Evaluering

Formål med evaluering:

På Skolen for Livet foregår der en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Vi evaluerer for at blive klogere og for at forandre til det bedre. Vi ønsker dermed at skabe de bedste vilkår for, at det enkelte barn udvikler sig optimalt fagligt, socialt og personligt samt i overensstemmelse med vores værdier og vision. Vores evalueringsformer hænger sammen med vores vision, vores lærings- og menneskesyn.

Vi evaluerer formativt og kvalitativt

Herunder skitseres hvordan evaluering foregår på Skolen for Livet:

Fælles projekter, værksteder ligestillet med teori

Vi har tre store fælles projekter på et skoleår, som tager udgangspunkt i vores værdier: Bæredygtighed, nysgerrighed og fællesskab.

Selve skoleskemaet er inddelt i moduler med selvstændige fag som dansk, tysk, engelsk idræt, matematik m.fl. samt hele projektdage. I fagtimerne undervises der dels i kernestof, og dels belyses fælles emnet ud fra faget. På den måde skal eleverne lære, at fagene kan bidrage på forskellige måder til at åbne et emne/ projektet op og give nogle nye perspektiver. I værksteds/projekttimer skal eleverne anvende fagligheden.

Elevinvolvering og refleksion

Hos os er selve processen det allervigtigste i alle vores forløb. Det betyder ikke, at vi ikke fokuserer på de endelige produkter, når vi vurderer og evaluerer. Det betyder blot, at processen er mindst lige så vigtig. Eleverne har indflydelse på projekterne fra start til slut og de er med i alle faser af projektarbejdet. Vi vælger fag og det overordnede tema, inspirerer, faciliterer og sikrer, at vi står mål med fælles mål. Børnene er medskabende af idéer, beslutninger, planlægning, udførelse, formidling og evaluering.

I processen reflekteres løbende fælles i alle de forskellige faser vi kommer igennem. Med alderen bliver refleksionen både mundtlig og skriftlig. Antagelsen bag er, at det, mennesket anser for at have værdi og mening, tillægger det også sit fokus, sin energi og en betydning i sin selvopfattelse og livsfortælling – både personligt og med tiden i et globalt perspektiv. Evalueringen foregår derfor ud fra en vurdering, hvor eleven involveres, bl.a. gennem dialog, feedback, feed forward, peer to peer, selvevaluering, målopfyldelse, logbog og opsamlingskasser i klanen (en slags portfolio)

Vi inddrager eleven i, hvor de er, hvor de skal hen og hvad der skal til for at komme derhen. Alle eleverne får mulighed for at udnytte lige præcis deres potentiale og de er med til at beskrive, hvad de gerne vil være bedre til og hvor de gerne vil lægge deres ekstra energi.

Formål og dannelsesprocessen på Skolen for Livet

Skolen for Livet arbejder med en læringstilgang, som handler om at der først foregår læring, når eleven forstår hvad formålet er. For at denne bevidsthed dannes i hjerne, hjerte og krop, er vi optaget af en høj elevinddragelse. Vi arbejder med teori, praksis og sanselighed side om side. Lærerne udarbejder fælles projektbeskrivelser, hvor der formuleres formål knyttet til færdigheds- og vidensmål i de fag projekterne er tildelt. Dermed er der formuleret formål, faglige og personlige mål samt en evaluering/beskrivelse for samtlige forløb. For at vi kan evaluere uden karakterer og bruge dialog og vurdering i vores evalueringsform, er vi systematiske. Vejledning, vurdering og evaluering er sat i systemer, der alle trækker tråde til vores menneske- og læringssyn.

Vi sætter Mål: – Evalueringen er fremadrettet ( feedforward)

Vi evaluerer for at sikre det enkelte barns udvikling personligt, fagligt og socialt. Vi evaluerer i en åben, konstruktiv dialog mellem skole, barn og forældre. Vi har fokus på, hvad der lykkedes og fungerer, altså et ressourcesyn på barnet og barnet i fællesskabet.

Vi evaluerer med løbende samtaler i dagligdagen – Skriftlig feedback på større skriftlige opgaver / fremlæggelser/ vidensdeling – Forældresamtaler to gange årligt – samtaler efter behov – Forældremøder to gange om året – Daglig skole/hjemsamarbejde – slutevaluering i form af omfattende skriftlig udtalelse, der hænger sammen med vision, pædagogisk tilgang og skolens værdier.

Individuelle handleplaner laves ved specialpædagogiske behov og andre observationer og vurderinger, der giver bekymring .

Elever kan indstilles til individuelle tests/undersøgelser for at få et mere præcist billede af status. På baggrund af disse test/undersøgelser tages en drøftelse af behov for eksempelvis læseløft eller anden foranstaltning. Dette foretages løbende. Endvidere vurderer kontaktpersonen og lærerne ved planlægningen af kommende skoleår, hvilke elever der bør have fokus (med en handleplan) fra skoleårets start og som løbende justeres. Vi har et godt samarbejde med PPR i Vordingborg og holder en gang om måneden tre dialogmøder.

