Undervisning
Rammesætning for de voksne
De voksne skal opmuntre, identificere og udvikle. De voksne skal være tovholdere på projekter og møder afstemt med børnenes ønsker og mål. De voksne skal skabe rammerne, invitere gæstelærere og skabe de byggeklodser, børnene kan bygge med. Lederen skal sikre fælles kurs med øjne på børnene og samarbejde tæt på praksis for at spille hinanden gode og sikre et stærkt fagprofessionelt fællesskab, hvor man arbejder med professionelle læringssamtaler, er i dialog om de enkeltes antagelser, reflekterer og skaber løsninger sammen.
Der arbejdes i projekter, som varer fra to uger og op til ni uger. De ligger i et årshjul, hvor fagene indgår tværfagligt, hvor der erfares, sanses, undersøges, eksperimenteres og produceres alt sammen for at leve op til skolens vision. Skolen er lektiefri og testfri. Vi evaluerer i samarbejde med børnene og deres forældre, hvor ressourcesyn er udgangspunkt for at finde frem til potentialer, udfordringer og vækst.
Legen er central i læreprocessen og ses som koncentration, fordybelse, æstetiske læreprocesser og mulighed for at udnytte barnets fulde potentiale. Legen er central for de sunde og bæredygtige fællesskaber, som skolen ønsker at være medskabende af.
Skolen bygger på Grundtvigs tankesæt
Grundtvig mente, at hvis folket skulle have en kritisk selvstændig stemme i forhold til magten, hvad enten det var en konge eller en folkevalgt regering, krævede det ytringsfrihed. Det betød, at man skulle uddanne en myndig og oplyst befolkning, som var i stand til at være kritisk. Det duede elitens latinskoler ikke til, mente han. De gav klassiske kundskaber, men ikke den altafgørende “Oplysning om Livet”.
Et af hans yndlingsudtryk for højskolen var netop “Skolen for Livet”. Latinskolen anså han derimod for at være en død skole, der ikke havde forbindelse til den virkelige verden. Intet måtte spærre vejen for den frie samtale. I det hele taget skulle undervisning bygge på samtale og udveksling af erfaringer. Grundtvig brød sig ikke om eksamen, som han mente, var en slags forhør snarere end en udviklende samtale.
Et vigtigt led i Grundtvigs pædagogiske ideal var, at undervisning aldrig måtte stille sig i vejen for menneskets medfødte nysgerrighed.
Vi vil fremme demokratisk selvtillid, ytringsfrihed, dialog, kritisk tænkning og ansvaret for fællesskabet.
Børn og unge skal lære demokratiet i praksis og ikke bare høre om det. Uddannelsesområdet har en helt central rolle, da det dels skal sikre, at børn og unge opnår viden om samfundets demokratiske institutioner, processer og rettigheder, men også formår at udvikle børn og unges kompetencer som ytringsfrihed, medbestemmelse, tolerance, respekt, konflikthåndtering, mentalisering, empati, kreativitet, refleksion, cirkulær og kritisk tænkning, at kunne sætte sig i en andens sted og føle sig selv som en del af løsninger på problemstillinger.
Det er afgørende for at opbygge demokratisk selvtillid, at børn og unge får lov til at afprøve meninger og handlinger, som får betydning for deres liv. Når de bliver involveret og får medbestemmelse, oplever de, at deres mening har betydning, og at deved aktiv deltagelse, kan være med til at skabe forandringer i hverdagen. Ytringsfrihed er ikke bare at ytre sig, men at kende forskel på provokation og ytringsfrihed. Dette arbejdes der med i alle fag via tekster, viden, refleksion, og spørgsmål, der åbner dialog.
Hvad tager undervisningen udgangspunkt i på Skolen for Livet
Undervisningen tager udgangspunkt i variation, forskellige læringsstile, Howard Gardners multi-intelligenser (Howard Gardner, intelligencias multiples 1993), undersøgelsesbaseret undervisning, æstetiske læreprocesser, deltagelsesmuligheder for alle og ’sneglehusmodellen’.
Skolen arbejder med normkritik, som handler om at kunne stille sig kritisk overfor normer, træne evnen til at spørge undersøgende ind til andres og egne normer. Det kan skabe udfordringer, da normer har det med at være implicitte. Derfor er det vigtigt, at børn og unge lærer at forholde sig undrende til den virkelighed, de er en del af, og at de får en forståelse af, at demokratisk dannelse netop tager udgangspunkt i refleksion og undren og ytringsfrihed på et oplyst grundlag. Undervisningen er tilrettelagt af de voksne, men tager udgangspunkt i børnenes og egne interesser.
Teoretisk grundlag - Læring som en samspilsproces med udgangspunkt i Knud Illeris
Al læring har både en individuel og en social side. Det individuelle – tilegnelsesprocessen – handler om indholdet, der skal læres, samt om drivkræfter, motivation og viljen til at lære. Det sociale – samspilsproces – omhandler samspillet mellem individet og dets omgivelser. Tankegangen om læringsmiljø begrundes især ud fra, at læring sker i et samspil. Det vil sige, at vi påvirkes og derfor lærer af den sociale situation (Albert Bandura), ligesom vi selv påvirker den sociale sammenhæng eller organisation, vi indgår i (Peter Jarvis).
