Skolehaven - Skolen for Livet

FAGENES INTEGRATION I Skolehaven er alles ansvar.

Skolehaven: – HVORDAN GØRES DET?
Hvad skal der til for at det bliver et fælles projekt ?

Projektdagene efter påske og frem til sommer skal skolehaven tænkes ind hos alle klaner, skolehaven skal være en del af alles bevidsthed, ansvar og stolthed.

Matematik

opmåling og beregning af arealer, hvor elever skal forholde sig til forskellige geometriske former og figurer, som fremtræder i haven, og som der ofte skal træffes valg imellem. Det være sig formen på bede eller hvilke formationer der plantes.

Opstart af den nye have og modifcering af eksisterende have.

beregning af optimal størrelse på bede, afhængigt af hvilke og hvor mange planter der skal dyrkes. Udregning af, hvor meget jord der skal flyttes i forbindelse med etablering af konstruktioner.

Beregning af, hvor meget plads hver elev/gruppe af elever kan være ansvarlig for, og herunder brøkregning for at uddele arealer ligeligt imellem grupper af elever. Beregning af forbrug af byggematerialer til at etablere forskellige konstruktioner i haverne.

Beregning af placeringer, som tager hensyn til brandregler om tilgængelighed, samt tilgængelighed med diverse havemaskiner.

Udregning af, hvor lange vandslanger der skal bruges alt efter havens størrelse. udforme et økonomisk budget og et regnskab over haveaktiviteter .

Der opstilles en budgetramme, som skal overholdes, men inden for budgettet kan eleverne træffe valg. Dette er en måde, hvorpå der kan undervises i faget matematik med en høj grad af elevdeltagelse igennem skolehaven. Som resultat af elevers høje grad af medbestemmelse får de ejerskab over projektet, og succes er afhængig af de økonomiske beregninger, som de selv gennemfører og træffer beslutninger ud fra. Således bliver det eksempelvis meningsfuldt at beregne prisforskelle på, hvor høje bede der etableres. Det kan også være beregning af samlet pris på indkøb af gødning og kompost over et helt forløb, kontra selv at fremstille det. Eller udregning af, hvor meget der skal sås ud fra en fastsættelse af klassens behov for udbytte af grøntsager.

Et andet eksempel på økonomiberegninger er i forbindelse med, at elever sælger deres dyrkede produkter. I en sådan kontekst skal eleverne være med til at planlægge en salgsaktivitet. Det kan være på et lokalt marked, eller i forbindelse med et skolearrangement. Eleverne skal prissætte deres produkter ud fra budgettet. De skal gennemføre salgsaktiviteten. Afslutningsvis skal eleverne optælle de penge, der kommet ind på salg, og lave et endeligt regnskab

For at integrere matematikfaget i skolehaven kan der også arbejdes med måling af grøntsagers længde, rumfang og vægt. (øst og syd)

En konkret matematisk opgave kan være at udregne, hvor mange frø der skal anvendes. Tælle og holde regnskab med, hvor mange der plantes, hvor mange der spirer, og hvor stort et afkast hver enkelt plante giver. En sådan proces kan medføre, at elever har deres egne indsamlede tal, som de kan lave simple statistik over på de lavere klassetrin, og mere komplicerede matematiske udregninger på de højere klassetrin. En anden anvendelsesmulighed for elevernes data er at lade dem lave grafer, som visuelt kan illustrere de indsamlede tal. Dette kan foregå med papir og pen eller med matematisk software. Dette ud fra en konkret opgave, som læreren stiller dem, hvilket oplagt kan foregå indendørs .

Et andet eksempel på at bruge logbogen til at integrere matematikfaget kan være i forbindelse med eksperimenter i skolehaverne med gødning.

Plante flere rækker af ens afgrøder, hvorefter de gøder dem med henholdsvis hønsemøg, hestemøg, komøg, kommercielt fremstillet gødning og hjemmelavet kompost. Planternes vækst måles løbende, og der føres logbog over resultaterne. Afslutningsvis vejes afgrøderne, og alle data føres ind i et Excel-ark. Gennemsnitshøjde og -vægt beregnes, og der laves grafer over vækstprocessen samt slutresultaterne. Som afslutning på opgaven kan de konkludere, hvilken gødning der er mest optimal for netop denne plante. Eleverne skulle endvidere forberede en mundtlig præsentation, hvor de viste og begrundede deres resultater. Dette betragtes som en supplerende metode, hvor havens resultater kommer til live i det indendørs klasselokale i forbindelse med matematikundervisningen

Sprogfag – læsning, skriftlighed og formidling

Skriftlighed som et praktisk værktøj i skolehaven. Skilte, der markerer, hvad der er plantet forskellige steder, samt beskrivelser af, hvordan hver enkelt plante skal passes: Hvor meget vand planterne skal have, hvor ofte de skal gødes, hvornår de er sået, og hvornår de forventeligt skal høstes etc.

