Skolen bygger på Grundtvigs tankesæt

Grundtvig mente, at hvis folket skulle have en kritisk selvstændig stemme i forhold til magten, hvad enten det var en konge eller en folkevalgt regering, krævede det ytringsfrihed. Det betød, at man skulle uddanne en myndig og oplyst befolkning, som var i stand til at være kritisk. Det duede elitens latinskoler ikke til, mente han. De gav klassiske kundskaber, men ikke den altafgørende “Oplysning om Livet”.

Et af hans yndlingsudtryk for højskolen var netop “Skolen for Livet”. Latinskolen anså han derimod for at være en død skole, der ikke havde forbindelse til den virkelige verden. Intet måtte spærre vejen for den frie samtale. I det hele taget skulle undervisning bygge på samtale og udveksling af erfaringer. Grundtvig brød sig ikke om eksamen, som han mente, var en slags forhør snarere end en udviklende samtale.

Et vigtigt led i Grundtvigs pædagogiske ideal var, at undervisning aldrig måtte stille sig i vejen for menneskets medfødte nysgerrighed.

Vi vil fremme

Demokratisk selvtillid, ytringsfrihed, dialog, kritisk tænkning og ansvaret for fællesskabet.

Børn og unge skal lære demokratiet i praksis og ikke bare høre om det. Uddannelsesområdet har en helt central rolle, da det dels skal sikre, at børn og unge opnår viden om samfundets demokratiske institutioner, processer og rettigheder, men også formår at udvikle børn og unges kompetencer som ytringsfrihed, medbestemmelse, tolerance, respekt, konflikthåndtering, mentalisering, empati, kreativitet, refleksion, cirkulær og kritisk tænkning, at kunne sætte sig i en andens sted og føle sig selv som en del af løsninger på problemstillinger.

Det er afgørende for at opbygge demokratisk selvtillid, at børn og unge får lov til at afprøve meninger og handlinger, som får betydning for deres liv. Når de bliver involveret og får medbestemmelse, oplever de, at deres mening har betydning, og at deved aktiv deltagelse, kan være med til at skabe forandringer i hverdagen. Ytringsfrihed er ikke bare at ytre sig, men at kende forskel på provokation og ytringsfrihed. Dette arbejdes der med i alle fag via tekster, viden, refleksion, og spørgsmål, der åbner dialog.

Hvad tager undervisningen udgangspunkt i på Skolen for Livet

Undervisningen tager udgangspunkt i variation, forskellige læringsstile, Howard Gardners multi-intelligenser (Howard Gardner, intelligencias multiples 1993), undersøgelsesbaseret undervisning, æstetiske læreprocesser, deltagelsesmuligheder for alle og ’sneglehusmodellen’.

Skolen arbejder med normkritik, som handler om at kunne stille sig kritisk overfor normer, træne evnen til at spørge undersøgende ind til andres og egne normer. Det kan skabe udfordringer, da normer har det med at være implicitte. Derfor er det vigtigt, at børn og unge lærer at forholde sig undrende til den virkelighed, de er en del af, og at de får en forståelse af, at demokratisk dannelse netop tager udgangspunkt i refleksion og undren og ytringsfrihed på et oplyst grundlag. Undervisningen er tilrettelagt af de voksne, men tager udgangspunkt i børnenes og egne interesser.

Teoretisk grundlag

Læring som en samspilsproces med udgangspunkt i Knud Illeris

Al læring har både en individuel og en social side. Det individuelle – tilegnelsesprocessen – handler om indholdet, der skal læres, samt om drivkræfter, motivation og viljen til at lære. Det sociale – samspilsproces – omhandler samspillet mellem individet og dets omgivelser. Tankegangen om læringsmiljø begrundes især ud fra, at læring sker i et samspil. Det vil sige, at vi påvirkes og derfor lærer af den sociale situation (Albert Bandura), ligesom vi selv påvirker den sociale sammenhæng eller organisation, vi indgår i (Peter Jarvis).

