Undervisningsdifferentiering med aldersintegrerede grupper:
Vi sætter undervisningsmål der er brede nok, så de rummer udfordringer for alle elever. Lærerne justerer sammen med børnene i grupperne, så de har de mål, der passer til dem.
Undervisningsdifferentiering er konstant i udvikling og vi kan hele blive bedre. Derfor stiller vi os selv på vores teammøder disse spørgsmål:
- Hvad gør du i din undervisning, der gør at du differentierer og hvornår gør du det ikke?
- Hvordan arbejder vi hver især med undervisningsdifferentiering? praksis deles og drøftes
- Hvad er min rolle som lærer og co-teacher?
- Hvordan kan man evaluere elevernes arbejde/faglige udvikling i en differentieret undervisning?
- I hvilken grad understøtter materialerne arbejdet med undervisningsdifferentiering?
- Hvordan kan vi samarbejde i teamet om undervisningsdifferentiering?
- Hvordan kan vi dele vores viden om undervisningsdifferentiering med hinanden?
- Hvordan kan vi bruge vores eksterne læsevejleder?
Eksempler på undervisningsdifferentiering i fagene
Børnene møder alle ind på skolen med meget forskellige erfaringer. Deres hjemlige forhold er forskellige, deres baggrunde og forudsætninger for at lære og at være parat til at lære er meget forskellige. De går i aldersintegrerede grupper, så undervisningsdifferentiering på vores skole handler i høj grad om at tilrettelægge en undervisning, der støtter det enkelte barn bedst muligt.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, har små grupper der varierer fra 12 til 19 børn.
Vi differentierer i forhold til formidlingsform, organisering, opgaveformulering samt metode og materialer.
Herunder kommer der praktiske eksempler som illustrerer hvordan vi undervisningsdifferentiere:
Billedkunst og dansk i indskolingen
Ifølge Fælles Mål for billedkunst skal eleverne ved slutningen af 2. klasse ”kende til enkle arkitektur- og design udtryk”.
Eleverne bygger huse af genbrugspap.
Forløbet strækker sig over 8 lektioner. Den sidste del af forløbet indgår i et tværfagligt forløb med dansk, hvor der skrives små fortællinger med de figurer, de fik lov at medbringe og lege med, som anslag til deres fortællinger. Fælles Mål for dansk ved slutningen af 2.klasse: “Eleven kan udarbejde enkle tekster med billeder og skrift”.
Forløbet blev introduceret ved at klanen sammen så på billeder af mange forskellige huse og bygninger. Læreren stillede spørgsmål, og gennem den fælles samtale var det tydeligt, at mange af børnene var rigtig gode til at afkode bygningers funktion. Skolens egne bygninger indgik også her.
Ordene blev i første omgang skrevet med kridt på tavlen og udpeget på en tegning af et hus. De enkelte ord blev læst højt, og det var en svær opgave for nogle elever. Ordene på tavlen blev mange:
Gavl, facade, sålbænk, kvist, sokkel og tagrygning. Det er ord, som ikke mange elever er stødt på tidligere. Bagefter skulle eleverne arbejde med et opgaveark, hvor arkitekturelementerne skulle sættes på det rigtige sted på huset.
Børnene gik så i gang med arbejdet, og opgaven bestod i, at hvert barn skulle lave et hus af genbrugspap og karton. De arbejdede ved gruppeborde, så de kunne hjælpe hinanden og blive inspirerede af hinanden. Alle skulle bruge mindst to af de nye ord ind i konstruktionen. Børnene elskede at arbejde med husene. Det var dog svært at designe døre, vinduer, tagrender, trapper, skorstene m.m. Deres huse blev meget forskellige. Det viste hvor stor forskel der er på dem.
Børnene fik lov at medbringe små figurer som de kunne lege med i husene.
Danskfaget og billedkunstfaget supplerer hinanden rigtig godt i en sådan proces. Begge fag tager udgangspunkt i noget der er tæt på børnene. Det giver dem mulighed for at udtrykke sig på mange måder og giver derfor flere differentieringsmuligheder.
Forberedelse
Inden for hver delopgave i dette forløb, overvejede læreren hvordan børnene alle sammen blev aktive, så de både udtrykte sig mundtligt og fik arbejdet praktisk. I dialogen med hele klanen opdagede læreren, hvem der havde kendskab til arkitektur-begreberne. De børn, der ikke sagde noget, gik Siff hen til ved gruppebordene og samlede viden op der og gav dem desuden tillægsspørgsmål, som viste hvor de var i processen.
Der er en stor spredning i indskolingen, hvor nogle er meget konkrete i deres afkodning og andre sætter deres viden og erfaringer meget mere i spil. I dette forløb er der differentieret i forhold til både mål, formidlingen, organiseringen, opgaveformuleringen, metoder og materialer.
Afhængigt af opgavens karakter kan der differentieres med hensyn til metoder og materialer. Det er vigtigt, at man tilrettelægger undervisningen, så børnene stifter bekendtskab med forskellige metoder og erfarer, hvordan forskellige materialer kan anvendes. Det kvalificerer børnene selvstændige valg af metoder og materialer og giver dem på sigt mulighed for at danne deres personlige udtryk.
Herunder giver vi tolv forsimplede eksempler på undervisningsdifferentierings på skolen for livet:
Undervisningsdifferentiering er et stærkt princip på hele skolen, da vi arbejder med aldersintegrerede grupper / klaner og en vision der netop ønsker at tage udgangspunkt i hvor barnet er, for derved at hjælpe dem til der hvor de skal hen. Vi tager udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone og det kræver undervisningsdifferentiering på højt plan. Vi har lavet en forsimplet beskrivelse af tolv forskellige metoder som vi anvender og evaluerer på
