Indskolingsmodel skoleåret 2024-2025:

spire, øst og syd og legeri

Man starter i indskolingen når man starter på skolen for livet.

Vi har aldersintegrerede grupper, og derfor danner vi klaner dynamisk.
Vi ser klanen som en familie, man flytter ind i en tid. Klanen består derfor altid både af nye medlemmer og ‘gamle’ medlemmer, der alle tager kultur og historier med til klanen.

Aldersintegrering understøtter den naturlige måde, børn lærer på, og det hjælper børnene til at regulere hinanden. Det tilgodeser og udnytter diversiteten i børnegruppen og har en positiv betydning for børnene – både socialt og fagligt. Det er med til at give et mere positivt selvbillede og dermed større selvværd, da det at kunne hjælpe andre styrker oplevelsen af det, man selv kan.

Det skaber andre hierarkier, og begreber som dygtighed og svagheder bliver relative, hvorved rummeligheden får flere nuancer og dermed påvirker dannelsen til medansvar i en positiv retning. Det minimerer konflikter og giver mulighed for at deltage i forskellige læringsfællesskaber. Ved at udnytte diversiteten i rollemodeller skabes flere muligheder for den enkelte. Det giver desuden læring i flere homogene grupper og sænker konflikter, som giver den voksne mulighed for at lave gode træningsbaner for den enkelte og fællesskabet

Vi danner klaner med følgende kriterier:

Faglige ( se færdigheder nederst)

Sociale ( se færdigheder nederst)

Personlige ( Se færdigheder nederst)

Venskaber
Grupper størrelser

Organiseringen af indskolingen med tre lærere, pædagoger, pædagogisk personale og grøn medarbejder
Man har en kontaktperson, som tildeles barnet/ familien efter hvad der giver bedst mening ud fra den enkeltes behov og relationer til de voksne.

Der er en klan ansvarlig voksen i alle klaner, der sikrer kommunikationen mellem skole og hjem, klan rummets indretning og oprydning, rammer, aftaler med børnene, klan tid m.m.

(kan variere afhængigt af skolens ressourcer og behov. )

Teambaseret undervisning: Medarbejdere danner et team og underviser i forskellige fagområder på tværs af klanerne. De kan dele ansvar for undervisningen og samarbejde om at planlægge og evaluere børnenes læring og trivsel.

Holdundervisning: Lærerne kan arbejde sammen om at undervise eleverne i mindre hold, hvilket kan øge muligheden for differentieret undervisning og støtte dem, der har brug for ekstra hjælp.

Specialiseret undervisning: Hver lærer kan have en specialisering inden for et bestemt fagområde eller et bestemt kompetenceområde, som de underviser i på tværs af klasserne. Dette kan give mulighed for mere dybdegående undervisning og ekspertise inden for et specifikt område.

Rasmus (musiklærer) har eksempelvis musik i alle klaner og Charlotte ( håndværk og naturfag) har de praktiske fag og naturfag.

Skiftevis undervisning: Lærerne kan skiftevis undervise i forskellige klaner eller fagområder, hvilket giver variation og mulighed for samarbejde og erfaringsudveksling mellem lærerne.

De voksne samarbejder og kommunikerer regelmæssigt for at sikre en sammenhængende og koordineret undervisning. De forbereder fælles, ofte om torsdagen og holder fælles teammøder for at sikre, at alle voksne er på samme side og arbejder med samme mål, rammer og retning.

Vi danner grundlaget for livslang dannelse og uddannelse på skolen for live

Indskolingen kan defineres som den læring, undervisning og det hverdagsliv, der udspiller sig mellem børn og voksne i de første skoleår.

Indskolingen har fokus på at imødekomme det enkelte barns behov i forhold til den faglige og sociale udvikling samt den generelle trivsel.

I indskolingen er der et udvidet samarbejde mellem de voksne der er i indskoling og legeriet, som gør det muligt at sætte fokus på alternative undervisnings- og læringsformer samt arbejde kontinuerligt med det enkelte barn og klanens trivsel og udvikling.

I Indskolingen arbejdes der ligeledes med overgangen mellem dagtilbud, hjemmepasning samt overgangen mellem skole og legeri ( SFO)

Legeriet ( SFO)

Det er vores pædagogiske opgave at sikre, at børnenes personlige, sociale og kulturelle kompetencer udvikles. At skabe et anerkendende og inkluderende miljø er et af det vigtigste element, når det handler om arbejdet med sociale relationer. Børnene skal udvikle sig gennem meningsfyldt samvær og udvikle sociale færdigheder i trygge omgivelser. De skal kunne agere i selvvalgte og ikke selvvalgte fællesskaber.

Udeaktiviteter: Boldspil, hule, gemmeleg, sneglehotel, sandkasse, køkkenlege, rollelege, Ol, cykel og andre små køreredskaber, leg i halmhus med huler, bygning af halmhuse, hop og spring

Leg inde: Bygning af lego, huler, gemmeleg, rollelege, bingo,brætspil,puslespil m.m.

