ForældreABC

I ForældreABC’en kan I finde information om skolens hverdag og praktiske ting.

ABC´en kan løbende blive opdateret.

Visionerne bag og begrundelserne for skolens hverdag finder I på skolens hjemmeside. Vi arbejder med dem løbende.

Indholdsfortegnelse

06

Parkering

Al parkering skal foregå ude på området ved pileanlægget. Fart max 15 km t.

Aflevering og hentning

Aflevering:

Skolen åbner kl. 8.00. Kl. 8.55 skal alle børn møde og være klar til undervisning kl 9.00. I skal sørge for at have god tid til at aflevere eller til at møde ind, hvis barnet selv tager i skole. Vi lærere starter dagen på lærerværelset med et morgenmøde fra 8.30 – 8.45.

I det tidsrum tager vores morgenåbner imod børnene. Kl. 8.50 siger lærerne godmorgen til børnene. Vi ønsker at skabe en morgenstund sammen med børnene som er stille, nærværende og rar. Da vores skole er lille, er vi afhængige af at alle, forældre som børn, samarbejder om at være klar til kl 9.00. Der skal de sidste morgenknus være givet og forældrene taget afsked.

Hvis I kommer for sent, så send jeres børn stille ind.

Hentning:

Skoletiden slutter hhv. kl. 13.15, 13. 30 og kl. 14.00. Derefter er der Legeri (SFO) indtil kl. 16. I Legeri-tiden kan børnene blive hentet, eller selv tage hjem, hvis det er aftalt med skolen. Ved afhentning skal barnet og den voksne huske at sige farvel til en af de voksne, som er i Legeriet. Vi vil også meget gerne have, at I forældre hjælper jeres barn med at rydde op efter sig selv, inden I går.

Når I har tid, må I også gerne se, om der er andet, I lige kan gøre. Derudover vil vi opfordre til at spørge jeres barn om, hvad det har lavet i dag, da det danner bro mellem skoledag og resten af barnets liv. Vi søger at sætte læringslysten og nysgerrigheden i højsædet i alt, hvad vi gør. Derfor er det vigtigt, at I som forældre demonstrerer lyst og er nysgerrige og undrende, når I er på skolen.

Dagens opbygning

På Skolen for Livet arbejder vi i projekter. Projekterne kan være på en uge eller op til 6 uger; Fælles for projekterne er, at vi erfarer, sanser, undersøger, eksperimenterer, læser, producerer inden for et overordnet tema og indarbejder forskellige fag og typer af læring i projektet: humanistisk, naturvidenskabeligt, praktisk/musisk.

Vi integrerer bevægelse, udeskole, fællesskab, sang, håndværk, æstetik, besøg af mennesker, besøg andre steder og meget mere. Vi har et fast grundskema med dansk og matematik i morgenbånd hver morgen. Mandag og tirsdag med sprog, musik/ rytmik, idræt – og madkundskab eller materiel design afhængig af årstid. Onsdag, torsdag og fredag er projektdage med varierende tværfaglige temaer i årshjul planlagt efter de fag og læseplaner der foreskrives på alderstrin.

Projekterne er opbygget efter sneglehus og innovationsmodellen og har altid en komplementær skriftlig og praktisk del. Vi arbejder proces og produktorienteret og afslutter alle projekter med videndeling. Projekternes skiftende indhold fordrer, at vi kan fordybe os i et emne over længere tid, et emne som alle børn er optagede af, variationen gør os samtidig ikke kun omstillingsparate, men også forundringsparate.

Dagens grundstruktur er bygget op således:

8.00 – 9.00: Aflevering og morgenhygge
9.00 – 10.00: 1. Skoletid
10.00 – 10.20: Pause
10.20 – 10.30: Morgensang
10.30 – 11.30: 2. Skoletid
11.30 – 12.00: Frokost
12.00 – 12.30: Pause – alle er ude.
12.30 – 13.45: 3. Skoletid
13.45 – 14.00: Oprydning og rengøring
14.00 – 16:00: Legeri

Børnegrupper

Klaner:

Børnene er inddelt i aldersintegrerede klaner/klasser. De fungerer som en base for både voksne og børn: I denne gruppe er der tilknyttet en kontaktlærer, og det er her, børnene bruger mest tid. Klanerne er tryghedsskabende, men samtidig er faglig læring, personlig udvikling og sociale konstellationer foranderlige, hvorfor klanerne ikke nødvendigvis er statiske gennem barnets skoletid. Vi tager jævnligt børnenes progression op til revision, og gør status ift. klansammensaætning og børnenes placering.

Skolen har fire aldersintegrerede klaner – Øst, Syd, Vest og Nord – i alderen 0.-9.klasse. Klanerne er sammensat ud fra barnets faglige, sociale og personlige ståsted og er overordnet opdelt i: Bogstavgruppe (de yngre børn), Øve-Skrive/Læsegruppe (blandet alder), Skrive/Læsegruppe (blandet alder), Skrive/Læsegruppe (ældre børn).

