Værdi: Bæredygtighed
(Undervisningen foregår i perioden marts til oktober)
Fag: natur og teknologi, biologi, geografi, fysik-kemi, samfundsfag, filosofi, håndværk og design, billedkunst, innovation og entreprenørskab,
sundhed og seksualundervisning, familiekundskab, uddannelse og job
Vision i den grønne profil:
Vores vision er at danne børn og unge til at være grønne forandringsagenter:
Vi ønsker at uddanne børn til at tage del i den grønne omstilling, til aktivt at vælge og prioritere den fremtid, som tager udgangspunkt i en grøn og bæredygtig indstilling til ressourcemæssige, politiske og sociale systemer.
Vi ønsker at uddanne børn til at kunne finde naturlig ro, glæde og skaberkraft i en omskiftelig tid.
Vi ønsker de får bevidsthed om klimaaftryk, biodiversitets- og forurenings krisen og får en dyb forståelse af disse problematikker.
Vi ønsker et stærkt fokus på handlinger og løsninger:
Hvad gør andre, hvad kan vi selv gøre?
(Aktivisme, innovation og iværksætteri)
Vi vægter håndværkernes færdigheder og progression.
Naturvidenskabelig læring kobles med æstetiske læringsprocesser:
Vi vægter at læringen i de naturvidenskabelige fag bindes sammen med det kunstneriske, æstetiske og det håndværksmæssige for at kunne rumme en bred palet af forståelser og kompetencer, ligesom krydsfeltet mellem naturvidenskab, teknologi og Naturkendskab er centralt.
Vi vægter kunst og æstetik i sammenhæng med bæredygtighed og videnskab, da det at arbejde med egne kunstneriske frembringelser og erfaring med at opleve kunstneriske udtryk udvikler børns redskaber og selvstændighed til selv at kunne gennemføre projekter.
Udeskole er i særdeleshed at opleve sammen med andre i naturen. Udeskole/og skole handler om at være til stede med hele sig, i verden sammen med andre. Oplevelser, undersøgelser og eksperimenter ligger til grund i arbejdet med den grønne omstilling. Børnene skal opleve sig som aktive medskabere. Det gælder fra det lille barns konkrete oplevelser med fx skolehave og naturkendskab til den unges mulighed for at undersøge, komme frem til ny viden samt at handle i mere selvstændige projekter.
Vi arbejder med innovation, entreprenørskab og iværksætteri samt økonomiske og samfundsfaglige tematikker, fordi børnene og de unge skal opleve, at de har mulighed for at påvirke og forandre. Vi tager udgangspunkt i mulige forandringer og de gode eksempler. Skolehave og naturområdet omkring skolen og skolens have, kan tilbyde mulighed for en gradvis opbygning af erfaring med større og større ansvar og kompleksitet. Fra æg til høne, fra affaldssortering til kompost, fra frø til drivhus og jord, fra insekt pleje til større artsdiversitet, fra urter til skov, sø og hav.
Friluftsliv , der har fokus på frilufts færdigheder og iagttagelse af naturen.
De voksne er rollemodeller.
Vi gør os på alle måder umage for, at dagligdagens handlinger afspejler vores vision – såsom omgang med ressourcer som fx indeklima, affald, energiforbrug, materialer, mad og transport er så bæredygtige som muligt, og vi inddrager børnene i disse dagligdagens handlinger. Alt sammen med udgangspunkt i Børn gør som vi gør og ikke som vi siger
Fokusområder, mål og arbejdsmetoder:
Tema uge 6:
Kroppen, kærlighed og seksualitet, børn, sundhed og familieliv. Der tages udgangspunkt i oplevelser og erfaringer. Alle fag hele ugen arbejder med de temaer, der passer til årgangen. Vi bruger materialer fra sex og samfund….
MÅL for skolehaven, udeskole og madlavning:
At få forståelse af processerne bag det synlige i naturen; kredsløb, kemi og biologiske mekanismer. Viden om proces fra jord til bord og praktiske færdigheder samt viden om bæredygtig omgang med fødevarer. Konkret praktisk, erfaringsbaseret arbejde. Skole Havearbejde, madprojekter og madlavning samt viden om fødevareproduktion.
