Undervisning

4 slags undervisning

I den daglige praksis organiseres undervisningen på fire måder.
En opbygning der skaber variation i hverdagen, tilgodeser mange intelligenser og inddrager forskellige læringsstile.


Fag fagligt

dot_blueVi starter dagen med morgensang og morgenmøde: Hvad skal vi i dag? Hvad har vi på hjerte? Meditation, kropsstræk, praktisk eller lille oplæg. Derefter er tiden opdelt i et koncentreret forløb i dansk og matematik. Læsning, skrivning, matematikstrategier, kursus i plus/minus/gange/dividere.

Vi har ingen klasser, men børnene arbejder på hvert sit individuelle niveau/“level”, ligesom i computerspil. Når man har lært de ting, der hører til pågældene niveau, stiger man til det næste – alt afhængigt af, hvor man er i sin udvikling og hvad der ellers sker i éns liv.

Børnene kan bestemme om de vil arbejde periodevis med matematik eller dansk eller skifte i timen med 20 min. af hver.


Auditorie/Laboratorie

dot_greenAnden skoletid er projektbaseret. Projektoverskrifter kan lyde- “hvad kan vi lære af naturen”, “teater”, “affald”, “saftig abc”, ”julens historie” eller andet. Temaet i projektet er årstidsbestemt, tværfagligt defineret og har individuelle læringsmål.

Undervisningen er tilrettelagt af lærere, men interessen for et givent område i projektet, kan være afgørende for, hvad du laver og med hvem. Her vekselvirkes mellem fælles oplæg, gruppearbejde eller individuelle underemner.

Sprog og fortælletimer ligger typisk også her.


Praktisk/musisk

dot_redOver middag fortsætter projektundervisningen, men nu af håndværksmæssig karakter – byg en båd, sæt klasselokalet i stand, upcycling/skrotkunst, keramik, musik, tegne/male eller havearbejde. Fagene indgår som vinkel på projektet. Matematikken kan være redskab til at bygge båden, men også natur/teknik, dansk, håndværk/design og historie indgår fx her. Vi mener, at en del af hjernens visdom beror på hændernes visdom.

Børnenes arbejde med hænderne i forskellige materialer lægger grunden til hjernens bearbejdning af mere abstrakte materialer senere hen. Vi lægger stor vægt på at kæde værkstedsundervisningen sammen med formidling og refleksion, for netop at styrke sammenhængen mellem hændernes formåen og hjernens. Vi mener også, at det styrker børns selvstændighed og problemløsningskompetencer at arbejde sig frem til materielle løsninger og udtryk.

Vi vil gerne opdrage børn til selv at kunne løse praktiske opgaver og til at se, at småreparationer eller projekter nemt kan være en del af dagligdagen i stedet for at smide væk og købe nyt. Det lægger også grunden for en åben og løsningsorienteret indstilling på det mere abstrakte, intellektuelle plan.


Livskundskab

dot_yellowVi bruger meget tid på livet. På at lære af det der opstår når vi er mange mennesker sammen. Vi bruger livsberigende kommunikation som et redskab til at løse konflikter og til at blive klogere på hvordan vi bryder uheldige handlingsmønstre.

Vi er inspireret af Børns Livskundskab der arbejder meget med nærværs- og tillidsøvelser, og vi praktiserer yoga og laver ofte små meditationsøvelser. Gennem historiefortælling lærer vi børnene at lytte, og giver dem en dyb forståelse af de udfordringer vi som mennesker står over for. Myter og fortællinger bringer os visdom og styrke til at overkomme livets udfordringer.

Børnene leder selv vores skolemøder, hvor de også kultiverer deres lytning og lærer at forstå hvordan gode argumenter og demokratiske beslutninger skaber et stærkt fællesskab.


Grundtvig

Det vigtigste for Grundtvig var, at folket havde en kritisk selvstændig stemme i forhold til magten, hvad enten det nu var en konge eller en folkevalgt regering. Det krævede ytringsfrihed, men det krævede også en myndig og oplyst befolkning, som var i stand til at være kritisk. Det duede elitens latinskoler ikke til, mente han. De gav klassiske kundskaber, men ikke den altafgørende “Oplysning om Livet”.