Skriftlighed kan også være en opgave, der stilles af læreren og kan udformes på mange måder. Det kan være i form af en fristil, et digt, en novelle, en rapport, eller det kan være billeder og video af elevernes forløb, som de skal analysere eller beskrive.

Evaluering kan evt. være en skriftlig refleksionsopgave over børnenes læringsudbytte, hvor det skriftlige produkt betragtes som tegn på læring. Et andet eksempel på, hvordan skriftlighed kan integreres, er, at elever får til opgave at observere haven via alle sanser og efterfølgende beskrive deres oplevelser skriftligt.

Underviseren kan med fordel udstikke retningslinjer for, hvad der skal observeres, såsom ”observér planter” eller ”observér dyr”, og læreren kan specificere, hvad eleverne skal være opmærksomme på. De skriftlige produkter danner således grundlag for en indendørs undervisning, hvor fremstillingsformer, ordvalg, synonyme ord, tekst betydning og fortolkningsmuligheder sammenlignes på tværs af produkter, og elever får til opgave at analysere hinandens arbejde

En lignende undervisningstilgang kan være at lade elever begive sig ud på en sansetur i skolehaven med papir og blyant. Her skal de kortfattet sætte ord på deres sanseoplevelser. De skal beskrive, hvad de ser, hører, dufter, smager og mærker.

Efterfølgende kan deres noter danne grundlag for at skrive digte eller producere andre skriftlige produkter i forbindelse med den indendørs klasselokale undervisning. Formålet med en sådan undervisning er, at elever lærer at omsætte sansning til sprog, og at elever udvikler deres ordforråd og begrebsverden i haven.

En anderledes måde at integrere skriftlighed som en del af skolehaven på kan være som afslutning på et skolehaveprojekt, hvor elever får til opgave at skrive et brev til de elever, der skal overtage haven året efter. Et sådant brev kan udformes på mange måder og tjene forskellige formål. Eksempelvis videregivelse af erfaringer, opsætning af en skattejagt eller udformning af små gåder omkring haven. Fælles er, at eleverne tilegner sig kompetence i den skriftlige fremstilling, som læreren vælger at undervise i, imens de elever, der modtager, brevet kan få mulighed for at øve læsekompetencer

Elever kan også få til opgave at tage kontakt til eksterne virksomheder og potentielt frivillige hjælpere ved kort skriftligt at beskrive deres projekter, eventuelt suppleret med deres budgetberegninger, som de laver i faget matematik. De får erfaringer med skriftlig kommunikation. Nogle kan også arbejde på at få mediedækning af deres aktiviteter, og dermed henvende sig skriftligt til tv-stationer og aviser. I forlængelse heraf kan det være oplagt at lade elever skrive takkebreve til frivillige, donations givere eller medier, som har vist interesse i skolehaven,

Vores skolehave projekt ( grønne profil) afsluttes med en høstfest i september. Forældre og andre interesserede inviteres til at komme og se skolehaven og elevernes resultater. Her præsenterer eleverne deres proces og deres produkter for derigennem at arbejde med mundtlig formidling. Der produceres et måltid.

Planlægningen heraf kan foregå i det indendørs klasselokale, imens den endelige formidling oplagt sker i haven. Vi afholder vidensdeling 6 juni med en markedsdag, hvor eleverne skal sælge deres produkter, fremvise deres processer, invitere lokale ind m.m. Heri ligger der også en mundtlig formidling i den konkrete salgsaktivitet, hvor potentielle købere bliver præsenteret for elevernes forløb og produkter.

Vi kan overveje om beskrivelserne i processerne skal resultere i en bog, ( Zion har foreslået en skolen for livet kogebog fra egen have og med indsamlede urter fra naturen på møn)

På denne måde får eleverne erfaring med skriftlig formidling, samtidig med at de lærer om madkultur og traditioner fra andre geografske lokationer, end de selv er bekendte med. ( Måske bytte med en skole i udlandet?)