Familiegrupper:

En anden konstellation i skolehverdagen er de familiegrupper, hvor børnene er opdelt på tværs af alle årgange. Grupperne er fleksible grupper, fordi vi med jævne mellemrum flytter børn rundt, når der er behov. I disse grupper har vi aktiviteter, som vi vurderer med fordel kan være mere alders- eller niveaudelt.

Værkstedgrupper:

I værkstedsgrupper har børnene valgfrihed. Denne gruppeform styrker sammenhold på tværs af alder, interesser, køn og andre forskelligheder.

Ti-mad frokost og vand

Vores skoledag indeholder to pauser: Ti-pausen og frokostpausen. “Ti-maden” spises kl 10 og er tænkt som en lille hapser (lidt frugt, nødder, en lille mad eller lign.), som sørger for, at man ikke går ned i energi og overskud. I Ti-pausen er det ikke noget krav, at man sætter sig ned og spiser; man kan altså bare tage sin gulerod, klapsammen eller andet med i hånden og lege. I frokostpausen sidder vi sammen og spiser. Vi tror på, at det gode måltid er mere, end den mad vi spiser – det kan være en oplevelse, der skærper sanserne og vækker vores følelser. Det samler mennesker, udvikler relationer og styrker vores fællesskaber. Gode måltider er livskvalitet og derfor er måltidet en væsentlig del af vores hverdag. En dukseordning sikrer, at alle børn hjælper med oprydning efter frokost. I frokostpausen er det et krav, at børnene er udenfor i den friske luft. Vi vil gerne undgå at børnene har sukker med i madpakken.

Alle børn skal have vanddunk og turtaske med hver dag, da vi skal have mulighed for at gå ud og spise uden for skolen.

Legeriet

Legeriet er skolens fritidsordning, som hver dag har åbent fra skolens afslutning kl. 13.00 til kl. 16.00. Ligesom Legeriet fysisk er samme sted som skolen, er det vores ambition, at den mentalt også er en forlængelse heraf. Vi ønsker at Legeriet er et fristed, et sted hvor der er frihed til selvfordybelse, relationsfordybelse og venskabsfordybelse. Der er 1-4 voksne i Legeriet hver dag. En hovedansvarlig og ofte frivillige hjælpere. Legeriet er derfor ikke en isoleret størrelse, men en del af den hverdag, vi hele tiden ønsker at lave for hinanden, hvor fordybelse, respekt, tillid og gensidig opmærksomhed er med i det hele, hele dagen, både i det faglige og det sociale.

Legetøj

Det er ikke tilladt at have legetøj med i skole. Dette er et pædagogisk valg, da vi oplever at mange af de relationsopbyggende og sociale lege bliver udfordret af medbragte ting og sager. Hvis et barn i en periode har brug for at have noget med hjemmefra, af den ene eller anden grund, aftaler I det med en voksen fra skolen.

Udeskole og udedage

Vi tilstræber, at alle børn har masser af undervisning ude. Udedag kan være undervisning uden for skolens område, det kan være ture, undersøgelser og besøg. Det vil oftest stå i Nyhedsbrevet hvilke dage vi har udedag, men vi kan også bestemme os for at tage mere spontant ud af huset i løbet af ugen. Derfor skal børnene altid have tøj og turtaske til rådighed i garderoben.

Praktisk tøj og tasker

Vi vil gerne altid have mulighed for at rode med jord, klatre i træer og ligge i græsset. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at alle børn altid har passende tøj til rådighed. Det vil sige, at man altid skal have regntøj og gummistøvler på skolen. Børnene skal selv vide, hvor deres regntøj er – og der skal være navn i. Derudover skal børnene om vinteren have godt overtrækstøj, som man kan bevæge sig i og som holder én varm og tør. Barnets turtaske skal være god at gå med og ikke for stor. Vi kan risikere, at vi går langt med taskerne på tur. Sørg for, at der kun ligger det i tasken, der er nødvendigt på ture, resten kan ligge i garderoben. Hvis I er i tvivl, om tasken er god nok til formålet, så gå en lang tur med rygsækken på.

Børnene skal have egne penalhuse med i skole. Der er også skrive og tegneredskaber på skolen. Der er en kodeks på skolen for skoleredskaber. Vi anvender fedt- og oliefarver, akvarel og pastel. Tudser anvendes sjældent i billedlige udtryk, og kun når dette er rammesat i en læringsaktivitet.