Et af hans yndling udtryk for højskolen var netop “Skolen for Livet”. Latinskolen anså han derimod for at være en død skole, der ikke havde forbindelse til den virkelige verden. Intet måtte spærre vejen for den frie samtale. I det hele taget skulle undervisning bygge på samtale og udveksling af erfaringer.

Grundtvig brød sig derfor heller ikke om eksamen, som han mente, var en slags forhør snarere en udviklende samtale. Et vigtigt led i Grundtvigs pædagogiske ideal er, at undervisning aldrig må stille sig i vejen for menneskets medfødte nysgerrighed.

Undervisning
Undervisning

Fag i projektperioder

Vores projektperioder er som udgangspunkt tværfaglige.Vi har altid frivillige fra rundt om i verden til at hjælpe på skolen.
De er med til at skabe et internationalt miljø, bidrager med sprogundervisning og en bred vifte af andre kundskaber.

Vi gør endvidere brug af forældre, gæstelærere, professionelle faglærere, teaterfolk, filmmagere og håndværkeres erfaringer og faglige kompetencer, ved at de fx har undervisningsforløb i en projektperiode, der matcher deres faglige viden. Eller de kommer og fortæller om deres job, uddannelse eller virksomhed, som eksempel på hvordan personen arbejder i sit erhverv.

Miljøet

Skolens fysiske rammer er et lille nedlagt landbrug med 6 hektar jord, der ligger på grænsen mellem by og land. Den sidste gård inden man kører ind i Stege fra Mønsbroen. I foråret 2018 begyndte byggeriet af vores nye halmskole, som vi tog i brug fra 1. januar 2019. I løbet af efteråret 2019 vil vi også færdiggøre 1. sal på bygningen og har derefter 512 m2 at boltre os på plus den den gamle gård, som vi også bruger til forskellige formål.

Se facebookgruppen: Skolen for livet bygger halmskole – for at se den spændende byggeproces.

Vi producerer vores egne grønsager i den store skolekøkkenhave. Vækst og dyrkning bliver drevet ud fra økologiske principper om permakultur.  Skolerum, værksteder, haver istandsættes og indrettes ud fra æstetiske principper og bæredygtige materialevalg, upcycling, godt håndværk og nul plastik.

Undervisning

Hverdagen

På vores skole arbejder vi i projekter. Projekterne kan være på en, to eller tre uger. Fælles for dem er, at vi erfarer, sanser, undersøger, eksperimenterer, læser, producerer inden for et overordnet tema og indarbejder forskellige typer af læring i projektet: humanistisk, naturvidenskabeligt, bevægelse, udeskole, fællesskab, sang, håndværk, æstetik, besøg af mennesker, besøg andre steder og meget mere.

Derfor har vi en fast grundstruktur afløst af turdage, men ikke et fast skema, da vi ikke kun skal være omstillingsparate, men også forundringsparate.

Skolen er lektiefri. Når børnene har fri, har de fri. Vi fordyber os i skoletiden, hvor alle har samme vilkår. Dette for at fremme lighed, rum til fordøjelse, fornøjelse, familie og livlig leg.

Dagens grundskelet, er bygget op således:


Undervisning 10

Aldersintegrering

Vi arbejder aldersintegreret for at sikre, at det enkelte barns personlige, faglige og sociale trivsel og læring tilgodeses på tværs af alder, samt at børnene fra starten af ”netværker” på tværs af alderstrin. Vi tror på, at det styrker børnenes udvikling og evne til at samarbejde, at de er sammen med både ældre og yngre – og ved selv at prøve begge roller.

Arbejdet på tværs af alderstrin optimerer den faglige opdeling og giver mulighed for barn -til- barn undervisning (cooperative learning). Den aldersintegrerede undervisning udnytter med andre ord i højere grad diversiteten i børnegruppen. Ligesom mennesker i det omgivende samfund finder vores børn sammen ud fra interesse, jævnbyrdighed eller nysgerrighed mere end de finder sammen pga alder.

En stor del af undervisningen er tilrettelagt i projektperioder, hvor undervisningen foregår i fællesskab, grupper og på individuelle niveauer/vækstpunkter i stedet for det klassetrin man aldersmæssigt hører til.

