Vores metode og didaktiske tilgange er projektorienteret undervisning og vi arbejder med det fordi:
- projektorienterede aktiviteter kan bidrage til at skabe indre motivation og udfolde børnenes perspektiver
- vi ved at de fysiske læringsmiljøer spiller en helt afgørende rolle for børns læring og udvikling
- opgaver og vurderingskriterier kan organiseres, så de ikke hæmmer (understøtter)den kreative proces
- projektbaseret undervisning styrker både fællesskabet og deltagelsesmulighederne i klanen
- Vi opdager faldgruber og udfordringer, der er gode at identificere, når der arbejdes med projektbaseret undervisning.
- undervisningen kan tage udgangspunkt i børnenes motivation og forhåndsviden.
Tre gange årligt laver alle klaner et fælles projekt, som tager udgangspunkt i projektorienterede undervisningsforløb og skolens værdier
Bæredygtighed, Nysgerrighed og fællesskab
Projektformen er et af benene i at komme i mål med vores vision.
I Vest og Nord udfordrer vi børnene til at søge oplysninger og tilegne sig viden på mange forskellige måder. Vi ønsker, at børnene lærer at undersøge et emne og tilegne sig viden på forskellige måder: Bøger, internettet, film, statistikker, spørgeskemaer, interviews mv. Kildekritik og korrekt kildehenvisning er her vigtige elementer. Når projektet skal fremlægges, foregår det bl.a. gennem mundtlig formidling. I Nord forventer vi, at børnene kan præsentere deres projekter med en gennemøvet og levende fremlæggelse. Den mundtlige fremlæggelse er noget af det, vi prioriterer højt gennem hele skoleforløbet med henblik på, at alle børn bliver fortrolige med at tale foran andre. Det handler også om at kunne være en god og aktiv lytter til de andres fremlæggelser/vidensdelinger. At kunne være nærværende, stille relevante spørgsmål og vise interesse for andres arbejde. Gennem den projektorienterede undervisning tilgodeses den praktisk-musiske faglighed. I fremlæggelsen indgår et produkt, hvor man kan gøre brug af forskellige praktisk-musiske udtryksformer og sætte sin evne til at tænke kreativt i spil.
Elementerne i projektorienteret undervisning:
Der er naturligvis stor forskel på, hvordan den projektorienterede undervisning ser ud i de forskellige klaner. På Skolen for livet er projektorienteret undervisning kendetegnet ved disse elementer, som vægtes forskelligt fra trin til trin, fra projekt til projekt og fra barn til barn afhængige af hvor de er i deres læringsproces:
Fordybelse i et delemne
Selvstyring og medbestemmelse
Gruppesamarbejde
Faglig læsning
Informationssøgning
Udarbejdelse af et produkt
Mundtlig fremlæggelse
Løbende selvevaluering
Give og modtage feedback og feedforward
Spire, Øst og Syd ( indskoling og 0 klasse)
Mål :
At få de første erfaringer med projektarbejdsformens elementer
At kunne tilegne sig ny viden gennem faglig læsning/og fortælling
At kunne samarbejde i en gruppe og tage ansvar for det fælles arbejde
At kunne forberede en fremlæggelse sammen med sin gruppe
At kunne fremlægge mundtligt vha. billeder og tekst
At kunne vurdere og justere sin egen arbejdsindsats
Arbejdsformer:
Børnene arbejder i grupper på tværs . Ugens dage er struktureret af lærerteamet og synliggjort i mapper, som uddeles til børnene. Gruppen skal vha. faglig læsning tilegne sig ny viden om et emne. Der gøres status og evalueres i grupperne, fx ”Hvad har vi lært” og ”Hvad har været det bedste ved dagen”. Børnene introduceres for evaluering i sammenspil (peer to peer) og med at se fremad i processen (Feedforward), når de evaluerer.
Gruppen skal sammen fremstille et produkt (lærerstyret), og vha. produktet fremlægge emnet mundtligt for resten af skolen (vidensdeling). Efter fremlæggelserne er der spørgerunde, og der gives feedback, feedforward.. Produkterne udstilles på skolen.
Vest ( mellemtrin)
Mål :
At kunne tilegne sig ny viden gennem faglig læsning, søgning på internettet mv.
