Skolen-for-Livet-logo-02 (Celtic Hand)Skolen-for-Livet-logo-02 (Celtic Hand)Skolen-for-Livet-logo-02 (Celtic Hand)Skolen-for-Livet-logo-02 (Celtic Hand)
  • Undervisning
  • Vision
  • Information
    • Medarbejdere
    • Tilsyn
    • Dokumentation
    • Skolepenge
    • Bestyrelsen
    • Udskrivning
    • Vedtægter
    • Presse
  • Kalender
  • Nyhedsbreve
  • Forældre
    • Indmeldelse
    • Forældre ABC
    • Forældreengagement
  • Kontakt
Nyhedsbrev Uge 5
1. februar 2021
Nyhedsbrev Uge 8
22. februar 2021
8. februar 2021

 

Kære børn og forældre på Skolen for Livet

De fleste af os skal nu omstille os til, at vi fra på mandag d. 8 februar atter skal op og afsted i skole. Det er der mange delte meninger omkring. Nogle nyder hjemmelivet, andre savner skolelivet. Begge dele indeholder elementer af glæde og gru. Og det er netop, hvad Uge Sex skal handle om; Om forskelle i meninger, mennesker, familiestrukturer, på drenge og piger, på du og jeg, og om den forvandling i krop og følelser vi udsættes for gennem livet.

Meget lig emnet i uge sex afslutter vi med Fastelavn, det gamle frugtbarhedsritual hvor stodderen, kællingen og bajadsen repræsenterede vinteren, sommeren og alle de utilregnelige, drilske input livet byder os. Forvandlingsfesten fra vinter til vår, fra fastetid til frådsetid fejrer vi på fredag med udklædning og symbolske lege.

Pædagogisk eftermiddagsfredag
I kalenderen er fastelavnsfredag varslet som forældredag, da vi lærere skulle have holdt pædagogisk dag. Dette kan ikke lade sig gøre i år, så nu glæder vi os over, at vi kan være med til at fejre fastelavnsfesten, og så slutter vi i stedet til middag – hvorefter vi lærere holder pæd. planlægning resten af eftermiddagen. Det betyder at alle børn har fri og vinterferie efter frokost. Legeriet er åbent til normal lukketid og varetages af Uni og Jimmy.

Corona
Vi glæder os til at se jer på mandag!
Skolen er nu gjort klar og grundigt rent til vi kommer tilbage. Ift. corona følger vi alle retningslinjer, der ligner dem vi havde inden juleferien: Vi skal holde afstand, vaske hænder og afspritte flere gange i løbet af dagen. Heldigvis er vi en lille skole, og det betyder, at vi må blande os udenfor i leg og i Legeriet, så længe vi ikke overstiger et antal på 30 børn. Vi henstiller stadig til, at I forældre ikke kommer ind på skolen. Skal I ind på skolen, er der nu krav om, at I har mundbind eller visir på. I forhold til personalets tryghed vil vi i personalegruppen blive tilbudt to ugentlige coronatest. Hvis I har coronasymptomer i hustanden, skal I holde jer hjemme, til I er blevet testet. De typiske symptomer ved begyndende og mild sygdom ligner almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion med feber, tør hoste og træthed. Andre tidlige, men mindre hyppige symptomer kan bl.a. være hovedpine, muskelsmerter, ondt i halsen, kvalme, tab af smags- og lugtesans m.v.

Ministeriets formålsbeskrivelse af Næste uges tema
Eleverne skal i emnet
sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal opnå forståelse for den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel, samt af samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv.

Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig med egne og andres erfaringer og undren i emnet for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Emnet skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og rettigheder samt forståelse for andres.

Stk. 3. I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne udvikle forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.

Øst
Kære Østbørn.
Vi glæder os til at se jer på mandag! Vi skal først og fremmest sige rigtig godt goddag til hinanden. Det er uge 6, hvor vi skal arbejde med os selv, hvad vi kan lide, hvad der gør os trygge, hvordan vi er ens og hvordan vi er forskellige. Vi skal se små film, lave øvelser og kreative opgaver. I slutningen af ugen skal vi så være nogle helt andre; så er det nemlig fastelavn og vi skal klæde os ud.

