien ser god ud.

Kærligste hilsner fra
Bestyrelsen