Skolehave og grønne fingre: prikle, så, luge, passe, vande, pleje, plukke, høst, bygge biotoper, små vandløb, sommerfugle og fugle identifikation, dyrespor, at være ambassadør for dyr /insekter og planter hjælpe dem og tale deres sag. evt. udruge og passe kyllinger.

Praktisk musiske aktiviteter: twister, sanglege, dans,

Krea aktiviteter: akvarel, tegning, maling, modellering sy, hækle, strikke, fingerstrik, fejring af højtider, fastelavn, påske, sommer, høst, halloween, jul

it og teknologi: Hver tirsdag i tidsrummet 14-15 har enforældre stillet diverse wii spil, computere og gamle spil som mario card til rådighed. Børnene lærer at betjene en mus, tænde for en computer, betjene tastatur, kende opbygning og introduceres til diverse spil der passer til deres alder.

madlavning: laver egen saft, bålmad, snobrød, pandebrød og mad fra grøntsager fra skolehaven. Finde vilde spiselige planter til te og mad.

Bålaktiviteter:
Snitte og hugge kørekort
Bygge aktiviteter: fugle/dyre-huse, foderbrædder, bue, pil, små insekthoteller
eksperimenter med træ, pil og andre naturlige materialer

Start i spire er start i indskolingen på skolen for livet
Børn der starter i spire er 5-6-årige børn, som skal fastholde den viden og de færdigheder, de har tilegnet sig i den tidlige barndom, samtidig med at de skal stræbe efter at mestre udfordringerne i den nye verden, som skolen åbner dørene til.

Leg som arbejdsområde
Legen er et arbejdsområde i spire og i hele indskolingen, hvor børnene skal tilegne sig målrettede faglige færdigheder. Det handler grundlæggende om, at børnene skal kunne se en mening med arbejdet og kunne vælge ud fra personlige interesser. Det kan lade sig gøre, fordi forløbet opdeles og systematiseres, så det inddrager børnene i undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering.

Undervisningen
Lærerne planlægger undervisningen , så hvert enkelt barn lærer så meget som muligt. Der er fokus på sprog, undervisningsdifferentiering og opmærksomhedspunkter.

En undersøgelse af barnets sprog finder sted i begyndelsen af skoleåret. Den undersøgende tilgang med nysgerrigt blik bruges ved tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning, der tilgodeser børnenes aktuelle sproglige udvikling og forudsætninger. Undervisningsdifferentiering går ud på at vælge den rette undervisningsmetode og det rette niveau til de rette børn på den rette tid.

Spirene fokuserer på seks områder:

1. Sprog: Sprog skal ikke ses som et isoleret område, da det udgør et centralt område i undervisningens opbygning. Fokus er på samtale, fortælling og oplæsning, sproglig bevidsthed samt skrivning og læsning..

2. Matematisk opmærksomhed: Matematisk opmærksomhed betyder, at eleverne arbejder med enkle taleksempler og simple geometriske figurer og derigennem får mulighed for at samtale om og med matematik.

3. Naturfaglige fænomener: Med dette område får eleverne, gennem konkrete oplevelser og viden, mulighed for at gøre sig erfaringer med naturen, så de får lyst til at færdes i den. Eleverne bliver iagttagende i deres naturoplevelser og lærer at tage hensyn til naturen.

4. Kreative og musiske udtryksformer: Dette område har fokus på, at musiske og kreative tilgange medtænkes i undervisningen generelt. Kunstformernes indtryk inddrages i undervisningen både som kilde til viden og som oplevelse.

5. Krop og bevægelse: Området handler ikke kun om fysisk udfoldelse. Der er også fokus på, at eleven psykisk og fysisk kan færdes trygt på skolen og i den lokale trafik. Elevernes viden om egen krop og glæden ved at bruge kroppen varieret, om betydningen af god hygiejne og af at spise sundt udvikles også.

6. Engagement og fællesskab: Dette område handler om, hvordan man får aktive, deltagende, reflekterende og sociale elever til glæde for både eleven selv og klassens og skolens fællesskab. Fokus er på hver enkelt elev og på de fællesskaber, som de indgår i.
Færdigheder ved skoleårets afslutning og dermed en del skole hjem samtaler i foråret, hvor der i fællesskab med forældre og barn besluttes, om det er en god ide at fortsætte et år mere i spire eller om man skal til øst eller syd.
Ved slutningen af året i spire har barnet fået de faglige, personlige og sociale færdigheder så barnet er i stand til:

  • være med til at opbygge klassens fælles regler,
  • tage del i ansvaret for fællesskabet,
  • løse konflikter ved hjælp af sproget,
  • forstå en kollektiv besked, og handle derefter,
  • deltage i morgensamlinger efter anvisninger og indhold
  • deltage i en samtale,
  • tale om sprog – undre sig og søge forklaring på det, man ikke forstår,
  • afprøve og udvikle sproget,
  • have kendskab til bogstavernes navn-lyd-form,
  • lege og eksperimentere med sætninger og ord,
  • eksperimentere med børnestavning,
  • have kendskab til tal og tælleremser,
  • forbinde talnavn- talsymbol- antal,
  • kende til betydningen af god hygiejne og sund kost,
  • færdes hensynsfuldt i naturen,
  • lægge mærke til naturen, – tænke over og stille spørgsmål til sine iagttagelser,
  • udtrykke sig på forskellige måder, f.eks. med billeder, sang, drama, bevægelse,
  • beherske og bruge sin krop.