Progressionen i den grønne profil beskrives i det følgende:
Hos spirer og I øst er ( 0-2 klasse) der fokus på :
Oplevelser og erfaringer.
Kunne være ude i al slags vejr, bevæge sig sikkert/trygt ude i grupper, kunne gå langt, have erfaring med jorden. Udeskole Skolehave i foråret. Oplevelsen af skolens årsrytme og de forskellige områder der værdisættes. Kunne forklare og tegne årets gang i jorden
Processen fra såning/plantning til høst gennemarbejdes praktisk og teoretisk.
Skolehave
Arbejder med praktisk dyrkning og viden om dyrkning.
Kunne forklare egne eksperimenter med dyrkning.
Viden om plantens dele og forståelse af processen fra frø til høst.
Lave legende og semi videnskabelige dyrkning eksperimenter i skolehave
Kunne forklare og håndtere forskellige daglige gøremål på skolen såsom affaldssortering, omsorg for planter og insekter i skolegården, indeklima etc.
Arbejde med dagligdagens bæredygtige valg herunder affald og mad.
Lave mad, sortere affald, begrønne etc.
I SYD og Vest ( 3 til 6 klasse) er der fokus på :
At kunne forklare forskellen på økologi og konventionelt landbrug. Føre tråde fra arbejdet i skolehaven videre til arbejde med landbrug og fødevarefremstilling.
Besøge landbrug. Kunne reflektere over egne levevilkår og vide, at børn andre steder på kloden har andre vilkår.
Kende FN-verdens målene, børns rettigheder og børnekonventionen og kunne forklare om initiativer, der findes for at nærme os disse.
Projekter med fokus på både grønne og sociale bæredygtighedsmål tænkes med i årsplanen.
Kunne forklare om byens udfordringer med begrønnelse.
Kunne forklare hvad biodiversitet er.
Arbejde med biodiversitet og miljøpåvirkning.
Lave konkrete eksperimenter med at genforvilde naturen.
Have viden om genbrug, affald og brug af forskellige typer af materialer i dagligdagen. Arbejde med bæredygtige byggematerialer og
genbrugsprojekter.
Deltage i byggeprocesser og vedligeholdelse. Kunne nævne og forklare overordnet om forskellige typer af energiproduktion, forurening og
problematikker med CO2
Undersøge og opleve forskellige typer af energiproduktion.
Kunne forholde sig kritisk og reflekteret til forbrugsmønstre, reklamer, grundlæggende “logikker” i handel. Arbejde med at undersøge og finde viden om egne og omgivelsernes forbrugsmønstre.
Madkundskab i den grønne profil
På Skolen for livet undervises der løbende i madkundskab.
Faget indgår i den grønne profil i samspil med skolehaven.
Der afsluttes med en høstfest, hvor Nord har sået, priklet og dyrket afgrøder til et måltid der serveres for hele skolen. Faget tilbyder alsidige læringsforløb, børnene tilegner sig praktiske færdigheder og viden. Dermed udvikler børnene kompetencer, der gør dem i stand til at træffe kritisk begrundede madvalg.
Der arbejdes med fødevarers kvalitet, herunder bæredygtighed samt de etiske og moralske problemstillinger, der knytter sig til vores omgang med mad.
Madlavningen, fordybelsen i fagets vidensområder samt andre aktiviteter udføres i et lærende og produktivt fællesskab. Børnene skal opleve værdien af fællesskabet omkring måltider og blive i stand til at handle i overensstemmelse med sociale hensyn. Målet for undervisningen er inddelt i.
