Den projektorienterede tilgang (PBL):
Vi arbejder med undersøgelsesbaseret undervisning med den projektorienteret undervisning som metode fordi:
- projektorienterede aktiviteter kan bidrage til at skabe indre motivation og udfolde børnenes perspektiver
- vi ved at de fysiske læringsmiljøer spiller en helt afgørende rolle for børns læring og udvikling
- opgaver og vurderingskriterier kan organiseres, så de ikke hæmmer (understøtter)den kreative proces
- projektbaseret undervisning styrker både fællesskabet og deltagelsesmulighederne for alle børn
- Vi opdager faldgruber og udfordringer, der er gode at identificere, når der arbejdes med projektbaseret undervisning.
- undervisningen kan tage udgangspunkt i børnenes motivation og forhåndsviden.
Elementerne i den projektorienteret undervisning skaleres efter indskoling, mellemtrin og udskoling, men har følgende elementer:
1.Fordybelse i et delemne
2.Selvstyring og medbestemmelse
3.Gruppesamarbejde
4.Faglig læsning
5.Informationssøgning
6.Udarbejdelse af et produkt
7.Mundtlig fremlæggelse
8.Løbende selvevaluering
9.Give og modtage feedback og feedforward
I indskoling er målene:
At få de første erfaringer med projektarbejdsformens elementer
At kunne tilegne sig ny viden gennem faglig læsning/og fortælling
At kunne samarbejde i en gruppe og tage ansvar for det fælles arbejde
At kunne forberede en fremlæggelse sammen med sin gruppe
At kunne fremlægge mundtligt vha. billeder og tekst
At kunne vurdere og justere sin egen arbejdsindsats
Arbejdsformer:
Børnene arbejder i grupper på tværs . Ugens dage er struktureret af lærerteamet og synliggjort i mapper, som uddeles til børnene. Gruppen skal vha. faglig læsning tilegne sig ny viden om et emne. Der gøres status og evalueres i grupperne, fx ”Hvad har vi lært” og ”Hvad har været det bedste ved dagen”. Børnene introduceres for evaluering i sammenspil (peer to peer) og med at se fremad i processen (Feedforward), når de evaluerer.
Gruppen skal sammen fremstille et produkt (lærerstyret), og vha. produktet fremlægge emnet mundtligt for resten af skolen (fremlæggelse). Efter fremlæggelserne er der spørgerunde, og der gives feedback, feedforward.. Produkterne udstilles på skolen.
Fremlæggelse
Tre gange årligt har alle eleverne et fælles projekt, som tager udgangspunkt i projektorienterede undervisningsforløb og skolens værdier. Fremlæggelse er noget af det, vi prioriterer højt gennem hele skoleforløbet med henblik på, at alle børn bliver fortrolige med at tale foran andre. Det handler også om at kunne være en god og aktiv lytter til de andres fremlæggelser. At kunne være nærværende, stille relevante spørgsmål og vise interesse for andres arbejde. Gennem den projektorienterede undervisning tilgodeses den praktisk-musiske faglighed. I fremlæggelse indgår et produkt, hvor man kan gøre brug af forskellige praktisk-musiske udtryksformer og sætte sin evne til at tænke kreativt i spil.
På mellemtrinnet har vi følgende mål:
At kunne tilegne sig ny viden gennem faglig læsning, søgning på internettet mv.
At kunne samarbejde i en gruppe med bevidsthed om eget ansvar for det fælles arbejde
At kunne forberede en fremlæggelse sammen med gruppen
At kunne fremlægge mundtligt vha. stikordskort og produkt
At kunne vurdere og justere sin egen arbejdsindsats ved hjælp af ex. logbog
Arbejdsformer
Eleverne arbejder i grupper. Ugens dage er overordnet, struktureret og synliggjort af lærerteamet. Gruppen skal ved hjælp af faglig læsning, søgning på internettet med videre tilegne sig ny og bred viden om et emne. Der evalueres dagligt i en form for logbog, hvor gruppen skal gøres status, planlægge fremadrettet samt vurdere egen indsats.Der arbejdes løbende med evalueringsprocesser, både peer to peer, men også selv-evaluering og evaluering i plenum.Gruppen skal fremstille et produkt ud fra nogle lærerstyrede rammer. Emne og produkt fremlægges mundtligt for hele skolen.Der bruges stikordskort. Efter fremlæggelserne er der spørgerunde, og der gives feedback. Lærerne er vejledere, med fokus på at stilladsere arbejdsprocessen samt forberedelse og opbygning af fremlæggelse.