Fysik og kemi i skolehaven:

Undersøge jorden i skolehaven igennem kemiske tests med måling af pH-værdi eller kalkindhold. Elever kan således potentielt tilegne sig viden om syre og base eller grundstoffer. Denne undervisningsaktivitet kan også danne basis for at undervise i sammenhængen mellem de biologiske væsener, der lever i jorden og påvirker dennes kemi, samt basal læring om kemi og biologi .

I relation til dette tema er der også en kobling til miljø og bæredygtighed, hvor det kan være meningsfuldt for elever at forholde sig til, hvordan deres valg påvirker miljøet

En anden måde, hvorpå naturfag kan integreres i skolehaver, er ved måling af temperaturer. Dette i henholdsvis jord, luft og vandingsvand med henblik på at sikre de bedste vækstbetingelser for skolehavens planter. Desuden at gøre tiltag, der kan forbedre temperaturforholdene for planterne

Denne undervisningsform kan også integrere faget matematik, ved at temperaturmålingerne registreres på forskellige klokkeslæt, forskellige dage og forskellige årstider. Således kan der laves simpel statistik, som eventuelt kan sammenlignes med logbøger for afgrødernes vækst. Således kan elever ud fra deres erfaringer i skolehaven kombineret med deres matematiske kompetencer afgøre og erkende, hvad der er de bedste vækstbetingelser for deres planter.

Emner til nord (udskolingen)

Jord, vand og næring

En introduktion til det periodiske system, grundstoffer, atomets opbygning, molekyler, salte, ioner, diffusions princippet: osmose og plasmolyse, pHværdi, vand og fordampning. Alle begreber spiller en rolle i forståelsen af næringsoptag for planten, og eleverne skal have en grundlæggende forståelse og indføring i ovenstående.

Jord: hvad er jord? Lav jordbundsprøver af sammensætningen af jorden forskellige steder på skolen, og sammenlign resultaterne. Hvad betyder sammensætning for næringsoptag, evne til at fastholde vand, struktur, luft, udvaskning m.m.

Centrale begreber: struktur og tekstur, organisk vs uorganisk, traktose, humus, førne, råjord (mineralsk jord), muldjord/morjord, erosion, visnegrænse, aggregater, kolloider, JB nr., partikelstørrelser på de forskellige elementer (sten, grus, sand, silt ler) og deres egenskaber, lerkolloidernes elektriske ladning og dennes betydning.

Vandets tilgængelighed i forhold til størrelsen på porerne i jorden – hvor mange bar kan en planterod trække? Hårrørseffekt, kapillærkræfter, kohæsion og adhæsion.

Gødning: hvad er gødning? Hvilke grundstoffer skal planten bruge, og i hvilken form kan planten optage dem? (Gængse ioner og deres ladning) Hvor i planten foregår det? Og hvordan? (ionpumper, fordampning, osmose) Mikro- og makronæringsstoffer, minimumsloven.

Kvælstoffets kredsløb: https://skoven-i-skolen.dk/leksikon/kvaelstof

Forsøg, måling af kvælsof:

https://skoven-i-skolen.dk/undervisningsforloeb/kvaelstof-i-skoven

Hvad er forskellen på organisk gødning og kunstgødning?

Hvilken funktion eller rolle har de forskellige næringsstoffer i planten? (grove træk). Fx DNA, RNA, ATP, roddannelse, modning, cellevægge, fotosyntese, blomstring, smagsstoffer osv.

Hvad er god dyrkningsjord? Hvordan opnår vi det? Død jord, steril vs levende. (Kort intro til plantens vækstfaktorer, minimumsloven og sammenhæng med det omgivende miljø: årstid, lys, temperatur, nedbør og vind/fordampning er alle faktorer der spiller ind, når man skal vurdere gødningsbehov i praksis)

Praktisk: Hvad sker der hvis vi gøder for meget?(osmose/plasmolyse) Forsøg i potter med fx hvede.
4 potter med forskellige gødningskoncentrationer – ingen gødning op til en høj koncentration. Observer og konkluder hvad der sker med planterne.