4 kategorier
mad og sundhed
at træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
at sammensætte og vurdere mad og måltider i forhold til sundhed og trivsel
at fremme deres opfattelse, forståelse og forventninger til mad og sundhed
at opnå forståelse for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning at tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for både sig selv og andre
at danne et ernærings orienteret sundhedsbegreb med fokus på balance mellem indtag og forbrænding
at anvende metoder og teknikker i forbindelse med køkkenhygiejne og personlig hygiejne
at opnå bevidsthed om mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning
Fødevare bevidsthed.
at træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed
at forstå fødevarers vej fra jord til bord
at udbygge deres kendskab til og forståelse for de mest almindelige råvarer, samt hvordan man skelner mellem uforarbejdede og forarbejdede fødevarer
at eksperimentere med tilberedning af forskellige fødevarer at tage kritisk stilling til, samt handle ud fra viden om bæredygtighed, sundhed,
klima og miljø, dyrevelfærd, årstidsbestemte råvarer m.m.
at se de muligheder og begrænsninger, som varedeklarationer og mærkning giver, for at kunne foretage bevidste forbrugervalg
at forholde sig til forskellige måder at bedømme madens kvalitet på
madlavning
at anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen
at tilberede forskellige typer af måltider
at læse en opskrift og omsætte den til handling
at træne deres færdigheder i klargøring af delelementer til madlavning og logiske arbejdsgange i madlavningsprocesser
at bruge og vedligeholde køkkenets forskellige redskaber og maskiner herunder rengøring
at vurdere og justere smagen i forskellige retter
at skabe bevidsthed om forskellige smagspræferencer
at opnå forståelse for råvarer og krydderiers forskellige virkning og anvendelse
måltid og madkultur
at deltage i måltidsfællesskabet med fokus på smag og nydelse
at anrette og præsentere forskellige fødevarer og retter
at opnå en forståelse for måltidskulturen med udgangspunkt i hverdagens måltider. Sidenhen også i særlige måltider, hvor mange forskellige faktorer har betydning
at undersøge dansk kulturs, og andre kulturers mad – og måltidstraditioner
I Nord ( 7-9 klassetrin)er der et særligt fokus på på fagene biologi, geografi, fysik-kemi, samfundsfag, filosofi, håndværk og design,
billedkunst, innovation og entreprenørskab, der bygges på det de allerede har beskæftiget sig med i de andre klaner, men nord er udskolingen, hvilket betyder at der fokuseres mere tydeligt på at gøre eleverne klar til de ungdomsuddannelser, de ønsker.Årene er primært præget af projektorienteret undervisning, der i kombination med fagenes udvikling stiller krav til eleverne og deres evner til at omskabe, nytænke og problematisere det, der arbejdes med. Elevernes mødes af samarbejdende lærere, der ønsker at skabe de bedste betingelser for elevernes læring, trivsel og udvikling.
Fagenes kompleksitet stiger i disse år. Der er et tæt samarbejde mellem lærerteamet og eleven hvor der kontinuerligt arbejdes med, hvor eleven er, hvor eleven skal hen, og hvordan eleven kommer derhen.
Det betyder at målene i fagene bliver tydeligere. Vi arbejder med peer to peer evaluering. undervisningen tager stadig udgangspunkt i oplevelser og erfaringer.
Vi ønsker at eleverne når de går ud af Nord ( 9 klasse, slutmål):
Har viden om skovdyrkning, permakultur og biodynamic.
Har arbejdet med alternative dyrkningsformer-
Har besøgt forskellige typer landbrug, været i landbrugspraktik og har eksperimenteret med flere dyrkningsmetoder.
Kan forklare og diskutere forskellige typer af energiproduktion og deres konsekvenser for miljø, mennesker og klima.
Har teoretisk viden om og praktisk afprøvning af energiproduktion.
Kan Forstå, bygge og analysere på modeller
Har viden om og kan analysere forskellige typer af politiske og juridiske problemstillinger i forhold til grøn omstilling.
Har viden om, samt erfaring med, opstartsvirksomheder, innovation og iværksætteri.
Geografi
Formålet med undervisningen i geografi i den grønne profil er, at eleverne tilegner sig viden om og indsigt i samspillet mellem natur, kultur og mennesket i Danmark og i andre lande. Eleverne får en forståelse af jordens dannelse og de geologiske aspekter i klodens udseende og naturfænomener. Endvidere er formålet et rimeligt kendskab til meningsfulde geografiske navne som holdepunkter for elevernes globale overblik. Det tilstræbes, at eleverne udvikler interessen for selv at udbygge deres viden om omverdenen, netop ved den projektorienterede undervisningsform.