At kunne samarbejde i en gruppe med bevidsthed om eget ansvar for det fælles arbejde
At kunne forberede en fremlæggelse sammen med gruppen
At kunne fremlægge mundtligt vha. stikordskort og produkt
At kunne vurdere og justere sin egen arbejdsindsats ved hjælp af ex. logbog
Arbejdsformer
Børnene arbejder i grupper. Ugens dage er overordnet, struktureret og synliggjort af lærerteamet. Gruppen skal vha. faglig læsning, søgning på internettet mv. tilegne sig ny og bred viden om et emne. Der evalueres dagligt i en form for logbog, hvor gruppen skal gøres status, planlægge fremadrettet samt vurdere egen indsats.
Der arbejdes løbende med evalueringsprocesser, både peer to peer, men også selv-evaluering og evaluering i plenum.
Gruppen skal fremstille et produkt ud fra nogle lærerstyrede rammer. Emne og produkt fremlægges mundtligt for hele skolen (vidensdeling)
Der bruges stikordskort. Efter fremlæggelserne er der spørgerunde, og der gives feedback. Lærerne er vejledere, især med fokus på at stilladsere arbejdsprocessen samt forberedelse og opbygning af fremlæggelse.
Der lægges op til en undrende, reflekterende og problemorienteret tænkning, fx ud fra nogle lærerstyrede spørgsmål.
Nord ( udskoling):
MÅl
At give børnene erfaringer med opgaveskrivning samt et eller flere produkter.
At styre et projekt ud fra en problemstilling og anvende projektpilen
At anvende viden kritisk og tilpasse den søgte viden til problemstillingen
At planlægge og overholde deadlines
At koordinere samarbejde og indgå i gruppearbejde med fokuseret ansvar
At forstå og anvende designprocesser
At fremlægge selvstændigt, levende og med god kontakt til tilskuerne
At kunne vælge relevante produkter der belyser problemstillingen
At kunne vurdere og justere sin egen arbejdsindsats ved hjælp af ex. logbog
Arbejdsformer
Børnene har et overordnet tema og kan arbejde selvstændigt eller i grupper
Der arbejdes ud fra en problemstilling, som skal være styrende for projektets arbejde. Man sørger for løbende og helst daglig sparring med sin vejleder.
Eleverne introduceres for og arbejder løbende med Engineering Metoden, som de anvender i deres arbejde med projektet.
Der lægges vægt på procesorienterede tilgange og metoder, som der løbende arbejdes på [1]
Principper som idegenerering, problemløsning, produktion, prototype, feedback, feedforward, testning, reproduktion og præsentation kendes og anvendes i det daglige arbejde.
Der arbejdes med evalueringsformer og der forventes, at der gives peer to peer evaluering igennem hele processen.
Der arbejdes også med evalueringsformer og der forventes, at der gives peer to peer link evaluering igennem hele processen i projekterne og man er bekendt med tilgange til selv-evaluering, peer to peer evaluering og til modtagelse af konstruktiv feedback/feedforward fra vejledere og børn.
Formål med det enkelte produkt overvejes nøje, så udtryksformen passer til budskabet, anvendelsen, målgruppen mv. Produkterne bør have en høj kvalitet, så de fremstår indbydende, interessevækkende og forståelige. Produktet bør også afspejle en høj grad af kreativitet (forstået i bred forstand). Bemærk at præsentationer i programmer som Power Point og Prezi sjældent kan tælle som et produkt. Disse skal snarere forstås som en understøttelse af fremlæggelse.
Fremlæggelse/ Vidensdeling / afgangsprojekt
Forældre mv. er velkomne til at overvære fremlæggelserne/ vidensdelingen efter aftale med de pågældende børn. Først og fremmest skal vidensdelingen startes op på en god måde:
En tydelig præsentation af problemstillingen og en begrundelse for valget af delemner bør indgå som en del af starten på fremlæggelsen. Det vægtes højt, at man under fremlæggelsen ikke støtter sig til andet end stikordskort, således at man kan tale frit om sit emne og med god kontakt til tilskuerne. Det er med andre ord ikke i orden at læse højt. Stemmen og kropssproget er det vigtigste virkemiddel under fremlæggelsen.
