Skolen for Livet inklusionspraksis bygger på følgende værdier:
⁃ Børnene er deltagere og aktive i deres læringsproces
⁃ Mangfoldighed og forskellighed hos børnene betydning sættes i fællesskabet som positivt
⁃ Lærerne har en anerkendende og relationel tilgang til børnene
⁃ Vekslende arbejdsmetoder anvendes
⁃ Et videnssyn, der bygger på, at viden konstrueres i fællesskab
⁃ Der er et læringsfællesskab, hvor læring sker i samarbejde
⁃ Samarbejde understøtter, stimulerer og bekræfter børnenes handleevne
⁃ Fællesskab vægter det at turde tænke anderledes, kreativitet og selvstændighed højt
Praksis er baseret på dannelsestanker omkring demokrati – det handler om at gøre børnene til livsduelige borgere/medborgere i et samfund. Inklusion skabes endvidere gennem forståelse og i forholdet mellem ”at tåle kulturel anderledeshed og menneskelig forskellighed.” Det er med andre ord i mødet, der finder sted, at der skabes mulighed for inklusion. Det er måden, vi tænker og taler om problemet på, der har betydning for inklusion. Det, at have fokus på løsning frem for problemet, er inklusionsfremmende.
Det kan således åbne for andre vilkår at tænke sociale inklusionsfællesskaber, hvor tolerance og anerkendelse over for forskellighed og anderledeshed bliver centrale. Det at overskride sin marginale position er et inklusionsmål i forsøget på at undgå yderligere stigmatisering. Det at være læringsvanskelig kan ikke undgå at sætte sine spor hos et barn som en art modstand.
Skolens betingelser for at skabe inklusion kan derfor starte med at anerkende, skabe tillid, tilbyde deltagelse, yde specialpædagogisk støtte i timer, hvis det er nødvendigt og have en grundlæggende indstilling som skole, ”at med de børn, der går på skolen, skal vi”. Det vil sige, at flest mulige børn ses som inkluderede i skolens læringsfællesskaber.