Sygemelding og fravær

Hvis dit barn er syg eller af andre grunde ikke kommer i skole, skal dette meddeles til skoletelefonen på 5265 6754, gerne over sms. Hvis I skal have flere fridage i træk, skal I meddele det i så god tid som muligt til kontoret. Da vi arbejder i projekter, kan det være forstyrrende for flere end barnet selv, at det er væk, og der kan være forhold, der skal afstemmes.

Informationsmails

Det er en væsentlig del af forældreansvaret at holde sig selv og børnene orienteret om skolens dagligdag, praktiske ting, etc. Vi forventer, at I jævnligt tjekker, om der er nyt fra skolen. Vi har tre forskellige typer af informationsmails på skolen:

Kontormails:

Er primært en mail fra bestyrelse, sekretær eller ledelse. Disse mails indeholder for det meste information om administration og regnskab.

Lærermails:

Er praktisk information, lige fra om børnene skal have noget specielt med dagen efter, eller om vi mangler hjælp med at pudse vinduer. De kommer gerne i ugens løb uden fast struktur.

Nyhedsbrev:

Kommer typisk i weekenden og er et ugentligt brev fra lærerne. Nyhedsbreve er lærernes redskab til at evaluere og fastholde den uge, vi lige har været igennem, samt information om den kommende uge til både børn og forældre. Nyhedsbrevet, som også er til børnene, er vigtigt, I enten læser op for barnet/børnene eller sørger for, at barnet selv læser.

Benyt lejligheden til at tale lidt om skolehverdagen, og hvad barnet har oplevet og glæder sig til. I vores projektbaserede skoleform er det vigtigt for både børn og forældre, at skabe opmærksomhed og forståelse for, hvad vi er i gang med at gøre og lære; det er en del af fagligheden. Nyhedsbrevene er med til at skærpe denne opmærksomhed og få den til at række ud over skoletiden. Det er derfor yderst vigtigt, at I derhjemme får opbygget en hyggelig rutine, hvor I læser nyhedsbrevene sammen og taler om indholdet.

Oprydning og rengøring

Skole er bedst, når det ikke er noget, nogen laver for andre. Men når det er noget, vi laver sammen – for hinanden. Det mener vi i hvert fald på Skolen for Livet. Man skal kunne være sig selv, men ikke sig selv nok. Livet på vores lille skole består først og fremmest i nærværet og opmærksomheden for hinanden og overfor de ting, vi foretager os. Derfor har vi alle et ansvar i det daglige. Et af de ansvar er at passe godt på skolen. Vi rydder op og gør rent imellem 13.45 og 14.00 hver dag og i fællesskab den sidste time om fredagen, medmindre vi har været ude af huset hele dagen.

Skolen gøres rent hver dag af rengøringspersonale.

Forældreengagement

Vi er stolte af og lægger et stort arbejde i at Skolen for Livet er en skole, som rækker ud over kl. 16 og helt ind i livet for alle dem, som er tilknyttet skolen. Her er vi opmærksomme – på hinanden, på fællesskabet og på jorden. Det betyder i praksis, at når man som forældre har valgt Skolen for Livet som skole for sit barn, har man samtidig valgt at være en engageret forælder. Og der er mange måder at være engageret på. Først og fremmest forventer vi, at man er engageret ved aktivt at følge sit barns trivsel og udvikling socialt og fagligt – individuelt og som en del af fællesskabet med de andre børn og skolens lærere. Derudover har vi altid brug for hænder og smil, når det gælder den praktiske dagligdag på skolen. Man kan bidrage med sin arbejdskraft på arbejdsdage, lige hjælpe til, når man kommer og går, bidrage i sin ansvarsgruppe; undervise hvis man har relevant viden om skolens igangværende projekt eller videregive særlige kompetencer. Man kan måske skaffe et brugt fodboldmål, en reol eller lignende, gøre rent på toiletterne eller tage med på en tur.

Elementgrupper:

Ca. fem gange på et år indkalder vi til forældreskoledag. Det er en dag, hvor forældrene passer skolen, så lærerne kan holde pædagogisk dag. Vi håber at mange vil støtte op om denne mulighed for at have en skoledag med børnene. Hvilke aktiviteter man vil lave med børnene, kan være bestemt af årstiden eller forældrene bestemmer selv, med hjælp fra lærerne i det omfang, I oplever at have brug for det.

Skolelørdage og arbejdsdage:

Fordi vi ønsker at børnene holder syv ugers sommerferie og for at skoleåret opfylder kravet om 200 skoledage, holder vi fem skolelørdage på et skoleår. Lørdagene er også arbejdsdage for forældre og er dermed en dag for både børn og voksne. Skolelørdagene er meget forskellige for børnene med fx. gæstelærere, årstidsfester, arbejde på gården, ture ud af huset eller andet.

Årstidsfester:

Årets projekter og årets fester følger naturens gang. Nogle skolelørdage er en årstidsfest. Vi har høstfest i sensommeren, solhvervsfest til jul og Sommerfest inden sommerferien.