Vidensdelingen skal være varieret og dynamisk, således at der undervejs er noget til både hjernen, øjet og øret. Man kan også overveje om man på en eller anden måde kan inddrage tilskuerne direkte i vidensdelingen ved fx at lægge op til debat, bruge dem i et rollespil eller andet. Måske er netop dette en god måde at demonstrere overblik og viden i forhold til sit underemne. Logbogen indeholder ikke kun fremadrettede planer for de enkelte dage, men den er også stedet, hvor der reflekteres over emnet og processen.
I vores arbejde inddrages fagene, som vi kender fra folkeskolen. Det faglige indhold skifter form alt efter projekt og faser, hvor fagene på skift kommer i fokus efter deres relevans for hovedspørgsmålet og emnet, der undersøges i det enkelte projekt. I planlægningen af projekterne sikrer vi, at alle fag repræsenteres i et årligt flow. Nogle fag vil altid veje tungest, herunder dansk, matematik, engelsk og tysk. Herudover vil basale færdigheder som skrivning, læsning og regning indgå i ethvert projekt.
I projektbaseret undervisning bevæger børnene sig fast igennem faserne opleve, fastholde, refleksion, eksperimentere, arbejde fagligt, producere og evaluere i arbejdet med et autentisk emne knyttet til virkelige modtagere. Hvert PBL-forløb rummer således både et emne og en proces. Og mens emnet skal drive forløbet og vække nysgerrighed og motivation i det fagfaglige arbejde hos børnene – så er det faktisk processen, der er den primære lærings intention i arbejdsformen. Ved gang på gang at bevæge sig igennem de 5 faser, opbygger børnene en forståelse for delelementernes værdi og betydning for produktet. De stifter bekendtskab med metoder, materialer og handlemuligheder i verden, og de begår vigtige fejl, som bringer ny læring med sig.
Projektbeskrivelser: Fagfaglighed og proces
Når vi på skolen gennemfører et projektforløb, udarbejdes på forhånd en projektbeskrivelse. Denne tjener som vejkort for børnenes læring. I projektbeskrivelserne identificeres tydeligt de fagfagligheder og tværfaglige elementer, der vil blive integreret i undervisningen, samtidig med at de nøje kobles til vejledende timetal og specifikke kompetencemål for hvert fag
Hvis et projekt eksempelvis omhandler trafik, vil projektbeskrivelsen præcist definere, hvordan både dansk, matematik, naturteknologi, samfundsfag, engelsk og håndværk og design integreres for at opnå konkrete kompetencemål inden for hvert fag. Herudover er selve processen i projektforløbene en central kilde til læring, da det giver børnene erfaring med at bevæge sig fra A til B i en større sammenhæng, samt at skabe overblik, planlægge, udføre og reflektere.
Vi ser projektarbejde som en undervisningsmetode, der kan engagere børnene med udgangspunkt i deres egne nysgerrigheder ind i et emne, hvilket resulterer i en dybere meningsfuldhed, forståelse og læring. Gennem en projektbaseret og procesorienteret tilgang ønsker vi, at vores børn og unge lærer at tilegne sig viden og handle på den – med andre ord, at de lærer at lære.
Integrerede fællesmål i PBL-processen og dagens flow på skolen
Alene gennem processen i PBL arbejdes der kontinuerligt med en lang række fagfaglige og almentdannende fællesmål. Eksempler herpå er fx:
Dansk og sprogfag:
- Udtrykke ideer klart og præcist både skriftligt og mundtligt.
- Præsentere information på en forståelig måde.
- Lytte og reagere konstruktivt på andres synspunkter.
- Skrive og præsentere dokumentation for produktionsprocessen.
- Kommunikere effektivt med holdmedlemmer og interessenter.
- Læse og tolke instruktioner og vejledninger.
Matematik:
- Beregne og budgettere materialer og ressourcer.
- Anvende geometriske og målemæssige begreber i design og konstruktion.
- Analysere data indsamlet under produktionsprocessen.
- Anvende kreativitet og kritisk tænkning til at udvikle løsninger.
- Evaluere og vælge den mest hensigtsmæssige løsning.