Eleverne udvikler forståelse af fremmede kulturer og får mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelsen af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden. Konsekvenserne af denne udnyttelse diskuteres med såvel et etisk som en praktisk indgangsvinkel.
Slutmål efter Nord (9. klassetrin)
Fokus på undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation:
bl.a.perspektivering i naturfag, demografi og erhverv, jordkloden og dens klima, globalisering, naturgrundlag og levevilkår, formidling, argumentation, ordkendskab samt faglig læsning og skrivning.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til:
Undersøgelse
at formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
at indsamle og vurdere data fra egne og andres naturfaglige undersøgelser samt konkludere på disse
at eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger
at have viden om indsamling og validering af naturfaglig data
at undersøge befolkninger og byers strukturer, såvel praktisk som teoretisk
at analysere befolknings- og erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer
at kende verdensdele, regioner, lande, byer, mm herunder væsentlige danske lokaliteter og deres placering
at indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, samt have viden om vejr, vejrfænomener, klimazoner og plantebælter
at have viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klima inddelinger samt deres betydning for erhverv og levevilkår
at undersøge landes ressourceudnyttelse, handelsmønstre og de miljømæssige konsekvenser heraf
at have viden om produktionskæder, transportmønstre og fordeling af ressourcer
at undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold og levevilkår
at have viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget til produktion
at have viden om jordbundens og undergrundens bestanddele i forhold til landskabsdannelse
Modellering
at have viden om karakteristika og vurderingskriterier ved modeller i naturfag
at vælge og anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger naturfag samt vurdere deres anvendelighed og begrænsninger
at have viden om befolknings ligningen, befolkningspyramider og den demografiske transitionsmodel
at forklare sammenhænge mellem befolkningssammensætning, erhvervsstruktur og naturgrundlag ved hjælp af temakort og digitale animationer, at kunne forklare hovedtrækkene ved teorien om pladetektonik
at have viden om sammenhængen mellem naturkatastrofer, pladetektonisk aktivitet og menneskers levevilkår
at have viden om karakteristika ved fattige og rige lande, samt have viden om ‘bistand og bistandsorganisationer
at forklare fordelingen af verdens fattige og rige lande ved hjælp af modeller, at beskrive dannelse af karakteristiske danske landskabstyper og hvilke råstoffer, som knytter sig til disse
at have viden om danske råstoffers dannelse, lokalisering og udvinding
at have viden om, hvad begrebet bæredygtighed betyder
Perspektivering
at have viden om naturfaglige udfordringer i deres omgivelser
at kunne forklare, at der kan være en udfordring, når naturfaglige og samfundsmæssige interesser mødes, samt forsøge at finde
løsningsmuligheder
at have viden om nutidige naturfaglige problemstillinger, samt at der kan være interessekonflikter, når det gælder bæredygtig udvikling
at have viden om processer i udvikling af naturfaglig erkendelse
at kunne sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande samt analysere deres påvirkning af lokal og global udvikling
at kunne sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande
at kunne analysere befolknings- og erhvervsudviklings betydning for bæredygtig udvikling samt have viden om kriterier for bæredygtig udvikling i befolknings- og erhvervs hensigt
at have viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturen i fattige og rige lande
at have viden om udvikling i alderssammensætningen i by- og landområder
at have viden om dannelse, fordeling og udvinding af råstoffer, samt at der kan være lokale problematikker, når råstoffer udvindes
at kunne analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb, samt have viden om problematikker knyttet til de to kredsløb
at komme med løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning
at have viden om aktuelle klimaproblematikker, klimateorier og klimamodeller
at have viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed samt kunne indgå i diskussion omkring disse
at kunne forklare årsager til konflikter ud fra kultur, religion og naturressourcer