Ansvarsområder:

Alle forældre på skolen er knyttet til et ansvarsområde, som man har ansvaret for i samarbejde med de andre forældre i gruppen og skolens lærere. Ideen med grupperne er at organisere opgaverne på skolen, øge vores kendskab til hinanden og synliggøre vores kompetencer.

Forældremøder

Vi kalendersætter tre forældremøder om året. Formen på forældremøderne er:

Et fælles informationsmøde for alle i starten af skoleåret. Her vil vi præsentere skolens hverdag, årshjul, ansvarsområder, organiseringsstruktur, forældreråd og visionsgrundlag, Lærere og forældre mødes i klaner. Der kan være oplæg inde- eller udefra etc. Alt sammen for at styrke fællesskabet i forældregruppen, samt oplevelsen af at have et fælles udgangspunkt og viden om skolen.

Andet forældremøde er i klaner og handler om børnenes trivsel i skolen, samt præsentation af hver enkelt barn, for at styrke sammenhold, forståelse og dynamik i fællesskabet.

Det tredje forældremøde foregår i klaner med mere konkrete spørgsmål, informationer om skolens hverdag og børnenes trivsel.

Fødselsdag på skolen for livet

På skolen:
Hvis barnet deler ud på sin fødselsdag, vil vi gerne have, det er med et minimum af sukker. Vi vil gerne mindske sukkerindtaget og give børnene en fornemmelse af, at sundt også kan være festligt. Barnet må meget gerne have noget med at dele ud; Find selvfølgelig noget barnet synes er lækkert, men inddrag gerne barnet i en proces om at vælge noget, der både er lækkert og sundt. Det kan være frugt (skåret ud og gjort klart), frugtsalat, lakridsrod, hjemmebagt kage med et absolut minimum af sukker – altså en sund kage, boller eller noget mere madlignende – husk også at spørge ind til veganske hensyn. (Ønsket om mindsket sukker gælder også, hvis I ønsker at barnet deler noget ud af andre årsager end fødselsdag.)

Fødselsdagsaftaler uden for skolen:
Vi vil gerne styrke sammenholdet mellem børnene på tværs af køn og yndlingsvenskaber; derfor er hovedreglen, at man inviterer den gruppe, barnet er i, på det tidspunkt fødselsdagens skal holdes. Det er selvfølgelig muligt at invitere mere end en gruppe. Samtidig vil vi gerne styrke opmærksomheden på og glæden ved at give, samt mindske det materielle i fødselsdagstænkningen. Sidstnævnte betyder for eksempel at gaver til private fødselsdage fx. kan være genbrug fra egen samling, noget man ikke længere selv bruger, men som man tænker at fødselaren kunne blive glad for. Det kan også være noget, man selv har lavet, eller man kan blive enige om at gå flere/hele gruppen sammen og købe én ting. Vi vil opfordre til, at børnene desuden selv skriver fødselsdagskort/-tegning til fødselaren, så det så vidt muligt ikke ”bare” er noget forældrene ordner.

Skole-hjem-samarbejde

Fra skolen er vi altid åbne for dialog, både de små snakke i hverdagen eller i form af aftalte møder, når der er problemer eller andet, som bør drøftes. Bedst er det, at eventuelle problemer eller tvivlsspørgsmål ikke vokser sig unødigt store, men løses hen ad vejen og ofte helt i voksenhøjde. Vi tager udgangspunkt i, at forældrene kender deres barn bedst. Derfor opfordrer vi jer til at tage kontakt til os, hvis der er problemer eller spørgsmål, I ønsker at tale med os om. Meget af kontakten foregår ganske naturligt i dagligdagen, ved aflevering og afhentning af jeres barn, pr telefon og e-mail, ved arrangementer og lignende. Hvis der sker ting I jeres eller jeres barns liv, som har større indflydelse på jeres liv, vil vi meget gerne have det at vide, så vi er i stand til at være der for barnet bedst muligt. Husk at komme med stort og småt til lærerne, i stedet for at lade noget vokse til eventuelle frustrationer eller misforståelser.

Skole-hjem-samtaler – evalueringssamtaler

Evaluering er flerstrenget på Skolen for Livet. Det er den daglige snak om, hvordan et projekt eller en aktivitet går – og hvad vi skal lave i morgen; det er midtvejs- og slutevaluering af projekter; det er synliggørelse af det, man har lært og produceret i projekter; og det er samtaler i grupperne. To gange om året holder vi desuden skole-hjem-samtaler, der også indgår i skolens evalueringsprojekt. Disse samtaler kan have lidt forskellig form, alt efter om barnet er med eller ej, men fælles er, at både lærere, barn og forældre forbereder sig til samtalen og at vi arbejder frem mod aftaler og mål, der skal styrke barnets trivsel og læring.