I udskolingen er målene:
At give børnene erfaringer med opgaveskrivning samt et eller flere produkter.
At styre et projekt ud fra en problemstilling og anvende projektpilen
At anvende viden kritisk og tilpasse den søgte viden til problemstillingen
At planlægge og overholde deadlines
At koordinere samarbejde og indgå i gruppearbejde med fokuseret ansvar
At forstå og anvende designprocesser
At fremlægge selvstændigt, levende og med god kontakt til tilskuerne
At kunne vælge relevante produkter der belyser problemstillingen
At kunne vurdere og justere sin egen arbejdsindsats ved hjælp af ex. logbog
Arbejdsformer
På Mellemtrinnet og i udskolingen:
På mellemtrinnet og i udskolingen udfordrer vi børnene til at søge oplysninger og tilegne sig viden på mange forskellige måder. Vi ønsker, at børnene lærer at undersøge et emne og tilegne sig viden på forskellige måder: Bøger, internettet, film, statistikker, spørgeskemaer, interviews mv. Kildekritik og korrekt kildehenvisning er her vigtige elementer. Når projektet skal fremlægges, foregår det bl.a. gennem mundtlig formidling. I udskolingen forventer vi, at eleverne kan præsentere deres projekter med en gennemøvet og levende fremlæggelse. Den mundtlige fremlæggelse er noget af det, vi prioriterer højt gennem hele skoleforløbet med henblik på, at alle bliver fortrolige med at tale foran andre. Det handler også om at kunne være en god og aktiv lytter til de andres fremlæggelser. At kunne være nærværende, stille relevante spørgsmål og vise interesse for andres arbejde. Gennem den projektorienterede undervisning tilgodeses den praktisk-musiske faglighed. I fremlæggelsen indgår et produkt, hvor man kan gøre brug af forskellige praktisk-musiske udtryksformer og sætte sin evne til at tænke kreativt i spil.
Der arbejdes med principper som idegenerering, problemløsning, produktion, prototype, feedback, feedforward, testning, reproduktion og præsentation kendes og anvendes i det daglige arbejde. Der arbejdes med evalueringsformer og der forventes, at der gives peer to peer evaluering igennem hele processen.
Fremlæggelse
En tydelig præsentation af problemstillingen og en begrundelse for valget af delemner indgår som en del af starten på fremlæggelsen, som er varieret og dynamisk, således at der undervejs er noget til både hjernen, øjet og øret. Nogle gange inddrages tilskuerne direkte i ved fx at lægge op til debat, bruge dem i et rollespil eller andet.
Projektarbejde, fagenes placering i et årligt flow:
I vores arbejde inddrages fagene, som vi kender fra folkeskolen. Det faglige indhold skifter form alt efter projekt og faser, hvor fagene på skift kommer i fokus efter deres relevans for hovedspørgsmålet og emnet, der undersøges i det enkelte projekt. I planlægningen af projekterne sikrer vi, at alle fag repræsenteres i et årligt flow. Nogle fag vil altid veje tungest, herunder dansk, matematik og engelsk. Derudover vil basale færdigheder som skrivning, læsning og matematik indgå i alle projekter..
Projektbeskrivelser: Fagfaglighed og proces
Når vi på skolen gennemfører et projektforløb, udarbejdes på forhånd en projektbeskrivelse. Denne tjener som vejkort for børnenes læring. I projektbeskrivelserne identificeres tydeligt de fagfagligheder og tværfaglige elementer, der vil blive integreret i undervisningen, samtidig med at de nøje kobles til vejledende timetal og specifikke kompetencemål for hvert fag.Vi ser projektarbejde som en undervisningsmetode, der kan engagere børnene med udgangspunkt i deres egne nysgerrigheder ind i et emne, hvilket resulterer i en dybere meningsfuldhed, forståelse og læring. Gennem en projektbaseret og procesorienteret tilgang ønsker vi, at vores børn og unge lærer at tilegne sig viden og handle på den – med andre ord, at de lærer at lære.
I projektbaseret undervisning bevæger børnene sig fast gennem faserne:
Opleve, fastholde, refleksion, eksperimentere, arbejde fagligt, producere og evaluere i arbejdet med et autentisk emne knyttet til virkelige modtagere.