at have viden om landes interesser og involvering i konflikter og konfliktløsning
at kunne beskrive interessemodsætninger i forbindelse med udnyttelse af naturgrundlaget, samt komme med bæredygtige løsningsforslag til disse
at have viden om forskellige interesser knyttet til udvinding af energi og råstoffer, og kunne forklare de samfunds- og miljømæssige konsekvenser heraf
at kunne forklare aktuelle eksempler ved overudnyttelse af naturgrundlaget
Kommunikation
at anvende viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold
at kommunikere naturfaglig viden ved hjælp af egnede medier, samt vurdere kvaliteten af egne og andres naturfaglige kommunikation
at kunne arbejde kildekritisk samt vurdere gyldigheden af egne og andres argumentation
at kunne formulere en påstand og argumentere for den med naturfaglig viden
at have viden om forskellige kvalitetskriterier ved forskellige naturfaglige argumenter
at have viden om begreber og fagudtryk der sætter eleven i stand til at læse og skrive naturfaglige tekster såvel skriftligt som mundtligt at udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber
at have viden om naturfaglige teksters opbygning, formål samt krav til objektivitet
Fysik :
Formålet med fysik-kemi-undervisningen: at åbne verden for eleverne. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i eleverne hverdagsforestillinger, observationer og naturlige nysgerrighed. Den naturfaglige tilgang søger at nuancere og kvalificere elevernes hverdagsforestillinger – og tilbyde en naturfaglig forståelse af de kræfter der virker i universet – såvel som i verden omkring os.
Undervisningen tager udgangspunkt i det fænomenologiske – altså de fænomener som omgiver os. Den naturfaglige arbejdsmetode står centralt i tilgangen til faget, hvor Indgangsvinklen er observationer, hypoteser og undersøgelser. Teori kobles på elevernes undersøgende arbejde – for at udvide elevernes begrebsverden og trin for trin bygge fagbegreber på elevernes hverdagsforestillinger.
Efterhånden som eleverne får opbygget en begrebsverden, begynder de fællesfaglige forløb at fylde mere, og undervisningens mål og indhold funderet i de naturfaglige kompetenceområder:
Modelleringskompetencen, Undersøgelseskompetencen, Perspektiveringskompetencen, Kommunikationskompetencen
mål og Kompetenceområder:
Undersøgelse: kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi.
Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi.
Perspektivering: Eleven kan perspektivere fysik/ kemi til omverdenen og relatere
indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse
Kommunikation:
Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi. Udover de ovennævnte, indeholder fysik-kemi-undervisningen følgende
fagområder:
Stof og kredsløb
kan undersøge enkle reaktioner mellem stoffer.
har viden om grundstoffernes periodesystem.
kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning.
Partikler, bølger og stråling:
kan undersøge typer af stråling.
kan med kernekort beskrive ustabile atomkerners henfald, herunder med interaktive modeller.
har viden om udbredelse af lyd og lys.
Eleven kan skelne mellem naturlig og menneskeskabt ioniserende stråling.
Energiomsætning
Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet og magnetisme indgår.
kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer.
kan med modeller forklare energiomsætninger
kan diskutere udvikling i samfundets energiforsyning.
Jorden og universet
kan undersøge sammenhænge mellem kræfter og bevægelser.
har viden om havstrømme, vandets kredsløb og atmosfæriske fænomener.
kan med modeller beskrive bevægelser i Solsystemet og Universets udvikling, herunder med simuleringer.
kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og Jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt.
Produktion og teknologi
kan designe og gennemføre undersøgelser vedrørende elektronisk og digital styring.
har viden om råstoffer og produktionsprocesser.
kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund.
Har viden om teknologiens påvirkning og effekt på naturgrundlaget.
Biologi:
Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og deres omgivende natur, samt et etisk og faktuelt indblik i miljø og sundhed.
Forståelsen af sammenhænge og anvendelse af praktisk biologi er vigtige fokuspunkter i biologiundervisningen.
Målsætningen for undervisningen i biologi er at inddrage eleverne i undervisningen, så der opstår en vekselvirkning mellem lærer og elever samt eleverne imellem.