Mål ledetal (ledningsværdi): hvor godt jordvæsken leder elektrisk strøm. Jo højere koncentration af ioner, jo højere tal, dvs en høj koncentration af næringssalte er tilstede.

Forsøg hvor vi udelader ét næringsstof og observerer hvad der sker. Gøres med flere forskellige typer samtidigt.

Mål pH værdien i jorden (alm strips). Ved hvilken pH er tilgængeligheden af de forskellige næringsstoffer størst? og er der forskel?

Forsøg hvor vi hæver eller sænker pH i de forskellige potter, men giver samme type gødning, og ser om der er forskelle. (Jordbrugskalk og svovlsur ammoniak fx)

Hvordan stiller man et forsøg op? (kontrolgrupper, fejlkilder osv.)

Refleksion: Hvad sker der når landbruget gøder for meget? Hvor forsvinder kvælstoffet fx hen? (fordamper som ammoniak, intro til syreregn, bliver udvasket som nitrat til vandløb og havmiljø – opblomstring af alger og plantevækst – nedbrydningen af disse medfører iltsvind. https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/naar-havet-har-aandenoed/baggr und-fo r-iltsvind/goedning-havner-i-havet

Konkret kan vi tale om Vejle fjord der i disse dage bliver stedt til hvile og begravet – død efter længere tids kvælning) https://www.greenpeace.org/denmark/nyhed/natur/vaer-med-til-at-begrave-vejle-fjord- og-pus te-liv-i-havet/

Biochar/Biokul: Hvad kan biochar i forhold til næringsstoffer, og hvorfor er det interessant for jordbruget? CEC, pyrolyse, overflade, kulstof, forbrænding.

Vi kan lave vores eget biokul over bål.

Kompost: Hvad foregår der i en komposteringsproces? (Bakteriedomineret vs svampedomineret, varm eller kold)

Hvilken betydning har forholdet mellem kulstof og kvælstof for nedbrydningen? (C/N forholdet)

Hvilken rolle spiller ilt? Anaerob/aerob

Gæring/fermentering: hvad er det?

Respiration – mål temperaturen løbende i processen. Hvad fortæller det om hvad der foregår? Kan komposten blive for varm? Hvad sker der så?

Forsøg med forskellige C/N forhold, fra rent træstof til meget kvælstofholdigt, og gradienter derimellem. Hvad fungerer bedst, hvis vi vil have en hurtig omsætning af sund kompost? Oversæt til vores egen “opskrift” på kompost.

Andre emner

Selektion – genetik, evolution, arvelighedslære (frøtagning og forædling. Introduktion til Nordgen, Frøsamlerne, arvesorter, F1hybrider, GMO. De oprindelige udgaver af de grøntsager og frugter vi spiser i dag, vegetativ vs generativ formering – prøves i praksis med frø og stiklinger, bestøvning og befrugtning).

Succession – naturens orden, livet i jorden, forstyrrelser, kultur vs natur Sprog og kultur – folkenavne, latin, myter, medicin, havens historie, vores madkultur

Sprog, religion og filosofi/refleksion – hvad er en have? Hvad er natur? Hvilken rolle spiller vi mennesker? Hvad siger de forskellige religioner om vores rolle i naturen? Er vi herskere, hyrder, gartnere? Hvilken rolle spiller begrebet have, høst, natur i de religioner vi kender? (Edens Have, Islams Paradishaver, gudinden Demeter, Idun (og hendes æbler), Ask Yggdrasil m.m)

Botanik: hvilke dele består en plante af? og hvilke dele er det så vi spiser når vi dyrker frugt og grønt? Rod, knold, stængel, blad, blomst, frø…
Botanik kontra gastronomisk anvendelse: Hvad er et bær? En nød? En falsk
frugt? Stenfrugt? (en valnød er fx en stenfrugt, og ikke en nød. Et jordbær er en opsvulmet blomsterbund med nødder osv)

Frøplanter: En-kimbladede og to-kimbladede, nøgenfrøede og dækfrøede.

Logbog: skriveøvelse, havedagbog, tegne, udsmykning, optegnelser og planteplan, målestoksforhold, data, refleksion og sanseindtryk. Man skal opnå en føling med haven, og det gør man bedst ved at være bevidst om sine observationer og sansninger. Hvordan føles jorden mellem fingrene, hvordan dufter den, synger fuglene, er vinden kold, solen skarp, ukrudtet på fremmarch…