Samfundsfag:
- Forstå økonomiske principper og konsekvenserne af produktionsvalg.
- Undersøge og analysere virkningen af produktionsprocessen på samfundet og miljøet.
- Evaluere etiske aspekter af produktionsbeslutninger.
- Arbejde effektivt i grupper og teams.
- Kommunikere og samarbejde med andre for at opnå fælles mål.
- Demonstrere respekt for andres ideer og bidrag.
- Forstå globale sammenhænge og afhængighed.
- Engagere sig i problemstillinger på tværs af kulturer.
- Anerkende og respektere forskellige kulturer og perspektiver
Naturfag:
- Demonstrere færdigheder inden for relevante fagområder.
- Integrere viden og færdigheder på tværs af discipliner.
- Identificere styrker og områder til forbedring
- Anvende principper inden for fysik og kemi i produktionsprocessen.
- Forstå og anvende sikkerhedsprocedurer ved håndtering af materialer og udstyr.
- Analysere og identificere naturfaglige begreber relateret til produktet.
Teknologi og Design:
- Anvende teknologiske færdigheder og værktøjer i produktionsprocessen.
- Demonstrere forståelse af designprincipper og innovation i produktudviklingen.
- Integrere digitale teknologier i produktionsprocessen.
Almen dannelse
Planlægge og organisere arbejde effektivt
Demonstrere ansvarlighed og pålidelighed
- Reflektere over egen læring og praksis.
- Formulere relevante spørgsmål.
- Gennemføre forskning og indsamle information.
- Analysere og vurdere troværdigheden af kilder.
- Analysere og evaluere information og ideer.
- Tage velinformerede beslutninger.
- Justere tilgang og strategier baseret på refleksion
- Demonstrere selvledelse og ansvarlighed i produktionsarbejdet.
- Forstå og anvende sikkerhedsprocedurer i produktionsmiljøet.
- Reflektere over produktionsprocessen og identificere læringspunkter.
Innovation og kreativitet:
- Udforske nye ideer og tilgange.
- Demonstrere nyskabende tænkning og kreativ problemløsning.
- Skabe originale produkter eller løsninger.
- Udforske innovative tilgange til produktionsprocessen.
- Skabe originalt design og løsninger.
- Løse udfordringer gennem kreativ problemløsning.
Ligesom processen i den projektorienterede undervisning bringer os organisk omkring en række af folkeskolens fælles mål, er det samme gældende for vores mange udeskoledage og samlingsformater – herunder morgensamling og klantid
At skabe flow og fordybelse:
Læring og udvikling foregår ikke kun i hovedet; det er nøje forbundet med kroppen og omgivelserne. Der er en tæt sammenhæng mellem det, vi oplever og erfarer med vores sanser, og det, vi husker på sigt.
Vi bestræber os derfor på at skabe en helhedsorienteret læringsoplevelse, der strækker sig gennem hele skoledagen. Vi lytter, dufter, smager, mærker, rører ved og ser. Ved at bevæge os, bruge vores kroppe og interagere med andre omkring os på både skolen og i lokalmiljøet, lærer vi verden at kende. Det betyder, at hvert delelement i løbet af børnenes skoledag danner rammen for en holistisk tilgang til læring, udvikling og trivsel.
Tjek ind — Når skoledagen starter, tjekker vi ind med hinanden. Fokus er på social interaktion og resonans, fælles intention for dagen, opbygning af psykologisk tryghed gennem deling med og læring af hinanden. Dette skaber en god overgang til resten af dagen, så alle børn lander som en del af deres klan, med en god fornemmelse i maven.
Morgensamling — Til morgensamlingen samles alle på skolen, og her øver vi os i fælles opmærksomhed i et større fællesskab. Vi finder vores stemmer og skaber en positiv atmosfære og fællesskabsfølelse. Vi deler tanker med hinanden – fx hvad der sker i hjernen, hvad der kendetegner den aktuelle årstid eller højtid, eller hvilke noder, man skal kende for at forstå den rytmiske struktur i musikken og de sange vi synger. Vi læser sangtekster, spiller musik og synger. Om mandagen er der desuden fokus på verdensmål og torsdag er der fokus på fortælling.