Evaluering

For at fremme et livfuldt fællesskab uden konkurrence og social og faglig ulighed er vi en test og karakterfri skole. Børnene fremstiller deres egne projektperiodebøger, de skriver logbog og har individuelle arbejdsbøger, i forskellige fag, der giver et rigt og detaljeret indtryk af det arbejde, de har lavet. Læreren evaluerer og bliver klogere på barnets udvikling for at kunne planlægge og tilrettelægge undervisningsmetoder, der gavner det enkelte barns indlæringspotentiale.

Børnene engageres selv i at evaluere deres fremskridt, vækstpunkter og udfordringer- på aldersvarende vis – og bliver hermed bekendt med egen udvikling. Viden er mere end ord og tal og det er sværere at bedømme kreativ udvikling end at teste faktuel viden. Vi mener, at børn skal have lov til at være børn, og vi tester, vejer og måler dem ikke – Vi ser dem. Vi ser de styrker og kvaliteter, de hver især har og bygger vores undervisning på det.

I fag faglige timer arbejder vi hovedsagelig i arbejdsbøger fra Alinea, Komma og Gyldendal eller på digitale platforme i dansk og matematik, der selvregulerer individuel progression. Feedback til hjemmet om barnets fremskridt foregår via to skolehjem samtaler om året, og der er mulighed for flere møder efter behov.

Forældrene er altid velkommen til at kontakte skolen angående barnets standpunkt. Vi lægger vægt på et tæt skolehjem samarbejde.

Leg som livslæring

Megen læring sker gennem leg. Når børnene leger, koncentrerer de sig, fordyber sig, prøver sig frem og er kreative. Børnene får her igennem mulighed for at udvikle deres fulde potentiale, hvilket skaber et godt selvværd og en sund selvtillid. Det er en vigtig egenskab at være social og kunne tilpasse sig fællesskabet.

De urkræfter der styrer leg og de færdigheder der læres gennem leg, kan overføres til alle livets forhold. Vi har derfor for øje, hvor vigtigt det er, at børnene får lov til bare at være børn og lege uden voksnes forventninger om, at legen skal have et formål og resultere i en form for tilsigtet læring.

Elektroniske medier

Skolen har en mobilkurv, hvor børnene afleverer deres mobiler i skoletiden. Mobilerne er kun tilgængelige som kommunikations- og arbejdsredskab. Vi arbejder ofte med digitale platforme og computere er derfor et vigtigt værktøj i undervisningen.

Undervisning 11
Undervisning

Medbestemmelse

Vi prioriterer at børnene får ejerskab over egen læring – ikke ansvar for. Via dialog mellem det enkelte barn og læreren bestemmes næste projektperiodes individuelle fokus. Børnene medbestemmer projektugernes indhold. Vi beytter ikke kadaverdisciplin og skældud, men nærer den livsberigende relation gennem ikke voldelig kommunikation, konflikløsning, demokrati og medbestemmelse. Det er ikke tilladt at forstyrre andres undervisning, det er til gengæld tilladt at forlade undervisningen under aftaleforhold med voksen.

De voksne har definitionsmagten i relationen til det enkelte barn og dermed ansvaret for at variere og tilpasse undervisningen så den fordrer engagement, glæde og deltagelse for alle.

Undervisning

Differentiering

At undervise går ud på at hjælpe andre med at opdage deres kreative potentiale fx spille et instrument, danse, skrive eller være god til gymnastik. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns vækstpunkt og stilladserer barnet i dets zone for nærmeste udvikling. Vi arbejder med opdagende skrivning/ børnestavning.

Vi skriver os ind i læsningen og alle arbejder på eget niveau, der findes ikke rigtig og forkert i opdagende skrivning, der findes skriveprocesser. Vi arbejder med Sokratisk/ dialogisk samtale og åbne spørgsmål, der peger på utallige svar og løsninger, samt åbne opgaver med ditto forskellige opgaveløsninger.

Motivation og Mening

Undervisning er så følsom en relation, at læreren med en henkastet bemærkning, et løftet øjenbryn eller et bestemt stemmeleje kan gøre os nysgerrige og sende os af sted på en livslang uddannelsesrejse – eller omvendt forhindre os i overhovedet at tage det første skridt.