Vi ser evaluering med eleverne som et væsentlig middel til at udvikle demokratisk dannelse, og derfor ønsker vi at give eleverne et redskab til at blive bevidst om deres egen udvikling (fx at formulere egne mål for læring) – At støtte eleverne i en udviklingsproces (gøre næste forløb bedre) – At lære eleverne at sige noget konstruktivt til hinanden – At vi som lærere får feedback på vores undervisning – At skabe et forum for klassens sociale og faglige udvikling.

Evaluering af skolens samlede undervisning:

Evalueringen forholder sig til, hvorvidt skolens undervisning lever op til indholdet i de undervisningsplaner, som skolen har valgt at følge (forenklede fælles mål) samt skolens grønneprofil, værdier og vision. I den samlede undervisning indgår den samlede fagrække med undtagelse af kristendomskundskab. Særligt for Skolen for Livet indgår faget filosofi og musik i alle klaner.

Vi arbejder projektorienteret over hele året og har tre store fælles forløb på hele skolen. Vi afholder morgensamling, lejrskoler og udeskole, alternative dage (herunder skolefester, arrangementer, traditioner, høstfest og meget andet) samt pauser.

Kernen er baseret på dialog og samarbejde.

Undervisningsmiljøvurdering (mindst hvert 3. år)

Tilsynsførende fører tilsyn og aflægger hvert år rapport

Skolen er organiseret i to teams – indskoling (0. – 3. kl.), mellemtrin og udskoling (4. – 9. kl.)

Lærerne er primært organiseret i et team og kan lånes ud til andre teams. Lærerne sammenholder egen undervisning med del- og slutmål, som løbende drøftes i teamet. Dette samles op i en afsluttende skriftlig beretning i foråret med henblik på at justere, indarbejde nye tiltag i kommende årsplaner / aktivitetsplaner og projektplaner.

Før sommerferien lægges fokusområder i teams for kollegaer. Beretningerne af en række fokusområder, som deles i to hovedområder: –

Trinnets egne fokusområder (enkelte klaner, grupper, fag, projekter) Hele skolen (overordnet fokusområde for hele skolen)

Skolelederen afholder hvert år MUS og sparringssamtaler med lærerne, hvor trivsel, udfordringer tales igennem, og hvor eventuelle nye retninger eller muligheder beskrives og undersøges. Til samtalerne vil der typisk være et refleksionspunkt, som relaterer sig til skolens indsatsområder og / eller profil, værdier og vision.

Skoleleder Dorthe Antony på Skolen for Livet vægter den pædagogiske og faglige ledelse højt. Dorthe følger undervisningen tæt i dagligdagen ved at besøge alle skolens klaner. Besøgene giver større indblik i elevernes og lærernes hverdag. Dorthe ved mere om elevers faglige og sociale standpunkt, som giver hende mulighed for at rådgive og vejlede lærerne.

Efter besøgene i klanerne giver hun lærerne feedback på det, hun har set. Erfaringerne bruges også under de klankonferencer, som bliver holdt to gange årligt for hver klan. Her deltager lederen og klasseteamet, som består af to til tre lærere, og for indskolingen også pædagogisk personale fra legeriet (SFO.) Hver klankonference varer to timer og har et bestemt fokus som teamets målsætning for undervisning eller forældresamarbejde. Hver enkelt elev bliver evalueret, og her kan Dorthe tale med, for hun kender eleverne.

Vi bruger en metode der hedder grøn, gul og rød og der evalueres på det personlige, sociale og faglige. Ved hver konference starter læreren med at beskrive klanen. Dernæst gennemgås hvert enkelt barn.

Derudover holdes der personalemøder hver tirsdag, hvor klanernes trivsel, faglighed, projekter m.m. gennemgås og udvikles/justeres i teamet.

Skolen for Livet er en skole, der anvender anerkendelse og sparring og ikke direkte instruktion. Nysgerrighed er en af skolens værdier og det er med netop denne nysgerrighed Dorthe udfordrer medarbejdernes professionelle antagelser, for at sparre og give feedback/ feedforward på deres undervisning.

Der arbejdes med professionelle læringssamtaler, hvor der tages udgangspunkt i lærerens antagelser om en elev, en gruppe, en faglig eller personlig udfordring. I de didaktiske samtaler kan spørgsmålene se sådan ud, ved en case hvor lærerteamet oplever meget uro (fx Vest klanen):

Hvilke virkninger har det på børnenes udbytte i gruppearbejdet? Hvilken betydning har det efterfølgende fået?

Skaber det mere ro?