Endvidere bør elevernes egne oplevelser, undersøgelser og synspunkter være centrale drivkræfter i undervisningen, for den vej igennem at problematisere en række biologiske og etiske spørgsmål i den projektorienterede undervisningsform.
Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Vi udvikler kompetencer:
Undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation
naturfag, evolution, økosystemer, krop og sundhed, celler, mikrobiologi og bioteknologi, anvendelse af naturgrundlaget, formidling, argumentation, ordkendskab samt faglig læsning og skrivning.
Undersøgelse
at have viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger
at formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
at have viden om indsamling og vurdering af data, samt kunne indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag
at kunne konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde
at have viden om kriterier for evaluering af undersøgelser
at have viden om biologisk systematik og klassifikation, samt kunne undersøge organismers systematiske tilhørsforhold
at kunne undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder samt have viden om organismers morfologiske, anatomiske og fysiologiske tilpasninger
at kunne forklare organismers tilpasning som reaktion på miljøforandringer
at have viden om miljø forandringers påvirkning af organismers fænotyper og genotyper
at have viden om organismers livsfunktioner samt kunne undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling
at have viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper
at kunne undersøge og sammenligne græsnings- og nedbryderfødekæder i forskellige biotoper
at have viden om fødekæder, fødenet og opbygning og omsætning af organisk stof
at have viden om kroppens næringsbehov og energiomsætning, samt kunne undersøge fødens sammensætning og energiindhold, herunder med digitale databaser
at undersøge bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale
at have viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø
at have viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition, samt at kunne undersøge sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber
at have viden om celler og mikroorganismers opbygning, samt at kunne undersøge celler og mikroorganismer ud fra biologisk materiale
at have viden om celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser
at kunne undersøge mikroorganismers funktion i forskellige miljøer og kende til mikroorganismers betydning i forhold til mennesker og økosystemer
Modellering
at have viden om og kunne anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag
at have viden om karakteristika ved modeller i naturfag
at vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger, samt at kunne vælge modeller efter formål ved hjælp modeller, at forklare arters udvikling over tid
at have viden om grundlæggende evolutionære mekanismer ved hjælp af modeller, at kunne forklare miljø forandringers påvirkning af arters udvikling
at have viden om faktorer med betydning for arters opståen og udvikling
at vurdere anvendelighed og begrænsninger ved modeller for arters udvikling
at have viden om stoffer i biologiske kredsløb, samt ved hjælp af modeller, at forklare stoffers kredsløb i økosystemer ved hjælp af modeller af økosystemer, at kunne forklare energistrømme
at have viden om energikrævende livsprocesser hos organismer i økosystemer
at have viden om, og ved hjælp af modeller, at kunne forklare sammenhænge mellem energistrømme og stofkredsløb ved hjælp af modeller, at kunne forklare funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem
at have viden om sammenhænge mellem stimuli og respons ved hjælp af modeller, at kunne forklare menneskets udvikling og reproduktion fra undfangelse til død ved hjælp af modeller, at kunne forklare kroppens forsvarsmekanismer, samt have viden om faktorer, der påvirker menneskets forsvarsmekanismer ved hjælp af modeller, at kunne forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering
at have viden om dyre-og planteceller ved hjælp af modeller, at kunne forklare dna’s funktion
at have viden om celledeling og proteinsyntese
at have viden om arvelighed og genetik, samt at kunne forklare herom ved hjælp af modeller
Perspektivering
at beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden
at have viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold
at forklare sammenhænge og mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder
at have viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling
at forklare hvorledes naturfaglig viden diskuteres og udvikles
at have viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse
at have viden om og kunne diskutere konsekvenser af miljøpåvirkning og genmanipulation i forhold til evolutionær udvikling
at sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer og have viden om klimaets betydning for økosystemer
at forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer indenfor biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forhold
at diskutere miljøpåvirkningernes betydning for biodiversitet
at forklare sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele
at forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt
at have viden om biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger
at diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og relaterede interessemodsætninger i forhold til miljø- og sundhedsproblemstillinger
at have viden om den biologiske baggrund for forebyggelses- og helbredelses metoder
at beskrive erhvervsmæssig anvendelse af bioteknologi
at have viden om og kunne koble biologiske processer til anvendelse inden for bioteknologi
at kunne forklare mulige fordele og risici ved anvendelse af bioteknologi
at have viden om interessemodsætninger i relation til bioteknologi
at sammenligne konventionelle og økologiske produktionsformer
at have viden om dyrkningsformers afhængighed af og indflydelse på naturgrundlaget
at diskutere interessemodsætninger forbundet med bæredygtig produktion
at diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt
at have viden om naturforvaltning
Kommunikation
at anvende viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold
at kommunikere naturfaglig viden ved hjælp af egnede medier, samt vurdere kvaliteten af egne og andres naturfaglige kommunikation
at kunne arbejde kildekritisk samt vurdere gyldigheden af egne og andres
argumentation
at kunne formulere en påstand og argumentere for den med naturfaglig viden
at have viden om forskellige kvalitetskriterier ved forskellige naturfaglige argumenter
at have viden om begreber og fagudtryk, der sætter eleven i stand til at læse og skrive naturfaglige tekster såvel skriftligt som mundtligt, at udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber
at have viden om naturfaglige teksters opbygning, formål samt krav til objektivitet
Samfundsfag:
Formålet for samfundsfag
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne får kendskab til og forståelse for sociale relationer i hverdags- og samfundslivet med udgangspunkt i begreberne spilleregler, rettigheder og pligter for den enkelte og i fællesskabet.
Undervisningen skal medvirke til at udvikle elevernes ansvarlighed til løsning af samfundets fælles opgaver, og der lægges vægt på engagement og medleven i et demokratisk samfund og de demokratiske processer, de er en del af.
Undervisningen skal fremme elevernes samfundsbevidsthed og evne til at iagttage, analysere og vurdere lokale, nationale og internationale
samfundsforhold og konflikter.
Det tilstræbes, at eleverne udvikler evner til kritisk stillingtagen til politiske og samfundsmæssige problemstillinger samt forståelse for mangfoldighed og mindretalsrettigheder.
Slutmål efter Nord (9. klasse) Der undervises i samfundsfag i nord i alle vores projekter under værdierne Bæredygtighed, nysgerrighed og fællesskab.
Målet er, at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber, færdigheder og indsigt i flg. områder:
Demokratiske spilleregler i hjem, skole, foreningsliv, græsrodsbevægelser, kommune, region og folketing. Herunder de demokratiske beslutningsprocessers kendetegn og samspillet mellem stat, region og kommune
Det danske demokratis opbygning. Herunder de historiske begivenheder ved enevældens afskaffelse i 1848 og tilblivelsen af grundloven af 1849.
Partiernes dannelse og opbygning gennemgås i deres historiske kontekst
Det danske folkestyre samt andre demokratiformer- og opfattelser
Partiernes ideologiske grundlag, profiler og holdninger
Arbejdsmarkedets mekanismer, herunder fagbevægelsens og arbejdsgivernes rolle i forhold til løn- og arbejdsvilkår velfærdssamfundets udvikling og grundprincipper. Herunder forskellige typer af velfærdsmodeller
Sociale og kulturelle forhold. Herunder identitetsdannelse og socialiseringsprocesser
Danmarks internationale relationer i forhold til Norden, EU og NATO
Medierne, deres virkemidler og deres rolle i den politiske proces
De unge som forbrugere
Klima- og miljøproblemer
De økonomiske kredsløbs grundlæggende sammenhænge
EU’s historiske udvikling og samspillet mellem beslutningsprocesser i DK og EU kriminalitet og forebyggelse, straffesystemet.
Undervisningsmetoderne veksler mellem læreroplæg, elevoplæg, gæstelærere, rollespil, diskussioner af aktuelle begivenheder samt ekskursioner til relevante udflugtsmål.Derudover arbejdes der med øvelser i identificering og analyse af forskellige relevante problemstillinger samt kildekritik i den projektorienterede undervisningsform.