Nyhedsbrev Uge 45
6. november 2016
Nyhedsbrev Uge 47
21. november 2016

Nyhedsbrev Uge 46

Kære børn og forældre på Skolen For Livet

Sikke en begivenhedsrig afslutning på ugen vi har haft. Først holdt vi store æblepressedag med besøg af fjernsynet og lørdag mødtes vi alle i skoven med naturvejleder Katrine.
I Ugens løb har vi haft yoga, kor, sprog, percussion, skolemøde og valgfrie værksteder. I filmværkstedet har vi efterhånden lavet vores storyboard færdig og er nu godt i gang med at forvandle dem til film. Matematikholdet er stadig godt i gang med individuelle arbejdsbøger. Danskholdet skriver historier på computere med fokus på stavning og tegnsætning og i små fællesforløb med vokalalarm og stavestrategier.

I næste uge fortsætter vi med holdene dansk og matematik, før vi skifter, så vi opnår kontinuitet og fordybelse i vores forløb. Disa har igen kor på torsdag og mandag har vi skolemøde.

Lille klan har arbejdet med A – ord. Vi har sunget papegøjesang, fremvist A – ting og været på ordjagt i haven. Vi har talt A’er i en historie og lavet opgaver med A -lyd.
I næste uge skal vi arbejde med E og have ting med, der starter med E.
I Engelsk har vi arbejdet med farver og tal.
I værksted har vi lavet og spillet dam med valnøddeskaller og malet smukke akvareller. Vi har også været i haven og sorteret kartofler i små, mellem og store størrelser, mens vi varmede os ved et lunt, knitrende bål.
Vi har trommet, danset, leget fælles lege og været opdelt i drenge- boldspil og pige – kropsteater.

Mandag er der skole hjem samtaler for lille klan.
Husk varmt tøj og sutsko til den kolde tid.

Marie skulle have været med os ind til starten af december, men har fået arbejde og har derfor, desværre, sidste dag hos os på fredag.

Fortsat god weekend 🙂
Vi glæder os til at se jer på mandag!

Bedste hilsner fra os voksne på skolen


bedste hilsener

Kaspar Jørgensen
Forstander