Syd
kære Sydbørn
På mandag tager Charlotte imod jer i morgenbånd, hvor det efter en lang periode med danskopgaver og læsning, først skal handle om at sige ordentlig hej til hinanden og herefter går vi igang med matematik. Det meste af næste uge skal vi sammen med Tina snakke om og søge viden om en masse ting, der handler om vores kroppe, om kærlighed, forplantning, familie og glæde. Vi skal også snakke om forskellighed og vende os selv helt på hovedet i en afsluttende fastelavnsfest – det bliver sjovt!

Vest
kære Vestbørn
På mandag tager Jacob imod jer i morgenbånd, hvor I efter en lang periode med læsning og danskopgaver, skal sige rigrig hej til hinanden og så skal vi have matematik. Det bliver herligt at se jer igen efter vi kun har vist ansigter til hinanden i computeren. Uge sex vil foregå med Charlotte – I kan godt glæde jer. Tirsdag efter frokost skal I have engelsk med Kaspar.

Vest Onlinebørn, Bue og Mira, følger ugens Nordskema, på nær:
Mandag engelsk: I arbejder med opgaver på denne side, som I blev introduceret til i torsdags: https://www.sproglinks.dk/engelsk/internetoevelser-engelsk & Fredag efter frokost: Naturopgave.

Nord
kære Nordbørn + Bue og Mira
Det er vidunderligt at se alle jeres dejlige ansigter. Husk det skal være i alle timer, for det giver en meget bedre dynamik, når vi mødes på zoom. Vi tager lige endnu en uge, før en dejlig, tiltrængt vinterferie venter os. Hold ud! Stor tak til jer der gik med på fredagens skridttælle tur – Luka ‘gik’ med 1. pladsen med 5920 skridt. Sådan!

Matematik i morgenbånd: De ældste er kommet igennem de 4 regneregler med brøker. I er super gode. Næste uge skal disse regneregler bruges i ligninger og laves til procent 🙂 Vi kører en uge mere med brøker. I den yngste gruppe skal vi stadig plusse og minusse, men også lære at gange og dividere med brøker.

Tysk: Vi skal øve lidt små dialoger med hverdagssituationer. Og så håber jeg, at teknikken ikke driller denne gang.

Sexualundervisning i Nord omhandler kroppens forvandling fra barn til voksen, hvad kan vi med kroppen, følelser og forelskelse, grænser, ligestilling, forskellighed og meget mere. Undervisningen vil veksle mellem aldersopdeling, kønsopdeling, gruppearbejde, film, opgaver og snak. Vi arbejder også på at få en fra Sex og Samfund ud og fortælle lidt.

Fysik: Vi samler lidt op på, hvad vi har været igennem og slutter med en Kahoot 🙂

Vi glæder os virkelig til til, at alle I dejlige unge fra Nord også snart må komme tilbage.

Til alle jer der nu skal tilbage på skolen:
HUSK at MEDBRINGE Jeres kasser, bøger, chromebooks, penalhuse med blyanter, viskelæder og blyantspidser!!!

Go’ weekend!
Vi Glæder os til at se jer på mandag!

Bedste hilsner fra alle os voksne på skolen

Del

Relaterede indlæg

1. marts 2021

Nyhedsbrev Uge 9


Læs mere
22. februar 2021

Nyhedsbrev Uge 8


Læs mere
1. februar 2021

Nyhedsbrev Uge 5


Læs mere
  • Video
  • WWOOF’ere
  • De støtter Os
  • 0
    Nyhedsbrev Uge 9
    1. marts 2021
  • 0
    Nyhedsbrev Uge 8
    22. februar 2021
| www.skolenforlivet.nu | © 2021 | Persondata og cookiepolitik | Email: post@skolenforlivet.nu |