Ved også at forstå læring som noget socialt, vi deltager i, er omgivelserne derfor vigtige at have med i overvejelserne om, hvordan skolen kan understøtte og fremme læring i hverdagen – både for den enkelte og for fællesskabet.

Referencer:

Indslag i tv2 Øst og tv Møn om ”Skolen for Livet”

Grøn omstilling i 2030 – Hvordan når vi det mål?

N.F.S Grundtvig af Ole Korsgaard, jurist og økonomiforbundets forlag

Grundtvig rundt-en guide af Ole Korsgaard, Gyldendal

Barnets opdragelse- læringsmetoder af Rudolf Steiner

Frihedens filosofi af Rudolf Steiner, antroposotisk forlag

Almen menneskekunnskap som grunnlag for pædagogikken af Rudolf Steiner, antroposotisk forlag

Dannelsesteori og didaktik – nyt studie af W. Klafki, Kvan

Æstetik og læring af B.D Austing og M. Sørensen, Hans Reitzel forlag

”Out of our minds, the power of being creative af Sir Ken Robinson

Multiple intelligences, new horizons af Howard Gardner

Robuste børn af Per Schultz Jørgensen, kristligt dagblad forlag

Psychottherapy in everyday life af Dreier (2008), Cambridge university

Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster Dreier (1999)

Mennesker lærer i fællesskaber af E. Wenger (2006), Asterisk nr 31 oktober 2006, DPU.

Ambivalenser og mangfoldighed af T. Ziehe (1989). politisk revy København

Inquiry- based learning in the humanities af J. E. Feldt og E. B. Petersen, Roskilde universitet.

Logic, the theory of inquiry af Dewey (1938), Holt Rinehart and Winston

The beautiful risk of education af G. Biesta (2016). Abingdon, Routledge

Elevinddragelse I undervsiningen, En vej til øget trivsel, fagighed og samfundsengagement af R.H Andersen og A.H Jeppesen og T. Gloy (2014), Danske skoleelever.

Enten – eller af S. Kierkegaard (1962), Gyldendal.

Hvad er demokrati? Af H. Koch (1960), Gyldendal

Lærerens relationskompetene af Louise Klinge (2017), PH-d afhandling Københavns univesitet.

Teorien om den kommunikative handlen af J Habemas (2009), Aalborg univesitet

ICCS 2016 udvalgte hovedresultater af J.B Liberkind og H.B Schunck (2017), DPU

Living with controversy teaching controversial issues through education for democratic citizenship and human rights of D. Kerr and T. Huddleston. Council of Europe, Strasbourg.

Boye Andersen, Frode (1998): Projektopgavetænkning: mellem pligt & pensum og lyst & læring. Kbh.: Danmarks Lærerhøjskole

Fibæk Laursen, Per (2010): Hånd og hoved i skolen: værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever. Frederikshavn: Dafolo

Et undervisningsmateriale af D. Anthony m.fl der understøtter elevdeltagelse og demokratisk selvtillid

Et undervisningssite der understøtter træning i kontroversielle emner, demokratisk selvtillid og høj elevdeltagelse.

Dialogic teaching: Talk in service of a dialogic stance af M Boyd og W Markarian (2011) , Languge and education-

Dialogcirklen. Metode til at træne demokratisk samtale i undervsiningen:

Demokrati i undervisningen:
sokratisk dialog som demokratisk værktøj, undervisningsforløb, skolehistorie.

Normkritik i pædagogisk praksis af K.L. Madsen, J. Jørgensen. J Graack, saxo

Læring som samspilsproces, K. Illeris, Saxo

Læring, K. Illeris, Saxo

Transformativ læring og identitet, K. Illeris. Saxo

Læringsteorier, 6 aktuelle forståelser af K. Illeris (red), P. Jarvis, E. Wenger,Læringsteorier, 6 aktuelle forståelser af K. Illeris (red), P. Jarvis, E. Wenger,. Engeström, J. Mezirow, T. Ziehe, Saxo

Sneglelæring af N.R. Rathje, nr 23 april 2018 nationalt videnscenter for læsning.