Hvad skaber uroen?

Hvordan oplever eleven det?

Herunder eksempler med evalueringsmetoder fra lærerne:

Rasmus:

Løbende evaluering og slutevaluering
Den løbende evaluering af et forløb er ikke altid formaliseret og skrevet ned. Den lagres ud fra observationerne i klanen og samtalerne med eleverne. Eleverne har mulighed for at skifte materiale niveau undervejs efter aftale med mig. Jeg forsøger at have flere sværhedsgrader, men samme overordnede indhold af et materiale – emnemæssigt eller område mæssigt. Jeg har et mål og en grovskitse klar, når jeg starter et forløb, men finpudsning og detailplanlægning foregår løbende, så jeg let kan tilpasse min undervisning til det aktuelle behov i klanen..

I klanen har jeg samlet egnede materialer ved forløbets start, men den endelige udvælgelse og tilretning foregår først fra lektion til lektion. Hvis jeg for eksempel kan se, at eleverne arbejder specielt godt, når materialet er stillet op på en bestemt måde, forfølger jeg dette over flere lektioner, og omvendt kan jeg ændre strategi, hvis noget ikke fungerer efter hensigten. En anden ting er, at jeg har brug for at afveje tidsforbruget – de mere åbne opgaver hurtigt bliver tidsslugere, men denne type opgave finder alligevel sin berettigelse i motivationsfaktoren. Når forløbet er slut, evaluerer eleverne udbyttet i par.

Jeg beder eleverne udvælge noget fra forløbet, som repræsenterer deres arbejdsindsats og udbytte af arbejdet. Dette lægges i deres arbejdskasser, som bruges som samtaleafsæt mellem lærer og elev med henblik på nye individuelle mål samt til skole-hjem samtalen.

Charlotte:

Jeg anvender løbende evaluering og slutevaluering, samt skriftlig og mundtlig evaluering både alene, med elever og mine kollegaer.

Jeg har til hensigt at evaluere dagligt for, at bruge denne viden til at opsamle viden om dagens arbejds mål er nået og hvad der evt. skal ændres i den fortløbende proces. Jeg evaluerer samtidigt på de enkelte børns sociale og faglige udbytte og status, men også på parametre som fællesskab, styrkelse og skolens værdier i øvrigt.

Jeg arbejder som projektlærer, dvs. at jeg hjælper med at gennemføre projektorienteret undervisning i en klan per dag. Ofte evaluerer jeg også sammen med den anden lærer og jeg evaluerer ofte også skriftligt i en slags logbog for det pågældende projekt. Evaluering med de andre lærere er et styring og planlægningsredskab.

Evaluering vedr. klanens elever, sigter på at kunne tilrettelægge og justere undervisningen således at alle når til det næste individuelle udviklingsniveau gerne med en god oplevelse i bagagen. Der er forskellige sværhedsgrader af opgaver tilgængeligt fx. faglige tekster, men også individuelle og fælles forklaringer. Mange designopgaver reguleres ved, at opgaverne bliver vist/instrueret og herefter bliver der tilbudt hjælp individuelt, ligesom at eleverne får løbende erfaringer med at afprøve, hvilket ikke altid giver succes men noget at tale om og udvikle sig på. Ofte får nogle elever en opdagelse af at have styrker, de selv og andre ikke kendte til.

Jeg laver statussamtaler med eleverne som forberedelse til skole, hjem samtaler og skriftlige evalueringer i forbindelse med projektfremlæggelser.

Siff:

Jeg benytter mig både af formativ- og summativ evaluering i undervisningen.

Den formative evaluering foregår bl.a. i form af løbende, mundtlig, feedback, både fra mig som lærer, men også mellem børnene, der giver feedback til hinanden som en del af læringsprocessen. Evalueringen foregår generelt i den daglige dialog.

Der er tydelige læringsmål tilknyttet undervisningen og materialerne er valgt i starten af forløbet, der suppleres undervejs som forløbet skrider frem. Her tages der både hensyn til den løbende evaluering og differentiering i undervisningen. Materialerne er tilpasset så alle børnene kan opnå de mål der er sat, både faglige og sociale.

Den summative evaluering sker i afslutningen af et forløb, ofte skriftligt, så læringsudbyttet af forløbet tydeliggøres. Der gives feedforward, så børnene er bevidste om, hvilken læring eller viden de kan benytte sig af i lignende aktiviteter eller opgaver.

Vi evaluerer formativt og kvalitativt

Vores evalueringsmetoder er omfattende, krævende og fungerer fordi vi arbejder tæt sammen, både i teams, på tværs, i samarbejde med forældre og med ledelsen som professionel sparringspartner helt inde i diverse undervisningssituationer.

Vi ved hvor den enkelte er fagligt, personligt og socialt og vi følger alle børn helt tæt på.