Nyhedsbrev Uge 38
15. september 2019
Nyhedsbrev Uge 40
30. september 2019

Nyhedsbrev Uge 39

Kære børn og forældre på Skolen for Livet

Lige siden vi startede i skole, har vi alle på forskellig vis beskæftiget os med det nære område – i os selv, det lige foran os, årstiden og det udenfor døren – dyr, planter, forråd, æbler, blomster, lokale handelsplaner, kredsløbets nedbrydere og forrådnelse.
For Vest og Nords vedkommende har perspektivet i nuværende del af projektet flyttet sig til øens udkant, til klinten og til det, vi kan med hovedet, kroppen og hænderne – vi forestiller os ting og skaber hhv. stillestående – og levende, legende billeder/collager.
I Næste Uge afslutter vi projekt Grønne naboer og på samme vis som sensommer er blevet til efterår, bliver projekttimerne derefter til Vikingetid.

Øst
Knokler derudad i matematik og kan slet ikke stoppe i ti-pausen – herligt! Vi tegner tallene, øver deres form og mængde, samt arbejder i individuelle bøger.
Vi kender efterhånden ugens skema rigtig godt og ved, hvad der skal ske i morgenbånd, projekt, naturleg med Bjarke og rytmik med Bibi – sidste gang vi havde rytmik, dansede vi med tørklæder og lavede et farverigt tørklædebillede.

Syd
Vi er et lille hyggeligt hold i Syd, der med ildhu og koncentration leger galge med ord og bogstaver og træner ordenes betydning og sammensætning i vores egne bøger, når vi har dansk i morgenbånd.
I haven har vi igen høstet bønner, tomater og kartofler. Vi har leget “jeg tænker på en grøntsag, der er…”. Det var sjovt. I næste uge sætter vi fokus på hyldebær og æbler.

Syd/Øst projekt
I Sidste Uge hev vi planter op og tegnede deres rødder, vi lærte om planternes navne, om forskellen på pælerod og trævlede rødder og om, hvorfor planter overhovedet har rødder. Vi hørte også en gammel æblehistorie af H.C.Andersen og om de to sanser – smag og følesansen. Helt til slut, som afslutning på første skoleperiode, prøvede vi alle sammen at huske på Alt det, vi har lavet i skolen indtil nu. Og Hold da op – vi huskede mange ting. Vi tegnede og skrev det, vi bedst kunne/kan lide, både i timerne og i legetiden og viste det til hinanden – Prøv at fortæl den voksne, du læser med, hvad du skrev.
Det er sjovt, at selvom I alle er næsten lige gamle, går i skole sammen og kan lide den samme smag – surt eller sødt – så er I helt forskellige, som blomster. Nogle af jer Elsker at høre historier eller være på gåtur i naturen, andre Elsker at tegne eller lave matematik. Fælles for Jer er – at I er utroligt dejlige at være sammen med.
Faktisk snakkede vi også om det der med at være sammen, at det ikke altid kun er let at være sammen – det kan også svært og det er noget, vi skal lære og efterhånden blive bedre til, lidt ligesom når vi skal lære at læse og skrive.
Det er især svært for Jer, der lige er startet i skole at finde ud af alt det nye og være sammen med en hel masse nye på en gang og samtidig finde ud af, hvad I skal gøre, hvis det hele bliver for meget.
Vi har aftalt, at vi hjælper hinanden: Går væk, hvis vi bliver kede af det eller så vred, at du får lyst til at slå, kradse eller bide. At vi henter en voksen eller fortæller til en voksen, hvis der er sket noget, vi er kede af, så de voksne kan hjælpe – vi har opfundet et ordsprog af ord, der ligner hinanden – er du TRIST, skal du have TRØST.

Nord/Vest projekt
In North and West Kiss, Morten and Janne have continued the art project around the local myth Ivar and Elhilde. The 3 groups – Fødsel, Møde and Hjemkomst – have worked with dream journeys to explore images in the story and find their own fabulations and associations. We have translated the images visually into large background paintings, costumes and props. On Monday we will have a kiln burning ritual with an open fire to burn the clay objects we have produced in the beginning of the project. We will open the earth kiln on Tuesday morning and escavate our treasures. All the elements created during the workshop of the last 2 weeks will be collected and composed into a living collage which we will communally perform on Tuesday morning. Parents and friends are very much welcome to come and see what we have been up to in between 10.30 and 11.30 on Tuesday.
If you are curious to see what the artists are otherwise doing have a look here:
Kiss and Morten / K-O-N-T-O http://k-o-n-t-o.dk
Janne / J&K http://www.jk-world.net/

Vikingetid
I Næste Uge starter vi alle op på et nyt emne om vikingetiden. Faget er historie. Vi skal undersøge, hvordan vores forfædre levede for ca. 1.000 år siden. Ordet ‘viking’ betyder vistnok søkriger eller sørøver. Vikingerne var vilde, de drog ud i Europa og plyndrede og bosatte sig i fremmede lande. Det var en brydningstid, hvor den gamle asatro blev afløst af kristendommen og hvor man fik større byer, mønter, skriftlige dokumenter og en stærk kongemagt.
Vi Glæder os helt Vildt, Blodigt og Balstyrisk til at lære vikingerne at kende! Og starter starter på onsdag med en fælles samling omkring, hvad Lejre og Vikingetiden egentlig handler om – og om der er noget, vi ved om de vilde vikinger allerede. Torsdag får vi besøg af Steffen rebslager, som I måske har set hjælpe Baba med trommen? Steffen kommer og viser os billeder og fortæller om alt det, han ved om vikingetiden – og det er vist ikke så lidt! Fredag skal vi gøre os klar til den store tidsrejse – vores lejrtur i Lejre. Vi skal ruste os til de fire dage i vikingelejren, hvor pigerne skal holde hus og lave mad, mens drengene skal arbejde med håndværk og hugge brænde 🙂

Bedste Hilsner fra alle os voksne på skolen