Valgzoner — Vi arbejder på med tiden at kunne tilbyde valgmuligheder i musik og håndværksfagene, der skal styrke børnenes praktisk/færdigheder på forskellig vis og tilføje til deres register af skabelsesmuligheder i forbindelse med produktudvikling i projektarbejdet.
Om folkeskolens timeløse fag
Folkeskolens timeløse fag, såsom færdselslære, sundheds- og seksualoplysning og familiekundskab, samt uddannelse og job er også fagområder, som indarbejdes i projekter med løbende fokus.
Sundheds- og seksualoplysning og familiekundskab:
Den kommunale sundhedspleje er tilknyttet skolen, og man kan lave aftaler i familierne løbende for at foretage diverse samtaler og undersøgelser, som del af samarbejdet omkring sundheds- og seksualoplysning og familiekundskab. Herudover arbejder vi med jævne mellemrum med Sex & Samfunds undervisningsmateriale, med et særligt fokus i uge 6.
Indskolingen har OS på skemaet, som handler om krop og grænser, og på mellemtrinnet og i udskolingen arbejder vi særligt med digital chikane, flirt og forelskelse, kroppen, grænser og samtykke.
Færdselslære:
Børnene får undervisning i færdselslære – både gennem projekter, der zoomer ind på eksempelvis trafikforhold og byplanlægning i Stege og omegn. og gennem turdage, der bringer dem på udflugt rundt omkring i lokalsamfundet og til København i udskolingen. På turdage trænes færdselsregler og opmærksomhedspunkter, der er relevante for at færdes sikkert i trafikken. Den første uge efter sommerferien er trafik uge, hvor der er et intenst fokus på færdselslære.
Uddannelse og job:
Vi har et godt samarbejde med UU vordingborg om netop uddannelsesvejledning, hvor en vejleder udefra jævnligt kommer på besøg, ligesom vi selv har vejledning på stedet og i forlængelse heraf kontinuerlig dialog med de unge om, hvad de ønsker efter endt skolegang på skolen for livet. . Børnene på 8. og 9. klassetrin deltager herudover i diverse brobygnings arrangementer og uddannelsesmesser, som skal virke afklarende for deres videre vej i uddannelsessystemet.
We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them’ citat Albert Einstein.
Evnen til kritisk tænkning er en af de vigtigste færdigheder, et barn fra skolen for livet skal have med sig i deres skoletid.
Ethvert menneske er i stand til at tænke, men nogle siger, at kun en håndfuld er i stand til at tænke kritisk. Hvad er forskellen?
Tænkning er en mental proces, som handler om at producere tanker. Kritisk tænkning er tænkning over disse tanker. Altså handler kritisk tænkning om evnen til at være refleksiv.
Med kritisk tænkning inddrages flere overvejelser, forudsætninger og detaljer, før der rent faktisk udformes en tanke, idé eller udtalelse. Det er et vigtigt fundament i den kritiske tænkning, at man tør stille de rigtige spørgsmål, og ikke bare tager konventioner og såkaldte sandheder for gode varer. Folk, der evner kritisk tænkning, undersøger sagen nøje og benytter sig gerne af videnskab, forskning og faglighed frem for personlige meninger og erfaringer. Netop anerkendelsen af videnskab, samt ikke mindst evnen, og modet til at stille spørgsmål til den, underkende den og forkaste den, hvis den ikke holder, er kritisk tænkning, når det er bedst.
Kritisk tænkning kan også anses som en holdning til livet, en proces under konstant udvikling gennem aktiv praksis.
Kritisk tænkning er vigtig på skolen for livet, fordi det er gennem læring og accept af kritisk tænkning, at børnene kan udvikle evnerne til med åbent sind at stille spørgsmålstegn, i stedet for at tage kendsgerninger for givet. Samtidig er det her, at de lærer at respektere, at andre mennesker gør det samme.Kritisk tænkning udvikler børnenes evne til klart at kunne give udtryk for deres holdninger og argumenter med alle dets styrker og svagheder. Dette styrker evnen til at være i dialog og fremmer demokratiet. Det er gennem kritisk tænkning, at man bliver klogere og forstår.