Hvert PBL-forløb rummer således både et emne og en proces. Emnet driver forløbet og vækker nysgerrighed og motivation i det fagfaglige arbejde hos eleverne – så er det faktisk processen, der er den primære lærings intention i arbejdsformen. Ved gang på gang at bevæge sig igennem de 5 faser, opbygger eleverne en forståelse for delelementernes værdi og betydning for produktet. De stifter bekendtskab med metoder, materialer og handlemuligheder i verden, og de begår vigtige fejl, som bringer ny læring med sig.
Alene gennem processen i PBL arbejdes der kontinuerligt med en lang række fagfaglige og almendannende fælles mål. Eksempler herpå er fx:
Dansk og sprogfag:
- Udtrykke ideer klart og præcist både skriftligt og mundtligt.
- Præsentere information på en forståelig måde.
- Lytte og reagere konstruktivt på andres synspunkter.
- Skrive og præsentere dokumentation for produktionsprocessen.
- Kommunikere effektivt med holdmedlemmer og interessenter.
- Læse og tolke instruktioner og vejledninger.
Matematik:
- Beregne og budgettere materialer og ressourcer.
- Anvende geometriske og målemæssige begreber i design og konstruktion.
- Analysere data indsamlet under produktionsprocessen.
- Anvende kreativitet og kritisk tænkning til at udvikle løsninger.
- Evaluere og vælge den mest hensigtsmæssige løsning.
Samfundsfag:
- Forstå økonomiske principper og konsekvenserne af produktionsvalg.
Undersøge og analysere virkningen af produktionsprocessen på samfundet og miljøet.
Evaluere etiske aspekter af produktionsbeslutninger.
Arbejde effektivt i grupper og teams.
Kommunikere og samarbejde med andre for at opnå fælles mål.
Demonstrere respekt for andres ideer og bidrag.
Forstå globale sammenhænge og afhængighed.
Engagere sig i problemstillinger på tværs af kulturer.
Anerkende og respektere forskellige kulturer og perspektiver
Naturfag:
- Demonstrere færdigheder inden for relevante fagområder.
- Integrere viden og færdigheder på tværs af discipliner.
- Identificere styrker og områder til forbedring
- Anvende principper inden for fysik og kemi i produktionsprocessen.
- Forstå og anvende sikkerhedsprocedurer ved håndtering af materialer og udstyr.
- Analysere og identificere naturfaglige begreber relateret til produktet.
Teknologi og Design:
- Anvende teknologiske færdigheder og værktøjer i produktionsprocessen.
- Demonstrere forståelse af designprincipper og innovation i produktudviklingen.
- Integrere digitale teknologier i produktionsprocessen.
Almen dannelse
Planlægge og organisere arbejde effektivt
Demonstrere ansvarlighed og pålidelighed
- Reflektere over egen læring og praksis.
- Formulere relevante spørgsmål.
- Gennemføre forskning og indsamle information.
- Analysere og vurdere troværdigheden af kilder.
- Analysere og evaluere information og ideer.
- Tage velinformerede beslutninger.
- Justere tilgang og strategier baseret på refleksion
- Demonstrere selvledelse og ansvarlighed i produktionsarbejdet.
- Forstå og anvende sikkerhedsprocedurer i produktionsmiljøet.
- Reflektere over produktionsprocessen og identificere læringspunkter.
- Udforske nye ideer og tilgange.
- Demonstrere nyskabende tænkning og kreativ problemløsning.
- Skabe originale produkter eller løsninger.
- Udforske innovative tilgange til produktionsprocessen.
- Skabe originalt design og løsninger.
- Løse udfordringer gennem kreativ problemløsning.
At skabe flow og fordybelse:
Læring og udvikling foregår ikke kun i hovedet; det er nøje forbundet med kroppen og omgivelserne. Der er en tæt sammenhæng mellem det, vi oplever og erfarer med vores sanser, og det, vi husker på sigt.
Vi bestræber os derfor på at skabe en helhedsorienteret læringsoplevelse, der strækker sig gennem hele skoledagen. Vi lytter, dufter, smager, mærker, rører ved og ser. Ved at bevæge os, bruge vores kroppe og interagere med andre omkring os på både skolen og i lokalmiljøet, lærer vi verden at kende. Det betyder, at hvert delelement i løbet af børnenes skoledag danner rammen for en holistisk tilgang til læring, udvikling og trivsel.