Motivation har noget at gøre med vores skolekultur. Det handler om værdier, stemning, omgangstone og relationer. Vi vil gerne være et sted, hvor børn og voksne ikke mister sin barnlige begejstring, hvor vi har appetit på læring, hvor vores hjerner holdes vågne, opmærksomme og livskraftige. Hvor vi har kærlighed til livet og ikke bliver uddannet ud af det.

Mening motiverer! Eks. Er leveren hjælper for kroppen, kroppen hjælper for leveren, vi og vores krop er et kredsløb. Systemisk og eksistentiel viden giver mening for os alle, vi skærper lytning, bevæger vores kroppe med visdom, fortællinger, sund føde, dans og sang.

Vi lærer ikke for lærerens skyld, men vores egen! Vi roser for indsats, ikke resultat. Vi er alle forskellige, ualmindelige unikke og helt normale. Målet er at gøre børnene til frie, ansvarsfulde og selvstændige mennesker med en sund dømmekraft.

Undervisning
Undervisning

Voksen rammestyring

En del af lærernes opgaver på skolen er at opmuntre, identificere og udvikle.

Opmuntre: Vi vil opmuntre børnene til at tro på deres kreative potentiale og styrke deres selvværd og -tillid. Opmuntring handler om at motivere, være fordomsfrie, at vove noget, tage initiativ, være vedholdende, fleksibel i forhold til skæve begyndelser, overraskende forløb og blindgyder.

Identificere: Vi identificerer børnenes vækstpunkter og afstemmer deres læring derfra. Vi hjælper børnene med at opdage kærligheden til bestemte ting, hvad de hver især er gode til og brænder for.

Udvikle: Vi udvikler de færdigheder, der giver børn mod på at kaste sig ud i kreative aktiviteter. Vi skaber rammerne om en kultur, der giver børnene mod og tro til at turde tænke selv og tage personlige valg.

Målet er at ruste børnene til at kunne håndtere nye udfordringer, at udvide deres opmærksomhed i forhold til deres medmennesker, dem selv og til verden, samt anspore dem til at være åbne for nye tanker. Lærerene er tovholdere på møder og tværfaglige projektuger afstemt efter fælles mål og børnenes ønsker. Lærerne skaber rammer og oplæg, arrangerer gæstelærere og giver byggeklodser til læringsfællesskabet, hvori børnene kan gå i aktion.

Ledelsesstil og Supervision

Fælles kurs med ledelsesfrihed, lærerfrihed, forældrefrihed – vi har øjnene på børnene. Familieterapeut Mette Folmer er tilknyttet skolen som supervisor. Lærerne modtager løbende supervision. Vi prioriterer at yde tilskud til familier og børn med behov for rådgivning. Herunder er et tæt samarbejde med familieterapeut, forældre og skole et vigtigt redskab til problem- og konfliktløsning.

Selvberoenhed

Selvberoenhed betyder, at man er bevidst om hvad der foregår i egne processer: Jeg kan selv og jeg mestrer mit liv. Det er evnen til at navigere i sit liv, vælge selv og tage konsekvensen af sine valg. Vi vil gerne danne fritænkere, der evner at gå i dialog med sine drømme, følelser, medmennesker og naturen. Vi kultiverer vores selvberoenhed via visdom, fortælling, opmærksomhedsøvelser, meditation, yoga, håndværk og kunstneriske udtryk.

Kreativitet i undervisningen

`Kreativitet er helt afgørende for, at vi kan leve det liv vi gerne vil og for at skabe en verden, der er værd at leve i´ Kenn Robinson.’
Ligesom fysisk udfoldelse hænger direkte sammen med vores sundhed og velbefindende, beskæftiger kunst sig med at udtrykke menneskets natur og eksistens. Gennem eksempelvis musik, håndværk, fortælling, dans, tegning og drama giver kunsten form til de følelser og sansninger, som danner rammen om vores liv. Den beskriver på sin egen måde vores forhold til andre mennesker og vores tanker om verden.

At beskæftige sig med kunst og lære om kunst har stor betydning for vores intellektuelle udvikling. Når vi skaber kunst eller oplever kunst, får vi indtryk af, hvor mangfoldig den menneskelige intelligens er. Kunst er en af de mest levende udtryksformer i menneskelig kultur. Hvis vi vil forstå, hvordan vores eget samfund og andre kulturer og fællesskaber fungerer, er vi derfor nødt til at beskæftige os med kunstneriske udtryk.