Projektorienteret undervisning på Skolen For Livet:
Vores langsigtede mål for hvad vi gerne vil have børnene kommer ud med når de efter endt skolegang forlader skolen for livet, lyder sådan her:


Vi vil gerne opnå at børnene efter endt skolegang på skolen er dialogisk dannede elever der har lært at mentalisere, føle empati for sig selv og andre har faglig indsigt, er nysgerrige og har udsyn mod verden og som bidrager konstruktivt til demokratiske fællesskaber.
At man kan mærke på skolen , at eleverne er glade og trygge, at de fagligt trives, hvor mangfoldigheden lever og alle føler sig som en del af et fællesskab med bæredygtighed indlejret i fællesskabet og tilgangen til hvordan vi passer på naturen, ressourcerne og hinanden. Hvor den enkelte tager ansvar og løfter i fællesskab, har digital dømmekraft og anvender kritisk tænkning som en naturlig del i hverdagen. At det enkelte menneske er helt rigtigt, som det er og bliver mødt i nærmeste udviklingszone og udvikler sig som et sundt og helt menneske med nysgerrighed og motivation og tro på at kunne håndtere sit eget liv i fællesskab med andre. De voksne opleves som hjælpere, der støtter og guider, er nærværende, nysgerrige og troværdige. En skole hvor man føler sig tryg, kan prøve sine meninger af og opleve at der er plads til forskellighed og uenighed i et fællesskab.

Vores metode og didaktiske tilgange er projektorienteret undervisning og vi arbejder med det fordi:

projektorienterede aktiviteter kan bidrage til at skabe indre motivation og udfolde børnenes perspektiver

vi ved at de fysiske læringsmiljøer spiller en helt afgørende rolle for børns læring og udvikling

opgaver og vurderingskriterier kan organiseres, så de ikke hæmmer (understøtter)den kreative proces

projektbaseret undervisning styrker både fællesskabet og deltagelsesmulighederne i klanen

Vi opdager faldgruber og udfordringer, der er gode at identificere, når der arbejdes med projektbaseret undervisning.

undervisningen kan tage udgangspunkt i børnenes motivation og forhåndsviden.

Elementerne i projektorienteret undervisning:

Der er naturligvis stor forskel på, hvordan den projektorienterede undervisning ser ud i de forskellige klaner. På Skolen for livet er projektorienteret undervisning kendetegnet ved disse elementer, som vægtes forskelligt fra trin til trin, fra projekt til projekt og fra barn til barn afhængige af hvor de er i deres læringsproces:

Fordybelse i et delemne
Selvstyring og medbestemmelse
Gruppesamarbejde
Faglig læsning
Informationssøgning
Udarbejdelse af et produkt
Mundtlig fremlæggelse
Løbende selvevaluering
Give og modtage feedback og feedforward

Spire, Øst og Syd ( indskoling og 0 klasse)
Mål :

At få de første erfaringer med projektarbejdsformens elementer
At kunne tilegne sig ny viden gennem faglig læsning/og fortælling
At kunne samarbejde i en gruppe og tage ansvar for det fælles arbejde
At kunne forberede en fremlæggelse sammen med sin gruppe
At kunne fremlægge mundtligt vha. billeder og tekst
At kunne vurdere og justere sin egen arbejdsindsats

Arbejdsformer:

Børnene arbejder i grupper på tværs . Ugens dage er struktureret af lærerteamet og synliggjort i mapper, som uddeles til børnene. Gruppen skal vha. faglig læsning tilegne sig ny viden om et emne. Der gøres status og evalueres i grupperne, fx ”Hvad har vi lært” og ”Hvad har været det bedste ved dagen”. 
Børnene introduceres for evaluering i sammenspil (peer to peer) og med at se fremad i processen (Feedforward), når de evaluerer.

Gruppen skal sammen fremstille et produkt (lærerstyret), og vha. produktet fremlægge emnet mundtligt for resten af skolen (vidensdeling). Efter fremlæggelserne er der spørgerunde, og der gives feedback, feedforward.. Produkterne udstilles på skolen.

Fremlæggelse/ vidensdeling


Tre gange årligt laver alle klaner et fælles projekt, som tager udgangspunkt i projektorienterede undervisningsforløb og skolens værdier
Fremlæggelse/ vidensdeling er noget af det, vi prioriterer højt gennem hele skoleforløbet med henblik på, at alle børn bliver fortrolige med at tale foran andre. Det handler også om at kunne være en god og aktiv lytter til de andres fremlæggelser. At kunne være nærværende, stille relevante spørgsmål og vise interesse for andres arbejde. Gennem den projektorienterede undervisning tilgodeses den praktisk-musiske faglighed. I fremlæggelsen/ vidensdelingen indgår et produkt, hvor man kan gøre brug af forskellige praktisk-musiske udtryksformer og sætte sin evne til at tænke kreativt i spil.