Ved også at forstå læring som noget socialt, vi deltager i, er omgivelserne derfor vigtige at have med i overvejelserne om, hvordan skolen kan understøtte og fremme læring i hverdagen – både for den enkelte og for fællesskabet.
Undersøgelsesbaseret undervisning (inquiry based learning) og sneglelæring, se modellerne herunder:
Undersøgelsesbaseret undervisning er baseret på John Deweys tænkning fra 1920 om faser for refleksiv tænkning. Definering af problemet og hypotesedannelse, ideer til mulige forklaringer, afprøvning og afklaring.
Livskundskab
Livskundskab forstås som området af undervisningen, der bygger på myter og fortællinger. Her er det Grundtvigs tanker og forståelser omkring demokrati, i dialogen og ytringsfriheden, som grundsten. Der arbejdes igennem historiefortælling, nærvær og tillidsøvelser.
Morgensamling og skolemøder
På Skolen for Livet starter alle dage med morgensang. Sangene handler ofte om venskab, at passe på vores klode, kærlighed og FÆLLESKAB. Skolemøder holdes hver anden uge og er styret og ledt af børnene. Der er ofte oplæg fra børn, der enten har påbegyndt eller afsluttet et projekt,de gerne vil dele med fællesskabet. Voksne inspirerer, introducerer ny viden, hvad der sker lokalt, globalt eller på anden måder ønskes at sættes lys på
Referencer:
Indslag i tv2 Øst og tv Møn om ”Skolen for Livet”
Grøn omstilling i 2030 – Hvordan når vi det mål?
N.F.S Grundtvig af Ole Korsgaard, jurist og økonomiforbundets forlag
Grundtvig rundt-en guide af Ole Korsgaard, Gyldendal
Barnets opdragelse- læringsmetoder af Rudolf Steiner
Frihedens filosofi af Rudolf Steiner, antroposotisk forlag
Almen menneskekunnskap som grunnlag for pædagogikken af Rudolf Steiner, antroposotisk forlag
Dannelsesteori og didaktik – nyt studie af W. Klafki, Kvan
Æstetik og læring af B.D Austing og M. Sørensen, Hans Reitzel forlag
”Out of our minds, the power of being creative af Sir Ken Robinson
Multiple intelligences, new horizons af Howard Gardner
Robuste børn af Per Schultz Jørgensen, kristligt dagblad forlag
Psychottherapy in everyday life af Dreier (2008), Cambridge university
Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster Dreier (1999)
Mennesker lærer i fællesskaber af E. Wenger (2006), Asterisk nr 31 oktober 2006, DPU.
Ambivalenser og mangfoldighed af T. Ziehe (1989). politisk revy København
Inquiry- based learning in the humanities af J. E. Feldt og E. B. Petersen, Roskilde universitet.
Logic, the theory of inquiry af Dewey (1938), Holt Rinehart and Winston
The beautiful risk of education af G. Biesta (2016). Abingdon, Routledge
Elevinddragelse I undervsiningen, En vej til øget trivsel, fagighed og samfundsengagement af R.H Andersen og A.H Jeppesen og T. Gloy (2014), Danske skoleelever.
Enten – eller af S. Kierkegaard (1962), Gyldendal.
Hvad er demokrati? Af H. Koch (1960), Gyldendal
Lærerens relationskompetene af Louise Klinge (2017), PH-d afhandling Københavns univesitet.
Teorien om den kommunikative handlen af J Habemas (2009), Aalborg univesitet
ICCS 2016 udvalgte hovedresultater af J.B Liberkind og H.B Schunck (2017), DPU
Living with controversy teaching controversial issues through education for democratic citizenship and human rights of D. Kerr and T. Huddleston. Council of Europe, Strasbourg.
Boye Andersen, Frode (1998): Projektopgavetænkning: mellem pligt & pensum og lyst & læring. Kbh.: Danmarks Lærerhøjskole
Fibæk Laursen, Per (2010): Hånd og hoved i skolen: værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever. Frederikshavn: Dafolo
Et undervisningsmateriale af D. Anthony m.fl der understøtter elevdeltagelse og demokratisk selvtillid
Et undervisningssite der understøtter træning i kontroversielle emner, demokratisk selvtillid og høj elevdeltagelse.
Dialogic teaching: Talk in service of a dialogic stance af M Boyd og W Markarian (2011) , Languge and education-
Dialogcirklen. Metode til at træne demokratisk samtale i undervsiningen:
Demokrati i undervisningen:
sokratisk dialog som demokratisk værktøj, undervisningsforløb, skolehistorie.
Normkritik i pædagogisk praksis af K.L. Madsen, J. Jørgensen. J Graack, saxo
Læring som samspilsproces, K. Illeris, Saxo
Læring, K. Illeris, Saxo
Transformativ læring og identitet, K. Illeris. Saxo
Læringsteorier, 6 aktuelle forståelser af K. Illeris (red), P. Jarvis, E. Wenger,Læringsteorier, 6 aktuelle forståelser af K. Illeris (red), P. Jarvis, E. Wenger,. Engeström, J. Mezirow, T. Ziehe, Saxo
Sneglelæring af N.R. Rathje, nr 23 april 2018 nationalt videnscenter for læsning.